Åbn hovedmenuen

Svanesøen (russisk: Лебединое Озеро, Lebedinoje ozero fransk: Le lac des cygnes) er en ballet i fire akter med musik af Pjotr Tjajkovskij og koreografi af Vatslav Rejzinger. Den bygger på en libretto af Vladimir Begitjev, som igen er baseret på en gammel europæisk legende om prinsesse Odette, der forvandles til en hvid svane af en ond troldmand.

Svanesøen
Swanlake001.jpg
Zenaida Yanowsky som Odette i en produktion af Svanesøen på Londons Royal Opera House.
Generel information
Originaltitel Лебединое Озеро (Lebedinoje ozero)
Dansk titel Svanesøen
Genre Ballet
Manuskript Vladimir Petrovitj Begitjev,
Koreografi: Vatslav Rejzinger
Musik Pjotr Tjajkovskij
Urpremiere
Premiere 4. marts 1877
Premierested Bolsjojteatret, Moskva
Koreograf Julius Reisinger
Adelaide Giuri som Odette og Mikhail Mordkin som Prins Siegfried med to uidentificerede børn i Alexander Gorsky's opsætning af SvanesøenBolsjojteatret, 1901.

Rollen Odette/Odile er en af de mest udfordrende roller for en ballerina.

Indholdsfortegnelse

HistorieRediger

Svanesøen havde urpremiere på Bolsjojteatret i Moskva den 4. marts 1877 men blev ikke så populær.[1][2] Efter Pjotr Tjajkovskijs død omarbejdedes balletten af Riccardo Drigo. Den nye version med koreografi af Marius Petipa og Lev Ivanov havde premiere på Mariinskij-teatret i Sankt Petersborg den 29. januar 1895, og den fik stor succes i modsætning til originaludgaven.

I Danmark opførtes Harald Landers enaktsversion i 1938 på Det Kongelige Teater. I 1964 havde Svanesøen premiere med den fulde udgave. I 2015 opført en dansk udgave af Svanesøen af Nikolaj Hübbe og Silja Schandorff med scenografi af Mia Stensgaard og Mikki Kunttu. Den genopsattes på Operaen i 2016.

HandlingRediger

Akt II
Akt III
De to første stillet til rådighed af Musopen, to sidste udført af London Philharmonic Orchestra under John Barbirolli.

Svanesøen kredser om kampen mellem kærlighed og ondskab. Denne kamp er skildret i dobbeltrollen Odette/Odile – den hvide og den sorte svane.

KortRediger

Handlingen i Svanesøen kredser om prins Siegfried, der forelsker sig i en smuk svane. Hvad prinsen ikke ved er, at svanen er Odette, en fortryllet prinsesse. Synderen er Rothbart, som havde kidnappet og fortryllet Odette. I originalversionen slutter balletten med, at Siegfried besejrer Rothbart ved at knække en af hans vinger. Rothbart dør, fortryllelsen er brudt, og Odette bliver menneske og forenes med Siegfried.

Det er en almindelig og meget udbredt misforståelse, at Svanesøen oprindelig havde en tragisk slutning. 1877-versionen ender lykkeligt, mens Mariinskijteater-udgaven fra 1895 ender tragisk.

LibrettoRediger

Odette må, efter at have fået en forbandelse fra en ond troldmand, Von Rothbart, leve som svane om dagen, men om natten bliver hun igen et menneske. Det sker nat efter nat. Dansende i sin menneskelige form, bliver hun set af en prinsen Siegfried, som forelsker sig i Odette og beder hende om at komme til slotsballet den følgende aften. Men troldmanden finder ud af dette og tager med sin datter Odile til ballet. Odile ligner Odette og adskiller sig kun herfra ved at hun klæder sig i sort, mens Odette bærer hvidt. Siegfried tror imidlertid at Odile er Odette, og han sværger sin evige kærlighed til hende for at bryde forbandelsen. Da Odette viser sig på scenen, må prinsen indse han har taget fejl og hvor forkert han har handlet.

Der er flere versioner af slutningen. I en version danset af Mariinsky Balletten i 2006, er det den sande kærlighed mellem Siegfried og Odette, der besejrer Von Rothbart. Troldmanden dør efter at prinsen har ødelagt en af hans vinger. Odette bliver menneske igen, og de lever lykkeligt sammen for evigt. Denne version er ofte blevet brugt af russiske og kinesiske balletkompagnier.

I en version opført af American Ballet Theatre i 2006, får Siegfrieds skæbnesvangre løfte til Odile fatale konsekvenser for Odette, som til evig tid skal forblive en svane. I et desperat øjeblik hvor hun erkender, at hun kun har kort tid tilbage at eksistere som menneske, begår Odette selvmord ved at kaste sig i søen. Siegfried følger hende, og disse begivenheder, udført på baggrund af ægte kærlighed, knuses troldmandens forbandelse. Slutscenen viser Odette og Siegfried sammen stigende til himmels.

I en version danset af New York City Ballet i 2006 (med koreografi af Peter Martins efter Lev Ivanov, Marius Petipa og George Balanchine) medfører prinsens fatale løfte ligeledes, at Odette for evigt forbliver en svane. Afsluttende kaldes Odette væk til sin skæbne, og da tæppet falder, er Siegfried alene i sorg.

NoterRediger

  1. ^ Kant, Marion (2007). The Cambridge companion to ballet. Cambridge University Press. s. 164. ; 'Old style' date March 4
  2. ^ Chaĭkovskiĭ, Modest Ilʹich; Newmarch, Jeaffreson; Rosa Harriet (1906). The life & letters of Peter Ilich Tchaikovsky. J Lane. s. 735. 

Eksterne henvisningerRediger

 Stub
Denne artikel om dans eller danseudtryk er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.