Stephen "Steve" Frederick Evans (født 24. september 1962 i Sydney) er en australsk tidligere roer.

Stephen Evans
Personlig information
Fulde navn Stephen Frederick Evans
Født (1962-09-24)24. september 1962
Australien Sydney, Australien
Sport
Sport Roning
Højde 187 cm
Vægt 83 kg
Klub NSW Police Rowing Club

Evans var med i otteren ved VM i 1983, hvor Australien vandt bronze.[1]

Han var også med ved OL 1984 i Los Angeles i den australske otter, der desuden bestod af Craig Muller, Clyde Hefer, Tim Willoughby, Samuel Patten, Ian Edmunds, James Battersby, Ion Popa og styrmand Gavin Thredgold. Australierne blev toer i indledende heat og vandt derpå opsamlingsheatet. I finalen vandt Canada guld, USA sølv, mens australierne hentede tredjepladsen.[2]

Evans vandt desuden en VM-guldmedalje i otter ved VM 1986, og samme år vandt han guld i samme disciplin ved Commonwealth Games, inden han i sin sidste store internationale konkurrence var med i otteren ved OL 1988 i Seoul, hvor australierne blev nummer fem.[1][3]

Han blev efter afslutningen af sin aktive karriere rotræner og var i denne egenskab med til flere verdensmesterskaber samt OL 1996. Han gik senere ind i forretningsverdenen.[3]

OL-medaljer redigér

Referencer redigér

  1. ^ a b Steve Evans, worldrowing.com, hentet 21. juni 2021
  2. ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 21. juni 2021
  3. ^ a b Stephen Evans OAM, rowinghistory-aus.info, hentet 21. juni 2021

Eksterne henvisninger redigér