Titanernes kamp
Titanernes kamp (Clash of the Titans) er en amerikansk, højtbudgetteret fantasyfilm fra 1981, skrevet af Beverley Cross, instrueret af Desmond Davis og især berømt for Ray Harryhausens stop-motion-effekter. Det var Harryhausens sidste biograffilm, hvorefter han fik en Oscar for et helt livs filmiske bedrifter.
Titanernes kamp | |
---|---|
Overblik | |
Originaltitel | Clash of the Titans |
Genre | Action, Adventure, Krigsfilm |
Instrueret af | Desmond Davis |
Manuskript af | Beverley Cross |
Baseret på | Græsk mytologi |
Medvirkende | Harry Hamlin Laurence Olivier Claire Bloom Maggie Smith |
Fotografering | Ted Moore |
Klip | Timothy Gee |
Musik af | Laurence Rosenthal |
Produceret af | Ray Harryhausen, Charles H. Schneer |
Distributør | United Artists, Netflix |
Udgivelsesdato | 26. juni 1981 (Tyskland), 1981, 12. juni 1981 (USA) |
Censur | Tilladt for børn over 11 år[1] |
Længde | 118 min. |
Oprindelsesland | USA |
Sprog | Engelsk |
Fortsættes i | Clash of the Titans |
DVD | 25. maj 2010 |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Handling
redigérFilmen bygger på græsk mytologi, og handlingen foregår skiftevis i menneskenes verden og blandt de græske guder på Olympen. Hovedperson er sagnhelten Perseus (Harry Hamlin), søn af Zeus, der bliver ven med digteren Ammon (Burgess Meredith) og forelsker sig i den smukke Andromeda (Judi Bowker), som han må frelse fra bl.a. havuhyret Kraken. Blandt Olympens guder ses Zeus (Laurence Olivier), Hera (Claire Bloom), Thetis (Maggie Smith), Afrodite (Ursula Andress), Poseidon (Jack Gwillim), Athene (Susan Fleetwood) og Hefaistos (Pat Roach).
Ray Harryhausens stop-motion-skabninger omfatter bl.a. den deforme, dæmoniske Calibos, den flyvende hest Pegasus, den mekaniske ugle Bubo, den tohovedede vaghund Dioskilos, slangekvinden Medusa, tre kæmpeskorpioner og havuhyret Kraken. Filmens trickeffekter var så omfattende, at Harryhausen, der tidligere altid havde arbejdet alene, på enkelte sekvenser fik assistance fra animatorerne Jim Danforth (der hjalp med Pegasus) og Steven Archer (der hjalp med Bubo). I nogle scener spilles Calibos af skuespilleren Neil McCarthy.
Filmens mest berømte sekvens er Perseus' konfrontation med Medusa, der i filmen har både slangehår og slangekrop, og hvis blik kan forvandle mennesker til sten, hvis de kommer til at se på hende. Hun bor i en tempelkælder, hvor hun bevæbnet med bue og pil glider omkring i mørket og rasler med halen som en klapperslange!
Filmens storslåede, dramatiske musik er komponeret af Laurence Rosenthal, og det heroiske, eventyrlige hovedtema blev i en årrække brugt som intromusik i DR's Troldspejlet.
Medvirkende
redigérRemake
redigérI 2010 kom Clash of the Titans, der en genindspilning med Sam Worthington som Perseus, Liam Neeson som Zeus og Ralph Fiennes som Hades. Her var de mytologiske væsner skabt med computeranimation.
Referencer
redigérEksterne henvisninger
redigér- Titanernes kamp på Internet Movie Database (engelsk)
- Titanernes kamp på Filmdatabasen
- Titanernes kamp på Scope
- Titanernes kamp i Svensk Filmdatabas (svensk)
- Titanernes kamp på AlloCiné (fransk)
- Titanernes kamp på MovieMeter (nederlandsk)
- Titanernes kamp på AllMovie (engelsk)
- Titanernes kamp hos American Film Institute (engelsk)
- Titanernes kamp hos British Film Institute (engelsk)
- Titanernes kamp på Turner Classic Movies (engelsk)
Spire Denne artikel om amerikansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |