Timothy Henry "Tim" Henman (født 6. september 1974 i Oxford, England) er en pensioneret engelsk tennisspiller, der blev professionel i 1993 og stoppede karrieren i 2007. Han nåede igennem sin karriere at vinde 11 single- og 4 doubletitler, og hans højeste placering på ATP's verdensrangliste er en 4. plads, som han opnåede i august 2002. Blandt Henmans singletitler var sejren ved Copenhagen Open i København i 2001, hvor han i finalen besejrede svenskeren Andreas Vinciguerra.

Tim Henman
Personlige data
Født 6. september 1974 (49 år) Rediger på Wikidata
Oxford Rediger på Wikidata
Statsborger i Storbritannien Rediger på Wikidata
Bopæl London Rediger på Wikidata
Højde 1,85 m Rediger på Wikidata
Vægt 77 kg Rediger på Wikidata
Spillehånd Højrehåndet Rediger på Wikidata
Karriere
Prof. fra 1993
Karriere slut 2007
Pengepræmier USD 11.635.542 Rediger på Wikidata
Deltog i sommer-OL 2000,
Sommer-OL 2004,
tennis at the 1996 Summer Olympics – men's doubles Rediger på Wikidata
Udmærkelser Officer of the Order of the British Empire (2004) Rediger på Wikidata
Single
Sejre/nederlag 496–274 Rediger på Wikidata
Titler 11
Højeste rangering 4 (august 2002)
Double
Sejre/nederlag 89–81 Rediger på Wikidata
Titler 4
Eksterne henvisninger
Hjemmeside
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Grand Slam redigér

Henman var i en årrække publikumsfavorit ved Wimbledon, og det er også her han har opnået sine bedste Grand Slam-resultater. Fire gange på fem år nåede han frem til semifinalerne, men lykkedes aldrig med at slå sig igennem til finalen. I 2004 var han desuden i semifinalen i både US Open og French Open.

Single-resultater redigér

 
Henman (right) lost his first round 2006 Australian Open match to Russian Dmitry Tursunov.
Legend (Singles)
Grand Slam (0)
Tennis Masters Cup (0)
ATP Masters Series (1)
ATP 500 Series (1)
ATP Tour (9)
No. Date Tournament Surface Opponent in the final Score
1. 6 January 1997 Sydney, Australia Hard   Carlos Moyà 6–3, 6–1
2. 8 September 1997 Tashkent, Uzbekistan Hard   Marc Rosset 7–6, 6–4
3. 14 September 1998 Tashkent, Uzbekistan Hard   Yevgeny Kafelnikov 7–5, 6–4
4. 5 October 1998 Basel, Switzerland Hard (i)   Andre Agassi 6–4, 6–3, 3–6, 6–4
5. 9 October 2000 Vienna, Austria Hard (i)   Tommy Haas 6–4, 6–4, 6–4
6. 20 November 2000 Brighton, United Kingdom Hard (i)   Dominik Hrbatý 6–2, 6–2
7. 12 February 2001 Copenhagen, Danmark Hard (i)   Andreas Vinciguerra 6–3, 6–4
8. 22 October 2001 Basel, Switzerland Hard (i)   Roger Federer 6–3, 6–4, 6–2
9. 31 December 2001 Adelaide, Australia Hard   Mark Philippoussis 6–4, 6–7, 6–3
10. 28 July 2003 Washington, United States Hard   Fernando González 6–3, 6–4
11. 27 October 2003 Paris, France Carpet   Andrei Pavel 6–2, 7–6, 7–6

Singles-finalist (17) redigér

No. Date Tournament Surface Opponent in the final Score
1. 30 December 1996 Doha, Qatar Hard   Jim Courier 7–5, 6–7, 6–2
2. 17 February 1996 Antwerp, Belgium Hard (i)   Marc Rosset 6–2, 7–5, 6–4
3. 12 January 1998 Sydney, Australia Hard   Karol Kučera 7–5, 6–4
4. 27 July 1998 Los Angeles, United States Hard   Andre Agassi 6–4, 6–4
5. 4 January 1999 Doha, Qatar Hard   Rainer Schüttler 6–4, 5–7, 6–1
6. 15 February 1999 Rotterdam, Netherlands Carpet   Yevgeny Kafelnikov 6–2, 7–6
7. 7 June 1999 London, United Kingdom Grass   Pete Sampras 6–7, 6–4, 7–6
8. 4 October 1999 Basel, Switzerland Carpet   Karol Kučera 6–4, 7–6, 4–6, 4–6, 7–6
9. 14 February 2000 Rotterdam, Netherlands Hard (i)   Cédric Pioline 6–7, 6–4, 7–6
10. 6 March 2000 Scottsdale, United States Hard   Lleyton Hewitt 6–4, 7–6
11. 7 August 2000 Cincinnati, United States Hard   Thomas Enqvist 7–6, 6–4
12. 11 June 2001 London, United Kingdom Grass   Lleyton Hewitt 7–6, 7–6
13. 18 February 2002 Rotterdam, Netherlands Hard (i)   Nicolas Escudé 3–6, 7–6, 6–4
14. 11 March 2002 Indian Wells, United States Hard   Lleyton Hewitt 6–1, 6–2
15. 10 June 2002 London, United Kingdom Grass   Lleyton Hewitt 4–6, 6–1, 6–4
16. 8 March 2004 Indian Wells, United States Hard   Roger Federer 6–3, 6–3
17. 2 October 2006 Tokyo, Japan Hard   Roger Federer 6–3, 6–3

Eksterne henvisninger redigér