Torø Huse

lille fiskerleje 5 km syd for Assens på Fyn
(Omdirigeret fra Thorøhuse)

Torø Huse (også Thorøhuse) er et lille fiskerleje på det vestlige Fyn, omkring 5 km syd for Assens beliggende ved en lille vig som indkapsles af det fynske fastland og den lille ø Torø. Bebyggelsen havde i 2010 ca. 200 indbyggere [1] og et forsamlingshus. Den ligger i Assens Kommune og hører til Region Syddanmark.

Torø Huse ved Forsamlingshuset
Torø Huse set fra Torø

Hovedgaden i Torø Huse er opkaldt efter den verdensberømte komponist Jacob Gade, der boede her permanent i henved 20 år indtil sin død i 1963. Hans kone Mimi var født i Barløse nordøst for Assens, og hun havde derfor familie- og vennemæssige relationer i det vestfynske område, bl.a. var hun kusine til kunstmaleren Lauritz Mikkelsen.

Torøhuse opstod i 1700-tallet som fiskerleje.[2] I 1777 havde byen 7 fiskerhuse. Fisken blev solgt i Assens.[3] I 1806 talte bebyggelsen 18 fiskerhuse.[2]

Noter redigér

  1. ^ Statistikbanken Tabel BEF44
  2. ^ a b Porsmose, s. 150
  3. ^ Jonge; s. 287

Litteratur redigér

  • Nicolai Jonge: Kongeriget Danmarks chrorografiske Beskrivelse; Kiøbenhavn 1777
  • Erland Porsmose: "De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid" (Odense University Studies in History and Social Sciences. Vol. 109; Odense Universitetsforlag 1987; ISBN 87-7492-650-0)
 Spire
Denne artikel om geografi i Assens Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 

Koordinater: 55°14′40″N 9°53′47″Ø / 55.24444°N 9.89639°Ø / 55.24444; 9.89639