Tapdrup
Tapdrup er en by i Midtjylland med 585 indbyggere (2024)[1], beliggende 4 km nordøst for Bruunshåb, 11 km sydvest for Ørum Sønderlyng og 7 km øst for Viborg. Byen hører til Viborg Kommune og ligger i Region Midtjylland.
Tapdrup | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Midtjylland | ||||
Kommune | Viborg Kommune | ||||
Sogn | Tapdrup Sogn | ||||
Postnr. | 8800 Viborg | ||||
Demografi | |||||
Tapdrup by | 585[1] (2024) | ||||
Kommunen | 97.472[1] (2024) | ||||
- Areal | 1474,05 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.tapdrupby.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Tapdrup hører til Tapdrup Sogn. Tapdrup Kirke ligger i byen. Byen ligger på nordsiden af Nørreådalen med den vandrige Nørreå. I ådalen ligger Tapdrup Sø, som på gamle kort er væsentlig større end nu.
Faciliteter
redigér- Tapdrup Skole blev nedlagt i 1991, og byens skolebørn går nu på Møllehøjskolen i Bruunshåb til og med 6. klasse og derefter på Overlund Skole i Viborg. I den tidligere skoles bygninger har der siden 1996 været en kommunal børnehave. Den blev udvidet med en vuggestue i 2008, og huset blev ombygget igen i 2013. Børnehuset har nu plads til 22 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn.
- Tapdrup Forsamlingshus ejes og drives af en forening og kan lejes til private fester, men danner også rammen om flere af byens fælles arrangementer som fx fastelavnsfest, fællesspisninger, efterårsfest m.m.
- Tapdrup og Omegns Borgerforening driver byens hjemmeside og udgiver beboerbladet "Tappen" 4 gange årligt.
Historie
redigérNavnet
redigérNavnet Tapdrup menes at stamme fra det olddanske ord “tappi”, som betyder mølle eller mølledæmning. Før i tiden var der flere vandmøller i området – på kortene ses stadig navnene Vibæk Mølle og Subæk Mølle.
Slaget på Taphede
redigér6. oktober 1334 blev Kong Christoffer 2.s søn, junker Otto, slået og taget til fange af den kullede greve i et slag på Taphede (Tapdrup Hede) nord for Tapdrup.
Sognekommunen
redigérI 1545 blev Tapdrup Sogn sammen med Asmild Sogn annekteret til Viborg Gråbrødresogn og havde ikke egen præst. Da Gråbrødrekirken blev nedlagt i 1812, blev dens sogn forenet med Viborg Domsogn, som Asmild og Tapdrup sogne nu blev annekser til, dog som et selvstændigt pastorat. Det blev til Asmild-Tapdrup sognekommune, som ved kommunalreformen i 1970 blev indlemmet i Viborg Kommune.
Tapdrup Skole
redigérSkolebørnene fra Tapdrup sogn blev fra 1740 undervist i en skole, som ejeren af Asmild Kloster gods, Charlotte Amalie Lange, havde ladet opføre i Overlund. Men for børnene var det en besværlig skolevej over de dengang uopdyrkede hedearealer. Så den senere ejer af godset, kaptajn Johan Braem, bekostede en skolebygning i Tapdrup øst for kirken på nordsiden af Tapdrupvej. I 1859 blev den gamle skolebygning erstattet af en ny på samme sted, men den opfyldte ikke lovens krav om 90 kubikfod luft pr. elev. Så den blev i 1908 erstattet af den nuværende bygning, der ligger syd for vejen og senere er udvidet med nye bygninger i 1917, 1958 og 1976.
Ved folketællingen i 1901 var der i Tapdrup Sogn 396 indbyggere, heraf 55 skolesøgende børn. Skolen var delt i to klasser. Ældste klasse gik om sommeren i skole 2 dage om ugen og om vinteren 4 dage. Så var der god tid til at hjælpe med arbejdet derhjemme sommeren igennem. Yngste klasse gik 4 dage om sommeren og kun 2 om vinteren. Undervisningen begyndte kl. 7, og der var 6 timer om dagen, så i gennemsnit blev det til 18 timers ugentlig skolegang.
Omkring 1960 faldt elevtallet både i Tapdrup og Bruunshåb. Så blev 0.-4. årgang samlet i Bruunshåb, og 5.-7. årgang blev samlet i Tapdrup. Senere blev de to skoler såkaldte fødeskoler, der underviste eleverne indtil 6. klasse, hvorefter de fortsatte i Overlund Skole. I 1991 blev Tapdrup Skole sammen med skolerne i Bruunshåb, Vinkel og Sønder Rind nedlagt. I stedet blev Møllehøjskolen oprettet i Bruunshåb Skoles gamle bygninger.
Jernbanen
redigérTapdrup fik trinbræt med sidespor på Mariager-Fårup-Viborg Jernbane (1927-65). Trinbrættet lå på kanten af ådalen ½ km sydvest for landsbyen. På det lave målebordsblad, der er tegnet efter åbningen af banen, er Tapdrup stadig en almindelig landsby uden noget stationsbypræg. Parcelhuskvarteret i den sydvestlige del af byen er opstået i slutningen af 1900-tallet efter lukningen af banen.
Den 16 km lange asfalterede Nørreåsti, der er anlagt på jernbanens tracé mellem Velds Husevej og Gl. Århusvej i Viborg, går gennem Tapdrup.
Noter
redigér- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
Eksterne kilder/henvisninger
redigér- Om Tapdrup Arkiveret 14. august 2020 hos Wayback Machine
- Tapdrup Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 4. bind 1901), s. 688 f.
- Nyt Viborg Museum: Tapdrup skole
- "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". SDFE kortviser.