Terje Rød-Larsen

norsk politiker

Terje Rød-Larsen (født 22. november 1947 i Bergen) er en norsk sociolog, diplomat og tidligere politiker (Ap), som var planlægningsminister i Regeringen Thorbjørn Jagland i efteråret 1996. Fra 1999 er han FNs vicegeneralsekretær for Mellemøsten.

Terje Rød-Larsen
5. maj 2017
Personlig information
Født22. november 1947 (77 år) Rediger på Wikidata
Bergen, Norge Rediger på Wikidata
Politisk partiArbeiderpartiet Rediger på Wikidata
ÆgtefællerMerete Alfsen (1971-1982),
Mona Juul (fra 1988) Rediger på Wikidata
BarnHilde Rød-Larsen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseAmbassadør, universitetsunderviser, jurist, diplomat, sociolog, politiker, minister, leder Rediger på Wikidata
FagområdeFredsprocess[1], diplomati, sociologi, politik Rediger på Wikidata
Deltog iWorld Economic Forum årsmøde 2018,
World Economic Forum åresmøde 2019,
World Economic Forums årsmøde 2020 Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverForenede Nationer Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserOfficer af Æreslegionen (2008),
Kommandør af Æreslegionen (2017),
Årets Peer Gynt (1994) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Terje Rød-Larsen (2017)

Terje Rød-Larsen er gift med diplomaten Mona Juul, Norges ambassadør i Israel fra 2001 til 2004. De har en datter og en søn.

Karriere

redigér

Rød-Larsen ledede den norske Fagbevægelses center for forskning, udredning og dokumentation (FAFO), som han var med til at grundlægge i 1981. FAFO var først en egen afdeling af LO, men blev efterhånden omorganiseret til Forskningsstiftelsen FAFO i 1993. Organisationen var ment at være en mødeplads for forskere, politikere, fagorganiserede og erhvervsfolk.

 
Signeringen af Oslo-aftalen foran Det Hvide Hus i september 1993.

I slutningen af 80'erne blev FAFO's internationale engagement større. Terje Rød-Larsen flyttede til Kairo i 1989, da hans kone, UD-diplomaten Mona Juul, blev stationeret på ambassaden der. I Mellemøsten udførte han i FAFO-regi en omfattende levevilkårsundersøgelse blandt palæstinenserne i Gaza, på Vestbredden og i Øst-Jerusalem. Det skabte kontakt med israelske myndigheder og PLO, og Rød-Larsen brugte disse kontakter til at spille en vigtig rolle i de hemmelige forhandlinger, som førte til fredsaftale og underskrivelsen af den foran Det Hvide Hus i september 1993.

Udenrigsministeriet

redigér

Samme år som fredsaftalen blev underskrevet, blev Terje Rød-Larsen ansat i Udenrigsministeriet med rang som ambassadør som specialrådgiver i Mellemøsten-spørgsmål. Som nær medarbejder for udenrigsminister Johan Jørgen Holst var han med til at tilrettelægge Oslo-aftalen, som i 1993 blev underskrevet af lederne for Israels regering og PLO. I 1994 blev han udnævnt til vicegeneralsekretær i FN og speciel koordinator for de palæstinensiske områder. Han havde stillingen fra juni 1994 til oktober 1996.

"Superministeren" i 35 dager

redigér

I oktober 1996 bad Thorbjørn Jagland Rød-Larsen lede et nyt planlægningsministerium i den nye regering. Det og Anne Holt som justitsminister var den største overraskelse i Jagland-regeringen. Forventningerne til Rød-Larsen som en del af "Det norske hus" var meget høje, og han blev omtalt som "superministeren".

1. november 1996 skrev avisen Fiskaren en artikel: "Planla fiasko i Finnmark", om Fideco-projektet som FAFO ved Gudmund Hernes og Terje Rød-Larsen havde været med i mod slutningen af 1980'erne. Det var begyndelsen til flere reportager om Terje Rød-Larsens fortid. Det kom frem, at Rød-Larsen havde tjent 600.000 kroner på at sælge sine aktier i Fideco til Bird Technology AS, som han havde købt dem fra. Det blev rejst tvivl om tidspunktet for det oprindelige aktiekøb, og om fortjenesten skyldtes at aktierne var steget i værdi, eller om Rød-Larsen havde fået lov til at købe dem til underpris. Så skulle de 600.000 have været selvangivet og beskattet.

Terje Rød-Larsen fortsatte på forsiden i alle aviser, radioer og fjernsyn gennem hele november og primo december. Til sidst trak han sig: "...Af hensyn til regeringens videre arbejde og min egen situation, har jeg på denne baggrund indleveret begæring om at gå af som minister...". Terje Rød-Larsen var kun minister i 35 dage, fra 25. oktober til 29. november 1996.

4. marts 1997 gav Økokrim Rød-Larsen en bøde på kr. 50.000,- for urigtige eller ufuldstændige oplysninger i sin selvangivelse for 1986. Efter seks uger bestemte Rød-Larsen sig for at betale bøden for "at spare familien og sig selv for yderligere personlige og økonomiske belastninger". Han påpegede, at han ikke erkendte sig skyldig, og var uenig i Økokrims vurdering af skattesagen.

Ambassadør og vicegeneralsekretær i FN

redigér

I januar 1998 udnævnte Regeringen Kjell Magne Bondevik I Rød-Larsen til ambassadør med ansvar for fredsforhandlingerne i Mellemøsten. I efteråret 1999 blev han udnævnt til vicegeneralsekretær i FN, FN's specialkoordinator for fredsprocessen i Mellemøsten og generalsekretærens repræsentant overfor PLO og den palæstinensiske selvstyremyndighed.

Rød-Larsen var også involveret i forsøgene på at få afsluttet kampene i Libanon under de israelske angreb mod Hizbollah i Libanon i 2006.

Rød-Larsens tænketank og Jeffrey Epstein

redigér

Rød-Larsens tænketank International Peace Institute (IPI) modtog US$ 375.000 fra Jeffrey Epsteins stiftelse Gratitude America (GA). I 2019 bekendtgjorde IPI, at en tilsvarende sum doneres videre til ofre for seksuelle overgreb og menneskehandel.[2] I 2013 optog Rød-Larsen også et lån på US$ 130.000 fra Epstein med forfaldsdato 31. december 2013.[3]

Ekstern henvisning

redigér