Åbn hovedmenuen

Ray Harryhausen

amerikansk animator

Ray Harryhausen (29. juni 1920 i Los Angeles7. maj 2013 i London) var en amerikansk, Oscar-belønnet stop-motion-animator, der har sat sit personlige præg på en række populære science fiction-, fantasy- og adventurefilm.

Ray Harryhausen

Ray Harryhausen.jpg

Personlig information
Født 29. juni 1920, 19. juni 1920Rediger på Wikidata
Los AngelesRediger på Wikidata
Død 7. maj 2013Rediger på Wikidata
LondonRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Los Angeles City CollegeRediger på Wikidata
Beskæftigelse Filminstruktør, animator, manuskriptforfatter, filmproducent, skribentRediger på Wikidata
Arbejdsgiver George Pal ProductionsRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Gordon E. Sawyer-Oscar (1992),
Science Fiction and Fantasy Hall of Fame (2005),
Hessischer Verdienstorden,
Winsor McCayprisen (1991)Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Ray Harryhausens hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Som dreng så han filmen King Kong (1933) og blev inspireret af Willis O'Briens effekter. Senere arbejdede han sammen med O'Brien på de Oscar-belønnede effekter til Fantomet fra Afrika (1949).

Harryhausens film har inspireret generationer af filmskaberer, fra George Lucas til Peter Jackson, der selv har brugt Harryhausen-agtig stop-motion i deres egne film.

Harryhausens mest indflydelsesrige film var Sinbads syvende rejse (1958), hvor man for første gang i filmhistorien så mytologiske væsner såsom drager og kykloper optræde som livagtige, tredimensionale væsner, side om side med levende skuespillere, og endda i farver. Tidligere havde man typisk brugt store, klodsede papmachedukker eller skuespillere i fantasifuld makeup, og selvom filmen i dag kan virke dated, gjorde Harryhausens effekter et voldsomt indtryk på datidens publikum.

Den mest populære af Harryhausens film er Jason og det gyldne skind (1963), hvorfra man især husker scenen, hvor den græske sagnhelt Jason konfronter en dødningehær af syv sværdbevæbnede skeletter.

En del moderne special effects-film har referencer til Harryhausens film, fx kan man i Tim Burtons Mars Attacks! (1996) genfinde de flyvende tallerkener fra Harryhausens Earth vs. the Flying Saucers (1956), og i Pixar-filmen Monsters Inc. (2001) figurerer en restaurant ved navn "Harryhausen's".

Ray Harryhausen var æresgæst på den danske filmfestival Animani 96.

Han har en lille cameorolle i komedien Vi er spioner (1985).

FilmografiRediger

KilderRediger

Eksterne henvisningerRediger