Stortingsvalget 2017

Stortingsvalget 2017 var et parlamentsvalg i Norge som blev afholdt den 11. september 2017[1] for å velge repræsentanter til landets nationalforsamling, Stortinget, for perioden 2017–2021. Fra 10. august var det mulig at forhåndsstemme. Valget var det første som blev planlagt og gennemført af Valgdirektoratet.

Valgresultatet førte til at de borgerlige partier beholdt flertallet med 88 af 169 mandater, og at Erna Solberg fortsætter som statsminister. De borgerlige partier gik alle lidt tilbage, og mistede til sammen otte mandater sammenlignet med valgresultatet i 2013. Kristelig Folkeparti havde sit dårligste valg siden 1936, og er nu kun repræsenteret fra fylkene langs kysten fra Møre og Romsdal til Telemark.[2]

Arbeiderpartiet havde størst tilbagegang af alle partier, og havde sit næst dårligste valg siden 1924, med en nedgang på 3,4 procentpoeng og seks mandater.[3] Senterpartiet havde størst fremgang, og havde sit bedste valg siden 1993. Partiet øgede tilslutningen med 4,8 procentpoeng og ni mandater sammenlignet med det dårligste resultat for partiet siden 2013. Rødt kom ind i Stortinget for første gang, med et mandat.

Af de indvalgte repræsentanter er der 69 kvinder og 17 repræsentanter under 30 år. Kvindeandelen er den højeste og gennemsnitsalderen på 45,8 år den laveste nogensinde.[4] Valgdeltagelsen var uændret på 78,2 %, den var højest i Akershus (81,2 %) og lavest i Finnmark (72,6 %).[5]

Samtidig med stortingsvalget blev der afholdt sametingsvalg[6] og ekstraordinært kommunestyrevalg til den nye Færder kommune.[7]

Riksvalgstyret afholdt møde 27. september 2017 for at behandle indkomne klager om valggennemførelsen, fordele udjævningsmandater og skrive under på fuldmagter til de valgte repræsentanter og vararepræsentanter.[8] De 19 udjævningsmandater blev fordelt til Sosialistisk Venstreparti (6), Kristelig Folkeparti (5), Venstre (4), Høyre (3) og Senterpartiet (1).[9]

Olemic Thommessen ble genvalgt som stortingspræsident med 86 stemmer, 80 stemte for oppositions kandidat Eva Kristin Hansen. Tre stemte blankt. Hansen blev derefter valgt til 1. Vicepræsident. Øvrige vicepræsidenter: Morten Wold, Magne Rommetveit, Nils T. Bjørke og Abid Raja.[10]

Valresultat redigér

100 % af stemmerne optalt.[11]

 
Parti Röster Mandat
# % ± # ±
Arbeiderpartiet (Ap) 800 947 27,4 -3,5 49 -6
Høyre (H) 732 895 25,0 -1,8 45 -3
Fremskrittspartiet (FrP) 444 681 15,2 -1,2 27 -2
Senterpartiet (Sp) 302 017 10,3 +4,8 19 +9
Sosialistisk Venstreparti (SV) 176 222 6,0 +1,9 11 +4
Venstre (V) 127 910 4,4 -0,8 8 -1
Kristelig Folkeparti (KrF) 122 797 4,2 -1,4 8 -2
Miljøpartiet De Grønne (MDG) 94 788 3,2 +0,4 1 0
Rødt (R) 70 522 2,4 +1,3 1 +1
Pensjonistpartiet (PP) 12 855 0,4 +0,0 0 +0
Helsepartiet 10 337 0,4 nytt 0 nytt
Partiet De Kristne (PDK) 8 700 0,3 -0,3 0 +0
Liberalistene 5 599 0,2 nytt 0 nytt
Demokratene i Norge (DEM) 3 830 0,1 +0,1 0 +0
Piratpartiet 3 356 0,1 -0,2 0 +0
Alliansen 3 311 0,1 nytt 0 nytt
Kystpartiet (KP) 2 467 0,1 +0,0 0 +0
Nordmørslista 2 135 0,1 nytt 0 nytt
Feministisk Initiativ (FI) 696 0,0 nytt 0 nytt
Norges Kommunistiske Parti (NKP) 309 0,0 +0,0 0 +0
Norgespartiet 151 0,0 nytt 0 nytt
Verdipartiet 151 0,0 nytt 0 nytt
Samfunnspartiet 104 0,0 +0,0 0 +0
Nordting 59 0,0 nytt 0 nytt
Totalt 2 945 345 100,0 169 ±0
Blanka och ogiltiga röster 23 688 0,8 +0,2
Röstberättigade/valdeltagande 3 765 245 78,2 -0,1
Källa: valgresultat.no

Resultat efter fylke redigér

Referencer redigér