Sydøsteuropa

Sydøsteuropa er en geografisk region i Europa, som primært består af Balkanhalvøen. Suveræne stater i regionen er i alfabetisk rækkefølge: Albanien, Bosnien-Herzegovina, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Grækenland, Kosovo, Makedonien, Moldova, Montenegro, Rumænien, Serbien og delvist Italien, Slovenien og Tyrkiet. Disse grænser kan variere betydeligt alt efter politiske, økonomiske, historiske, kulturelle, etniske og geografiske overvejelser.

Definition

Den første gang, begrebet Sydøsteuropa blev benyttet, var da den østrigske videnskabsmand Johann Georg von Hahn (1811–1869) benyttede det som et bredere begreb end det traditionelle Balkan.^[1]

Balkan-modellen

Balkanhalvøen som defineret af Danube-Sava-Kupa line

Denne definition er baseret på Balkanhalvøen. De lande der beskrives som værende helt en del af Balkan er: Albanien, Kosovo, Bosnien-Herzegovina, Bulgarien, Makedonien og Montenegro.^[2] Lande der delvist er en del af Balkan er: Kroatien, Grækenland, Italien, Rumænien, Serbien, Slovenien og Tyrkiet.^[3]

Stater i Sydøsteuropa

Regioner i andre stater

Italien

Syditalien har historisk set genetiske bånd til Balkan^[7] da det var en del af Oldtidens Grækenland, og da der findes flere minoritetssprog i Syditalien og Norditalien, der er baseret på Balkans sprog.

Tyrkiet

Øst-traki i Tyrkiet, som er området umiddelbart nord for Bosporus, det består af 3 % af Tyrkiets areal.

Referencer

^ Hösch, Nehring, Sundhaussen (Hrsg.), Lexikon zur Geschichte Südosteuropas, S. 663, ISBN 3-8252-8270-8
^ Istituto Geografico De Agostini, L'Enciclopedia Geografica – Vol.I – Italia, 2004, Ed. De Agostini p.78
^ Jelavich, Barbara (1983). History of the Balkans: Eighteenth and nineteenth centuries. Cambridge University Press. s. 1. ISBN 978-0-521-27458-6.
^ Armstrong, Werwick. Anderson, James (2007). "Borders in Central Europe: From Conflict to Cooperation". Geopolitics of European Union Enlargement: The Fortress Empire. Routledge. s. 165. ISBN 978-1-134-30132-4.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)
^ Andrew Geddes,Charles Lees,Andrew Taylor : "The European Union and South East Europe: The Dynamics of Europeanization and multilevel goverance", 2013, Routledge
^ Klaus Liebscher, Josef Christl, Peter Mooslechner, Doris Ritzberger-Grünwald : "European Economic Integration and South-East Europe: Challenges and Prospects", 2005, Edward Elgar Publishing Limited
^ Most men in southern and central Italy possess Y-DNA from haplogroup J, which is predominantly found in southwest Asia, whereas most of those in northern Italy have haplogroup R1b, which is most often found in western Europe. (See, for instance: F. Brisighelli , V. Álvarez-Iglesias, M. Fondevila, A. Blanco-Verea, Á. Carracedo, V. L. Pascali, C. Capelli, & A. Salas, 2012, “Uniparental Markers of Contemporary Italian Population Reveals Details on Its Pre-Roman Heritage”, PLOS (2 May 2015).

44°20′00″N 23°49′00″Ø / 44.3333°N 23.8167°Ø / 44.3333; 23.8167

[1] Hösch, Nehring, Sundhaussen (Hrsg.), Lexikon zur Geschichte Südosteuropas, S. 663, ISBN 3-8252-8270-8

[2] Istituto Geografico De Agostini, L'Enciclopedia Geografica – Vol.I – Italia, 2004, Ed. De Agostini p.78

[jel01-3] Jelavich, Barbara (1983). History of the Balkans: Eighteenth and nineteenth centuries. Cambridge University Press. s. 1. ISBN 978-0-521-27458-6.

[Armstrong2007-4] Armstrong, Werwick. Anderson, James (2007). "Borders in Central Europe: From Conflict to Cooperation". Geopolitics of European Union Enlargement: The Fortress Empire. Routledge. s. 165. ISBN 978-1-134-30132-4.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)

[5] Andrew Geddes,Charles Lees,Andrew Taylor : "The European Union and South East Europe: The Dynamics of Europeanization and multilevel goverance", 2013, Routledge

[6] Klaus Liebscher, Josef Christl, Peter Mooslechner, Doris Ritzberger-Grünwald : "European Economic Integration and South-East Europe: Challenges and Prospects", 2005, Edward Elgar Publishing Limited

[7] Most men in southern and central Italy possess Y-DNA from haplogroup J, which is predominantly found in southwest Asia, whereas most of those in northern Italy have haplogroup R1b, which is most often found in western Europe. (See, for instance: F. Brisighelli , V. Álvarez-Iglesias, M. Fondevila, A. Blanco-Verea, Á. Carracedo, V. L. Pascali, C. Capelli, & A. Salas, 2012, “Uniparental Markers of Contemporary Italian Population Reveals Details on Its Pre-Roman Heritage”, PLOS (2 May 2015).

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]