Stivhåret spidshale

Stivhåret spidshale (Parapholis strigosa) eller blot Spidshale er et 5-15 cm høj græs, der vokser på strandenge.

Spidshale
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseLiliopsida (Enkimbladede)
OrdenPoales (Græs-ordenen)
FamiliePoaceae (Græs-familien)
SlægtParapholis (Spidshale)
ArtP. strigosa
Videnskabeligt artsnavn
Parapholis strigosa
(Dumort.) C.E. Hubb.
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse

redigér

Spidshale er en enårig græsart med en forgrenet, buskagtig vækst. Stænglerne vokser opstigende til opret, har 2-5 knæ og er forgrenede fra de nederste knæ. Bladene er udspærrede og flade med åbne bladskeder. Nydannede blade er friskgrønne og sammenfoldede, mens ældre blade bliver mere grågrønne og flade.

Blomstringen sker i juni-juli, og blomsterne er samlet i endestillede aks, der består af småaks fra hvert led. Akset er cylindrisk og falder i med stænglen, da småaksene er indfældede i den. Avnerne er spidse, men uden stak.

Rodnettet er overfladisk, men tæt forgrenet.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,10 x 0,20 m (10 x 20 cm/år).

Voksested

redigér

Arten er udbredt langs kysterne af Nordafrika, Mellemøsten og Europa. I Danmark findes den især i den sydøstlige del af landet. Den er knyttet til lysåbne enge ved lave kyster, hvor der af og til sker oversvømmelser med saltpåvirkning. Den findes ikke inde i kontinenterne.

På standengene ved halvøen HelnæsVestfyn findes arten sammen med bl.a. leverurt, alm. søpryd, vibefedt, engtroldurt og vandportulak[1]


 Søsterprojekter med yderligere information:



  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.

Eksterne henvisninger

redigér