Moldova

republik i Østeuropa
For alternative betydninger, se Moldavien (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Moldavien)

Republikken Moldova er et østeuropæisk land beliggende mellem Rumænien og Ukraine. Landet har ikke adgang til Sortehavet og udgjorde fra 1945 til 1991 en republik i Sovjetunionen. Landet har siden sin løsrivelse fra Sovjetunionen været præget af en konflikt mellem centralregeringen og landets etnisk-russiske mindretal i Transnistrien (Transdnjestr), der de facto har løsrevet sig fra Moldova. Indbyggerne i staten kaldes moldovere og er for flertallets vedkommende etniske rumænere. Større mindretal udgøres af russere, ukrainere og gagauzere. Sidstnævnte er et kristent tyrkisktalende folk. Må ikke forveksles med det historiske fyrstendømme Moldavien, der var underlagt tyrkisk herredømme.

Republikken Moldova

Republica Moldova
Moldovas rigsvåben
Rigsvåben
Republikken Moldovas beliggenhed i Europa
Republikken Moldovas beliggenhed i Europa
Kort over Republikken Moldova
Kort over Republikken Moldova
Hovedstad
og største by
Chișinău
47°00′N 28°51′Ø / 47.000°N 28.850°Ø / 47.000; 28.850
Officielle sprog Rumænsk1
Anerkendte regionale sprog Ukrainsk
Russisk
Gagausisk
Regeringsform Unitær parlamentarisk republik
Maia Sandu
Dorin Recean
Uafhængighed af Sovjetunionen
• Suverænitet erklæret
23. juni 1990
• Uafhængighed erklæret
27. august 19912
• Forfatningen blev vedtaget
29. juli 19942
Areal
• Total
33.846 km2 3 (nr. 138
• Vand (%)
1,4
Befolkning
• Anslået 2014
Uden Transnistrien

3.557.634 (nr. 132)
• Folketælling 2004
Uden Transnistrien

3.383.332
• Tæthed
121.9/km2  (nr. 93)
BNP (KKP) Anslået 2013
• Total
13,299 mia. USD
• Pr. indbygger
3.736 USD
BNP (nominelt) Anslået 2013
• Total
7,935 mia. USD
• Pr. indbygger
2.229 USD
Gini (2010) Fald 33,0 (medium)
HDI (2013) Stigning 0,663 (medium)
Valuta Moldovisk leu (MDL)
Tidszone UTC+2 (EET)
UTC+3 (EEST)
Kendings-
bogstaver (bil)
MD
Luftfartøjs-
registreringskode
ER
Internetdomæne .md
Telefonkode +373
ISO 3166-kode MD, MDA, 498
1 Russisk, ukrainsk og gagauzisk tales også i visse områder.
2 Dato for erklæringen. Uafhængigheden blev efterfølgende anerkendt med opløsningen af Sovjetunionen i december 1991.
3 Areal inklusiv Transnistrien,

Historie redigér

  Uddybende artikel: Moldavien
 
Den Moldoviske ASSR og Rumænien (1924-1940).

Siden sidst i Middelalderen udgjorde Moldova den østlige del af det rumænske fyrstendømme Moldavien, som var en vasalstat under osmannisk overhøjhed. Samme status havde nabolandet Valakiet. Under Napoleonskrigene erobrede den russiske zar Alexander 1. den østlige del af fyrstendømmet Moldavien. Det erobrede område omtaltes også som Bessarabien og omfatter ud over den nuværende republik Moldova en smal landstribe mellem Moldova og Sortehavet. Hele Bessarabien forblev under russisk kontrol indtil den russiske revolution. I 1920 blev Bessarabien indlemmet i kongeriget Rumænien.

Denne forening blev anerkendt af Ententemagterne i 1920 Paris-traktaten. Traktaten blev dog ikke ratificeret af alle dens underskrivere. [39] [40] Nogle stormagter, bl.a. USA og Sovjetunionen, anerkendte ikke det rumænske herredømme over Bessarabien. Sovjetunionen betragtede det som en besættelse af russisk territorium.

