Norges Kommunistiske Parti

Norges Kommunistiske Parti (forkortet NKP) blev stiftet i 1923, efter at Det norske Arbeiderparti besluttede at melde sig ud af Komintern. Partiet var under 2. verdenskrig blevet gjort illegale af den tyske besættelsesmagt i Norge, partiet var dybt arrangeret i modstandsarbejde. Partiets ungdomsorganisation var frem til 2006 Norges Kommunistiske Ungdomsforbund, i dag hedder det Ungkommunistene i Norge. Partiet er det mest forfulgte parti i Norge, med overvågning, registering, boykot, hets og latterliggørelser, men har efter eget udsavn aldrig svigtet socialismen idé.

Norges Kommunistiske Parti
Norges Kommunistiske Parti
 
Partileder Svend Haakon Jacobsen
 
Grundlagt 1923
Partiavis Friheten
Hovedkontor Oslo
 
Politisk ideologi kommunisme
Politisk placering venstre
Partifarve(r) rød (uofficiel)
 
Website NKP's hjemmeside

Partiet redigér

Parti beskriver sig selv som et venstrefløjsparti, men også et klassekampsparti, og arbejder for enhed mellem venstrefløjskræfter.

Avisen Friheten redigér

Parti udgiver ugeavisen Friheten, som er grundlagt som et illegalt blad i 1941 under besættelsen (1940-1945). I dag udkommer bladet som en ugeavis, med et oplag på omkring 3.000, samtidig drives forlaget Falken Forlag.

Historie redigér

Stiftet i 1923, efter at Det norske Arbeiderparti besluttede at melde sig ud af Komintern.

Under anden verdenskrig var partiets holdning i starten truffet på ikke-angrebspagten mellem Tyskland og Sovjetunionen. NKP var det første parti som blev forbudt under den tyske besættelse af Norge, og partiets bar fra partiets reorganisering i 1942 en aktiv rolle i modstandskampen frem til befrielsen.

Sammen med Sosialistisk Folkeparti (SF) var Norges Kommunistiske Parti i begyndelse de eneste to fuldstændige nej-partier til norsk EF medlemskab, som kom til folkeafstemning i 1972.

Politik redigér

  • En demokratisk flertalsstyrt planøkonomi til dækning af alle menneskers grundlæggende og samfundsmæssige behov.
  • Opretholdelse og udbyggelse af offentlige sygehus med fuld beredskab.
  • Fuld børnehavedækning og gratis børnehave for alle.
  • Skolehelsetjenesten og bedriftshelsetjenesten må bevares og bygges videre ut.
  • Omdannelse af energiværker til akseselskaber må stoppes.
  • Melde Norge ud af NATO
  • Nej til EU og EØS

Valgresultat redigér

Stortingsvalg 1906–2009
Årstal Procent af stemmerne Mandater
1924 6,1% 6
1927 4,0% 3
1930 1,7% 0
1933 1,8% 0
1936 0,3% (Bergen og Hordaland) 0
1945 11,9% 11
1949 5,8% 0
1953 5,1% 3
1957 3,4% 1
1961 2,9% 0
1965 1,4% 0
1969 1% 0
1973 11,6% (Sosialistisk Valgforbund) 16 1)
1977 0,4% 0
1981 0,3% 0
1985 0,2% 0
1989 0,8% (Fylkeslistene for Miljø og Solidaritet) 0
1993 0,1% 0
1997 0,1% 0
2001 0,1% 0
2005 0,0% 0
2009 0,0% 0

Kommunestyrevalg 1928–2011[1]

Årstal Procent af stemmerne
1928 3,5 %
1931 2,5 %
1934 2,4 %
1937 1,6 %
1945 11,4 %
1947 10,0 %
1951 6,1 %
1955 5,3 %
1959 3,9 %
1963 1,9 %
1967 1,2 %
1971 0,7 %
1975 5,5 % 2)
1979 0,3 %
1983 0,2 %
1987 0,1 %
1991 0,0 %
1995 0,0 %
1999 0,0 %
2003 0,1 %
2007 0,0 %
2011 0,1 %

1) = Mandattallene for Sosialistisk Valgforbund, hvoraf et NKP-medlem (Reidar T. Larsen)
2) = SVs opslutning hvor NKP deltog

Parti ledere redigér

Henvisninger redigér

Notater redigér


 Spire
Denne artikel om norsk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.