Tørmælk (også kaldet drimol) er friskmalket mælk som er lavet til pulverform. Både sød-, kærne-, og skummetmælk (Se også: Mælketyper) laves til mælkepulver. Danske bagerier benytter typisk skummetmælkspulver af hensyn til økonomi og holdbarhed.

En dåse med tørmælk

Fremstilling

redigér

Efter at mælken er blevet homogeniseret forstøves mælken i et forstøvnings-/tørkammer. Dette kan ske ved stuetemperatur, hvilket bevarer flere proteiner (kasein, albumin, globumin) og vitaminer, end ved UHT-behandling som dræber fordærvende mikroorganismer.

I historisk perspektiv var Martin Birger Natanael Ekenberg blandt de personer, som fandt en måde at fremstille tørmælk på.

Formål

redigér

En tommelfingerregel inden for bagerfaget siger, at tørmælken skal udgøre ca. 2 til 3 % (Procent) af melmængden i en opskrift. Fordelene ved at bruge tørmælk (og mælk generelt) er, at:

  • Holdbarheden på f.eks. brød øges. (Hvis man øger mængden af andre væsker som vand, vil det også øge holdbarheden)
  • Det færdige produkt får en gyldenbrun farve, da sukkeret karameliserer overfladen.
  • Stabiliserer surhedsgraden i brødet.
  • Tættere poring.
  • Ernæringen øges, grundet de vitaminer som mælk indeholder.

Tørmælk kan til dels erstatte f.eks. sødmælk i opskrifter, men grundet dens pulverform, er det i andre forhold og der skal kompenseres for væskemanglen med vand, i et forhold mellem 1:50 og 1:10, alt efter hvad opskriften er til.

Allergi

redigér

Folk med mælkeallergi skal undgå produkter med tørmælk, på samme måde som de ville undgå produkter med mælk i væskeform. Ligeledes påvirkes folk med galaktosæmi og laktose-intolerance.