Thomas Hunt Morgan (født 25. september 1866 i Lexington, Kentucky, død 5. december 1945 i Pasadena, Californien) var en amerikansk zoolog og genetiker. Han modtog Nobelprisen i medicin 1933 for sin opdagelse af gener og deres placering på kromosomer.

 Thomas Hunt Morgan
Personlig information
Født25. september 1866 Rediger på Wikidata
Lexington, Kentucky, USA Rediger på Wikidata
Død4. december 1945 (79 år) Rediger på Wikidata
Pasadena, Californien, USA Rediger på Wikidata
DødsårsagHjerteanfald Rediger på Wikidata
GravstedMountain View Cemetery and Mausoleum Rediger på Wikidata
BopælUSA Rediger på Wikidata
FarCharlton Hunt Morgan Rediger på Wikidata
MorEllen Key Howard Rediger på Wikidata
ÆgtefælleLilian Vaughan Morgan (fra 1904) Rediger på Wikidata
BarnIsabel Morgan Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversity of Kentucky (1883-1886),
Johns Hopkins University (1886-1890),
Columbia University Rediger på Wikidata
Elev afWilliam Keith Brooks Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society (fra 1919),
Kungliga Vetenskapsakademien,
Sovjetunionens videnskabsakademi,
National Academy of Sciences (fra 1909),
Det Preussiske Videnskabsakademi med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseEvolutionsbiolog, universitetsunderviser, fysiolog, genetiker, zoolog, læge, biolog Rediger på Wikidata
FagområdeGenetik Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverCalifornia Institute of Technology (fra 1928), Columbia University (1904-1927), Bryn Mawr College (1891-1904) Rediger på Wikidata
EleverAlfred Sturtevant, Hermann Joseph Muller Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserCroonian Medal and Lecture (1922),
æresdoktor ved Sorbonne (1935),
Foreign Member of the Royal Society (1919),
Copleymedaljen (1939),
Sillimans mindeforelæsninger (1924) med flere Rediger på Wikidata
Nobelpris  Medicin 1933
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Morgan blev dr.phil. ved Johns Hopkins University, var 1891-1904 professor i biologi ved Bryn Mawr College i Pennsylvania og 1904-1928 professor i eksperimentel zoologi ved Columbia University. 1929 blev han professor ved California Institute of Technology. Morgans største indsats var, at han med bananfluen som forsøgsobjekt formåede at klarlægge faktorkoplingens natur og lagde grunden til kromosomteorien som forklaring på kløvningsforeteelser, ifølge hvilken kromosomernes gener er bærere af arvemassen.[1]

Blandt hans skrifter må fremhæves den sammen med Calvin Blackman Bridges og andre udgivne The mechanism of Mendelian heredity (2. oplag 1923), The physical basis of heredity (1919) og The theory of the gene (1926).[1]

Morgan blev indvalgt i 1927 som udenlandsk medlem af Kungliga Vetenskapsakademien.

Også nogle af Thomas H. Morgans studenter har modtaget Nobelprisen, nemlig George Wells Beadle (1958), Edward B. Lewis (1995) og Hermann Joseph Muller (1946).

  1. ^ a b Carlquist, Gunnar, red. (1937). Svensk uppslagsbok. Bd 18. Malmö: Svensk Uppslagsbok AB. s. 135.
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

redigér