Rumænien fastholdt overherredømme over Besarabien frem til 1940, hvor Sovjetunionen udstedte et ultimatum til Rumænien om overdragelse af Bessarabien og det nordlige Bukovina. Rumænien accepterede ultimatummet den følgende dag. Sovjet havde allerede i 1920'erne oprettet den moldoviske autonom sovjetrepublik (Moldoviske ASSR), og efter Sovjetunionens annektering af Bessarabien, blev størsteparten af de to områder slået sammen til en ny moldovisk sovjetrepublik. Under 2. verdenskrig kæmpede det rumænske diktatur på Nazitysklands side mod Sovjetunionen og annekterede både Bessarabien og et område omkring byen Odessa. Denne erobring måtte Rumænien opgive igen ved fredsslutningen efter 2. verdenskrig.

Under sovjetisk styre blev Moldova udsat for en af-rumæniseringspolitik, der bl.a. indebar, at det rumænske (latinske) alfabet blev erstattet af et alfabet baseret på det russiske (kyriliske) alfabet. Egentlig industrialisering fandt kun sted i den østlige Transdnjestr-region, som oplevede en indvandring af russiske og ukrainske industriarbejdere. Landet vest for Dnjestr var fortrinsvis landbrugsområder, og Moldova var i sovjettiden kendt for sin produktion af vin.

Efter Sovjetunionens sammenbrud blev det foreslået fra rumænsk side at indlemme Moldova i Rumænien, og dette scenarium var en af grundene til det russiske oprør i Transdnjestr-regionen. Den 11. september 2009 meddelte landets kommunistiske præsident Vladimir Voronin, at den borgerlige opposition havde vundet valget, og han trak sig dermed tilbage. Det skete efter massive voldelige protester, hvor regeringsbygningen bl.a. var blevet stormet.

Økonomi redigér

 
Udvikling af økonomiske sektorer

Moldova har ikke gennemført større politiske eller økonomiske reformer efter Sovjetunionens sammenbrud. Landet har kun modtaget få udenlandske investeringer og hører i dag til blandt Europas fattigste stater. Mange yngre moldovere har opnået rumænsk statsborgerskab og arbejder i dag i Rumænien eller andre lande i EU.

Danmark har ingen ambassade i Moldova, og landet udgør en sideakkreditering til ambassaden i Rumænien.

Ved kgl. resolution af 3. februar 2015 blev Asser Mortensen udnævnt til honorær konsul for Moldova i Aalborg med jurisdiktion i Nord- og Midtjylland.[1]

Demografi redigér

 
Kort over etniske grupper i den Moldoviske SSR, 1989. Rumænere er angivet med gult, russere med mørk rød, ukrainere med grønt og gagauzere med violet. Øst for de gagauziske områder findes et bulgarsk mindretal her angivet med lys rød.

Etniske tilhørsforhold (skøn fra 2004)[2]:

Religioner (2000):

Byer i Moldova redigér

  Uddybende artikel: Byer i Moldova
Rang Navn FT 1959 FT 1970 FT 1979 FT 1989 FT 2004 Forvaltningsenhed
1. Chişinău 213.078 358.890 526.023 717.853 644.204 Chişinău
2. Tiraspol 62.000 105.700 138.698 181.639 158.069 Tiraspol
3. Bălţi 65.514 101.428 123.068 157.068 122.669 Bălţi
4. Tighina 43.000 72.300 101.292 129.606 97.027 Tighina
5. Rîbniţa ... 32.400 ... 60.766 53.648 Rîbniţa

Kilde: Departamentul Statistică și Sociologie al Republicii Moldova

Natur redigér

Pattedyrfaunaen i Moldova er på ca. 70 forskellige arter, dyrelivet i Moldova ligner meget Rumæniens.

I Moldova er der også ca. 281 fuglearter, 14 krybdyrarter, 14 paddearter, 82 arter ferskvandsfisk og mindst 15.000 hvirvelløse dyr.

Nogle af de store pattedyr i Moldova er vildsvin, dådyr, hjorte, rådyr, ræve og ulve.

Nogle af de små pattedyr er harer, gnavere, grævlinge, oddere, måre, husmåre og fritter.

Kultur redigér

Boybandet O-Zone, der hittede i 2004 med sangen Dragostea Din Tei, stammer fra Moldova.

Referencer redigér

  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 20. september 2016. Hentet 12. august 2016.
  2. ^ "CIA World Factbook". Arkiveret fra originalen 7. januar 2019. Hentet 9. november 2010.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om Moldovas geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 

Koordinater: 47°15′00″N 28°31′00″Ø / 47.25°N 28.51667°Ø / 47.25; 28.51667