Thorolf Holmboe

norsk maler

Thorolf Holmboe (født 10. maj 1866 i Vefsn, Nordland ; død 8. marts 1935 i Oslo) var en norsk maler, illustrator og designer. Han var en populær maler i samtiden. Holmboe var en produktiv kunstner og alsidig formgiver påvirket af fransk art nouveau og tysk jugendstil. Sammen med Nikolai Astrup var Holmboe den i Norge som var mest påvirket af japonismen.[1]

Thorolf Holmboe
Personlig information
Født10. maj 1866 Rediger på Wikidata
Vefsn Kommune, Norge Rediger på Wikidata
Død8. marts 1935 (68 år) Rediger på Wikidata
Oslo, Norge Rediger på Wikidata
SøskendeOthar Holmboe Rediger på Wikidata
BarnErna Holmboe Bang Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedStatens håndverks- og kunstindustriskole Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, illustrator Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Selvportræt, 1910

Holmboe voksede op i Tromsø. Efter examen artium i Kristiania 1884 og "Krigsskolens" nederste afdeling i 1886 studerede han i Berlin 1886-87 hos Hans Gude. Han var også elev hos marinemaler Carl W. Barth og Julius Middelthun i Tegneskolen. 1889-90 studerede han hos Fernand Cormon og Léon Joseph Florentin Bonnat i Paris.[2]

Holmboes malerier opfattes som en del af nyromantikken og er i det væsentlige landskabsmalerier fra det nordlige Norge. Han er repræsenteret i Nationalgalleriet med flere malerier og i Nordnorsk Kunstmuseum i Tromsø med malerier, tegninger og genstande som sølvskåle, porcelænsvaser og stole. Hans designkarriere førte til værker i porcelæn (vaseudsmykning), plakater med markant vegetabilsk udsmykning og bogbind i jugendstil. Holmboes kunst havde elementer fra japonisme.[3][4] Han var også illustrator for unge digtere i 1890'erne som Vilhelm Krag, Johan Bojer og Jonas Lie og for en udgivelse fra 1892 af Nordlands Trompet, et topografisk digt af digterpræsten Petter Dass (1647-1707).

Referencer

redigér
  1. ^ Hansen, V. W. (2018). Thorolf Holmboe og japonismen Arkiveret 9. juni 2019 hos Wayback Machine. Kunst og Kultur, 101(01-02), 68-87.
  2. ^ Thorolf Holmboe i Norsk biografisk leksikon på Snl.no. Af Øivind Storm Bjerke
  3. ^ Thorolf og Othar Holmboe. Nordnorsk Kunstmuseum. 1996. s. 15. ISBN 8299168961.
  4. ^ Artikel "Thorolf Holmboe og japonismen" Arkiveret 9. juni 2019 hos Wayback Machine i Kunst og Kultur 01-02 / 2018 (Volum 101) af Vibeke Waallann Hansen
  5. ^ Illustration side 128 i På skidor genom Grönland. Af Thorolf Holmboe baseret på en skitse af Fridtjof Nansen hentet fra den svenske oversættelse "På skidor genom Grönland", et værk af Fridtjof Nansen (1861-1930), oversat til svensk af Otto Wilhelm Ålund (1822-1901) (sv) − Nansens bog: "Paa ski over Grønland : en skildring af Den norske Grønlands-ekspedition 1888-89" fra Nasjonalbiblioteket, Nb.no. − Kristiania : Aschehoug, 1890 − Norsk 'Wikisource' : "Paa ski over Grønland" − Svensk 'Wikisource' : "På skidor genom Grönland"
  6. ^ Wikisource : "Från Norge öfver Skotland och Färöarna till Island."
  7. ^ Wikisource : 5. kapitel : "Från Island mot Grönland. Svikna förhoppningar" − Billedet på Runeberg.org: https://runeberg.org/nfgronland/0166.html

Eksterne henvisninger

redigér