Statsgæld
Statsgæld er en betegnelse for den samlede gæld, et lands regering har stiftet, og adskiller sig således fra den offentlige gæld, der omfatter den samlede gæld på alle offentlige administrationsniveauer - i Danmark altså både statens, regionernes, kommunernes og de sociale fonde og kassers gæld. Statsgælden udgør altså en delmængde af den offentlige gæld. Idet ethvert lands primære indtægtskilde kommer fra skatteyderne, er statsgælden indirekte skatteydernes gæld.
Danmarks statsgæld redigér
Statsgælden opgøres traditionelt i Danmark som statens indenlandske og udenlandske gæld fratrukket aktiver i form af indeståendet på statens konto i Nationalbanken og aktiverne i de tre statslige fonde Den Sociale Pensionsfond, Danmarks Innovationsfond og Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Optagelsen af lån sker bl.a. ved oprettelse af statsobligationer.
Danmarks statsgæld blev i perioden fra 1997 til 2008 nedbragt fra ca. 600 mia. kr. til 195 mia. kr., og udgjorde i 2008 blot 11 procent af bruttonationalproduktet (BNP) mod 53 procent i 1997. 2009 udviste statsbudgettet for første gang i 10 år et underskud, og statsgælden voksede til 334 mia. kr. (svarende til 20 pct. af BNP).
Ved udgangen af 2016 udgjorde statsgælden 465 mia. kr. svarende til 23 % af BNP.[1]