Thomas Conny Johansson (født 24. marts 1975 i Linköping) er en svensk tennisspiller, der var professionel 1994–2009. Han vandt igennem sin karriere ni single- og en doubletitel, og hans højeste placering på ATP's verdensrangliste var en syvendeplads, som han opnåede i maj 2002, kort efter at han havde vundet sin eneste grand slam-turnering, Australian Open. Johansson vandt sølv i herredouble ved OL i 2008 sammen med Simon Aspelin (de tabte til Federer/Wawrinka). Hans første ATP-titel kom ved Copenhagen Open i 1997. I præmiepenge nåede han en total på $ 7,168,029. Johanssons kampstatistik i single endte på 357-296. Johansson var med til at vinde Davis Cup i 1998 med det svenske landshold.

Thomas Johansson
27. august 2008
Personlig information
FødtThomas Conny Johansson Rediger på Wikidata
24. marts 1975 (49 år) Rediger på Wikidata
Linköping, Sverige Rediger på Wikidata
BopælMonte Carlo Rediger på Wikidata
Højde180 cm Rediger på Wikidata
Vægt80 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseTennisspiller (1994-2009) Rediger på Wikidata
Deltog iHerredoubel i tennis ved Sommer-OL 2008,
sommer-OL 2000,
sommer-OL 2008 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han indstillede karrieren i juni 2009, efter at han havde kæmpet gennem det meste af et år med at komme tilbage efter fodskade.[1]

Grand Slam

redigér

Johanssons bedste Grand Slam-resultat i singlerækkerne er hans overraskende sejr i Australian Open i 2002. Her besejrede han i finalen Marat Safin fra Rusland i fire sæt. Dermed blev han den første svensker siden 1992 til at vinde en Grand Slam-titel. I 2005 nåede Johansson desuden frem til semifinalen i Wimbledon, hvor han dog blev besejret af amerikaneren Andy Roddick.[1] Han er den seneste svenske tennisspiller der har vundet en grand slam-turnering i single. I US Open er hans bedste resultat kvartfinaler i 1998 og 2000. I French Open er anden runde det bedste resultat.

Thomas Johansson deltog i single ved OL 2000, hvor han i første runde tabte til australske Mark Philippoussis og dermed var ude af turneringen.[2] Ved OL 2008 deltog han igen i single, hvor han i første runde besejrede finske Jarkko Nieminen, men tabte i anden runde til russiske Mikhail Juzjnyj og dermed var ude af turneringen.[3] Han deltog desuden i herredouble sammen med Simon Aspelin, og det useedede svenske par vandt over par fra Australien, Spanien og Polen, hvilket bragte dem i semifinalen. Her vandt de en maratonkamp over det franske par Arnaud Clément og Michaël Llodra med 19-17 i tredje og afgørende sæt, hvilket bragte dem i finalen. Her blev det til et nederlag i fire sæt mod Roger Federer og Stanislas Wawrinka fra Schweiz, og det svenske par vandt dermed sølvmedalje.[4]

Referencer

redigér
  1. ^ a b Lin, Thomas (12. juni 2009), "Thomas Johansson retires", The New York Times, hentet 30. november 2020
  2. ^ Singles, Men, olympedia.org, hentet 30. november 2020
  3. ^ Singles, Men, olympedia.org, hentet 30. november 2020
  4. ^ Doubles, Men, olympedia.org, hentet 30. november 2020

Eksterne henvisninger

redigér
 
Wikimedia Commons har medier relateret til: