Sydney Pollack
Sydney Irwin Pollack (1. juli 1934 i Lafayette, Indiana, USA – 26. maj 2008) var en amerikansk filminstruktør, producer og skuespiller.
Sydney Pollack | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Sydney Irwin Pollack |
Født | 1. juli 1934 Lafayette, Indiana, USA |
Død | 26. maj 2008 (73 år) Los Angeles, Californien, USA |
Nationalitet | Amerikansk |
Ægtefælle | Claire Griswold (1958-2008, hans død) |
Børn | En søn og to døtre |
Beskæftigelse | Filminstruktør, filmproducer, skuespiller |
Aktive år | 1965-2008 |
Kendte instruktioner | Tre døgn for Condor, Tootsie, Mit Afrika |
Oscars | |
Bedste film og Bedste instruktør (1986) for Mit Afrika | |
Emmypriser | |
Bedste instruktør, drama (1966) for Bob Hope Presents the Chrysler Theatre Bedste tv-film (2008) for Recount | |
Bodilpriser | |
Bedste ikke-europæiske film (1983) for Tootsie |
Liv og karriere
redigérHans karriere begyndte i 1960'erne som instruktør på tv-serier som The Fugitive og Alfred Hitchcock Presents. Pollack læste hos Sanford Meisner på Neighborhood Playhouse i New York City, før han begyndte sin skuespillerkarriere. Derefter gik han bag kameraet for at instruere og producere film. Han vandt en Oscar for bedste instruktør for Mit Afrika (1985) og var nomineret til en oscar i samme kategori for They Shoot Horses, Don't They? og Tootsie.
Under indspilningerne til Tootsie skændtes han med hovedrolleindehaveren, Dustin Hoffman, der til sidst overbeviste Pollack om, at han skulle spille rollen som Hoffmans agent i filmen. Deres forhold til hinanden bag kameraet gav deres scener i filmen autenticitet, idet deres filmfigurer også skændes i mange af scenerne.
Pollack har siden påtaget sig flere roller sideløbende med sin instruktør- og producerkarriere. Som karakterskuespiller har han medvirket i film som A Civil Action og Eyes Wide Shut og haft roller i egne film som The Interpreter. Han medvirkede i Woody Allens Husbands and Wives, hvor han spillede en New York-intellektuel i en midtvejskrise. Han havde også en tilbagevendende gæsteoptræden i tv-serien Will & Grace, hvor han spillede Will Trumans (Eric McCormack) upålidelige men kærlige far, George Truman.
Sydney Pollack døde i sit hjem af mavekræft den 26. maj 2008.
Filmografi i udvalg
redigér- Tootsie (1982), instruktør og producer.
- Mit Afrika (1985), instruktør og producer.
- Havana (1990), instruktør.
- Firmaets mand (1993), instruktør og producer.
- The Talented Mr. Ripley (1999), executive producer.
- Tilfældige Hjerter (1999), instruktør og skuespiller
- Cold Mountain (2003), producer.
- The Interpreter (2005), instruktør.
- Michael Clayton (2007), producer.
- The Reader (2008), producer.
Eksterne henvisninger
redigér- Sydney Pollack på Internet Movie Database (engelsk)
- Sydney Pollack på Filmdatabasen
- Sydney Pollack på Scope
- Sydney Pollack på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Sydney Pollack på AlloCiné (fransk)
- Sydney Pollack på AllMovie (engelsk)
- Sydney Pollack på Turner Classic Movies (engelsk)
- Sydney Pollack på Rotten Tomatoes (engelsk)
- Sydney Pollack på The Movie Database (engelsk)
- Sydney Pollack på Internet Broadway Database (engelsk)
- Sydneypollack.com – Website in memoriam (engelsk)
Priser | ||
---|---|---|
Foregående: Miloš Forman for Amadeus |
Oscar for bedste instruktør 1985 for Mit Afrika |
Efterfølgende: Oliver Stone for Platoon |
Spire Denne biografi om en filminstruktør er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |