TV 2 Nyhederne

Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

TV 2 Nyhederne (af TV 2 ofte skrevet TV 2/NYHEDERNE) er navnet på såvel TV 2's nyhedsredaktion som nyhedsudsendelserne på TV 2. TV 2 Nyhederne producerer dagligt tv-nyhedsudsendelser af forskellig varighed og karakter. Desuden producerer TV 2 Nyhederne en lang række nyheder til mobil, internet og tekst-tv foruden en stribe aktualitets-udsendelser, dokumentarer og breaking news.

Sendevogn fra TV 2 Nyhederne

TV 2 Nyhederne tilbyder nyhedsdækning på alt fra lokalsager til verdensbegivenheder alle ugens dage, både inden og uden for Danmarks grænser.

Ved TV 2's lancering i 1988 valgte den daværende direktør at sende nyheder klokken 19.30 samtidig med TV AvisenDR. Dette blev dog ikke populært blandt seerne, og TV 2 flyttede sine nyheder til klokken 19.00 efterfulgt af de nye regionalprogrammer allerede kl. 19.28, 2 minutter før TV Avisen, for at komme TV Avisen i forkøbet. I løbet af tre år blev TV 2 Nyhederne Danmarks mest sete nyhedsudsendelse, hvilket holdt til 2008, hvor TV Avisen kl. 21.00 overhalede TV 2 Nyhedernes 19-udsendelse som Danmarks mest sete nyhedsudsendelse. I 2009 har 19-udsendelsen på TV 2 atter været den mest sete flere uger i træk.

Nyhedernes aktuelle sendetider er kl. 16.00 med 5 minutter, kl. 18.00 med 10 minutter, kl. 19.00 med 25 minutter og kl. 22.00 med 15 minutter, i alt 55 minutter om dagen. TV 2 News sender nyheder om morgenen og formiddagen på TV 2.

Triple A-sagenRediger

I sommeren 2005 kom TV 2 Nyhederne ud i sin hidtil største troværdighedskrise[1]. 17. og 18. juli bragte Nyhederne to indslag om organiserede indvandrerbander, herunder gruppen Triple A, hvis navn ifølge TV 2 kommer af grupperingens tilholdssteder i Albertslund, Amager og Avedøre[2], men de involverede i indslaget har senere udtalt at navnet opstod, fordi de ville gøre grin med rapperen Niarn, som kaldte sin hjemby Aalborg for dobbel-a[3]. Banderne var angiveligt bevæbnede og truede med at overtage narkomarkedet fra rockerne[4].

Hos politiet kendte man ikke til disse bander[4]. 22. juli fortalte de to medvirkende “gangstere” til Urban, at de troede, at optagelserne skulle bruges til promovering af et tøjmærke og en musikvideo for rapperen Tjes Boogie, som de havde optrådt i som skuespillere[5], og derfor havde de “fyret alt muligt af, som selvfølgelig ikke passede”[6]. Hos TV 2 afviste man, at de medvirkende ikke var klar over, at de deltog i et seriøst nyhedsindslag, og ifølge TV 2 havde de medvirkende også fået betænkningstid[4]. Over for politiet forklarede de to, at TV 2 havde manipuleret deres udtalelser[7].

5. august udsendte TV 2 Nyhederne en redegørelse, der beklagede ordvalg som “bevæbnet til tænderne” og “hårdkogte gangstere”[3]. Trods de to hovedkilders dementi, afviste TV 2 at have manipuleret med de medvirkendes udtalelser og forsvarede historien bl.a. med henvisning til researchsamtaler med 15 andre personer lokalmiljøet og til fem andre grupperinger rundt om i landet[2].

En måned efter visningen af indslagene, den 19. august, valgte TV 2 Nyhederne efter heftig offentlig debat at dementere indslaget, da TV 2 ikke har kunne skaffe "håndfast dokumenta­tion", selvom ny­hedschefen Michael Dyrby forklarer, at "der er kilder, som over for os fortsat fastholder, at gruppen findes, mens andre blankt afviser dette"[8]. Souschef Lotte Mejlhede, der havde ansvaret den 17. juli 2005, hvor indslaget blev bragt, valgte kort efter at fratræde sin chefstilling[9].

Den 30. august indgik TV 2 forlig med den ene medvirkende, der modtog 75.000 kr. i erstatning for at være blevet hængt ud som gangster[10].

Radio- og tv-nævnet afgjorde 27. september, at indslagene overtrådte de krav om saglighed og upartiskhed i informationsformidlingen, der fremgår af TV 2’s tilladelse til public service-programvirksomhed[11].

TV 2 Nyhedernes værterRediger

Eksterne henvisningerRediger

NoterRediger

  1. ^ "TV2-chef: Det gi­ver en plet på tro­vær­dig­he­den". Børsen.dk den 11. november 2011. Besøgt den 6. april 2020.
  2. ^ a b "TV 2|NYHEDERNE og "Triple A" ". TV2 Nyhederne den 19. aug. 2005. Besøgt den 06 april 2020.
  3. ^ a b "Blæst op". Journalisten.dk den 10. august 2005. Besøgt den 6. april 2020.
  4. ^ a b c "Politiet afviser TV 2's bande". Politiken.dk den 23. Juli 2005. Besøgt den 6. april 2020.
  5. ^ "Triple A-sagen". Berlingske.dk den 29. september 2005. Besøgt den 6. april 2020.
  6. ^ "Bevæbnet bande på TV2 var løgn". Ekstrabladet.dk den 22. juli 2005. Besøgt den 6. april 2020.
  7. ^ "Historien om 'Triple A' ". Politiken.dk den 12. august. 2005. Besøgt den 6. april 2020.
  8. ^ "Triple A-historie trækkes tilbage". Tv2.dk den 19. august 2005. Besøgt den 6. april 2020.
  9. ^ "TV2-chef går af efter Triple A-skandale". Politiken.dk den 22. august 2005. Besøgt den 6. april 2020.
  10. ^ "Forlig på plads i Triple A-sag". dr.dk den 1. september 2006. Besøgt den 6. april 2020.
  11. ^ "TV 2 var partisk i Triple A-indslaget". Information.dk den 29. september 2005. Besøgt den 6. april 2020.
  12. ^ Lasse Sjørslev ny vært på 19 Nyhederne: Om TV 2