Stensved
Stensved er en by på Sydsjælland med 1.564 indbyggere (2024)[1], beliggende 17 km syd for Præstø, 10 km vest for Kalvehave, 5 km vest for Langebæk og 10 km øst for Vordingborg. Byen hører til Vordingborg Kommune og ligger i Region Sjælland. I 1970-2006 hørte byen til Langebæk Kommune.
Stensved | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Sjælland | ||||
Kommune | Vordingborg Kommune | ||||
Sogn | Stensby Sogn | ||||
Postnr. | 4773 Stensved | ||||
Demografi | |||||
Stensved by | 1.564[1] (2024) | ||||
Kommunen | 45.751[1] (2024) | ||||
- Areal | 621,00 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.vordingborg.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Stensved hører til Stensby Sogn, som i 1979 blev udskilt fra Kalvehave Sogn som selvstændigt sogn. "Peterskirken" i Stensby 3 km sydøst for Stensved blev indviet i 1891.
Kasernen
redigér2½ km nordøst for byen ligger Radarstation Skovhuse, og i byen lå Stensved Kaserne, oprindeligt for Flyvevåbnet. I 1983-2013 brugte Hjemmeværnet den. I 2022 blev der i kasernen oprettet sognegård for Stensby og de 3 omliggende sogne Kalvehave, Mern og Øster Egesborg. Stege-Vordingborg Provsti får også lokaler her. Der er også mulighed for at foreninger kan leje sig ind.[2]
Faciliteter
redigér- Kulsbjerg Skole har ca. 635 elever, fordelt på 3 afdelinger: Stensved med 373 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin, samt Nyråd med 192 og Mern med 70 elever. Alle 3 afdelinger har skoleklub for 0.-6. årgang.[3]
- Langebækhallen i Stensved er opført i 1993 og har navn efter Langebæk Kommune.[4]
- Børnehuset Elnas Minde ligger mellem Langebæk og Stensved.
- Byen har 2 supermarkeder, grillbar, læge og tandlæge.
Historie
redigérStensved havde station på Kalvehavebanen (1897-1959), der gik mellem Vordingborg og Kalvehave.[5] Stationen lå omtrent midt på banen og havde krydsnings- og læssespor. Stationsbygningen, der var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck, er revet ned, og der er butikscenter på det gamle stationsterræn.
I 1898 beskrives Stensved således: "Stensved Skole, Andelsmejeri og Station paa Kallehave Banen".[6]
Noter
redigér- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Anders Munch i Netavisen Vordingborg.in 23. februar 2022 Sognegård på kasernen i Stensved
- ^ "Vordingborg Kommune: Kulsbjerg Skole". Arkiveret fra originalen 11. november 2022. Hentet 11. november 2022.
- ^ 118.dk: Langebækhallen
- ^ EVP (Erik V. Pedersen): KB - Stationer + overfarten til Møn
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind; Kjøbenhavn 1898; s. 947