Syddansk Universitet Esbjerg

Syddansk Universitet – Esbjerg (SDU-Esbjerg) er en del af Syddansk Universitet, beliggende i Esbjerg. Her uddannes primært indenfor folkesundhedsvidenskab og økonomi. Endvidere er der en kandidatuddannelse i marinarkæologi og en bacheloruddannelse i sociologi og kulturanalyse.

Danmarks største frihedsarkiv, Historisk Samling fra Besættelsestiden 1940-1945, har til huse på campusområdet. Forskere fra især Institut for Historie har sammen med Fiskeri- og Søfartsmuseet (også i Esbjerg) etableret et virtuelt forskningscenter: Center for Maritime og Regionale Studier, CMRS. Fra juni 2006 er det tidligere Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, CFUL lagt ind under SDU's samfundsvidenskabelige fakultet, nu som Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, IFUL, foreløbig med placering i det tidligere Erhvervsudviklingscenter EU-Vest.

Eksterne henvisningerRediger

 Stub
Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 55°29′28.43″N 8°26′58.26″Ø / 55.4912306°N 8.4495167°Ø / 55.4912306; 8.4495167