Tobaksrygning er inhalering af røgen fra tobaksvarer.

Tobaksselskab af Wilhelm Bendz.
Oversigt over verdens tobakforbrug i 2010 pr. land.

Rygning af tobak karakteriseres ofte som behageligt og afstressende af tobaksbrugeren, men der er samtidig også opkvikkende egenskaber ved tobaksrygning. Tobaksrøgens indhold af nikotin øger således den menneskelige hjernes præstationsevne på en række områder, bl.a. koncentration, motorik, præcision, fokus og hukommelse.[1] Desuden øger nikotin evnen til indlæring.[2] Af disse grunde er tobaksrygning ofte blevet benyttet som et kærkomment boost til hjernen af studerende ved eksamener, af skakspillere, intellektuelle og kunstnere,[3] samt af forfattere og journalister, der har skullet præstere skriftlige opgaver før en tidsfrist.

På længere sigt har tobaksrygning dog ofte en række helbredsmæssige ulemper, og en del rygere giver i myndighedernes spørgeundersøgelser udtryk for, at de ønsker at holde op. Mange langtidsrygere finder det imidlertid vanskeligt at stoppe rygning, selvom motivationen er til stede, hvilket ofte skyldes abstinenssymptomer, som hjertebanken og koncentrations-besvær. Det lykkes dog for de fleste at stoppe, og der er pr 2019 mere end 1,5 million eks-rygere i Danmark, mens der er ca. 1 million rygere over 15 år.

Tobaksrøgen redigér

Tobaksrøg indeholder ca. 8.000 forskellige kemiske stoffer, hvoraf ca. 65 er vist at være kræftfremkaldende i forsøgsdyr. Disse stoffer findes dog også i den almindelige byluft, i fødevarer, drikkevarer og i indendørsmiljøer; men der er identificeret fem stoffer, som kun findes i tobaksrøgen, de såkaldte tobaksspecifikke nitrosaminer.[4] Tobaksrøg består af en gas-fase og en partikel-fase, som opfører sig forskelligt.[5][6]

Sidestrømsrøgen ved cigaretgløden er giftigere end den røg, som rygeren indånder direkte fra den anden ende af cigaretten,[7] hvilket dog ikke har praktisk betydning, da sidestrømsrøgen fortyndes mange tusinde gange i det øjeblik, den blandes med luften i omgivelserne.[8]

Helbredsforhold redigér

Herrer, som ryger og spiller backgammon af Dirck Hals, 1627.

At være mangeårig tobaksryger øger sandsynligheden for en række sygdomme, især lungekræft[9] og blærekræft. Det er også vigtigt at huske på at tobak i sig selv er kræft-fremkaldende uanset om den bliver røget, tygget eller snuset.

Desuden øger tobaksrygning på længere sigt sandsynligheden for hjertekarsygdom, samt sandsynligheden for kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).[10][9]

Rygning under graviditet øger sandsynligheden for fosterskader.[11]

Frekvensen af Parkinsons sygdom er til gengæld mindre end halvdelen hos rygere i forhold til hos ikke-rygere, hvilket formentlig skyldes nikotinen.[12] Rygere har desuden ca. halv sandsynlighed for at få kolitis (tyktarmsbetændelse)[13] og den dødelige hudkræft melanoma [14][15] i forhold til ikke-rygere.

Studier af helbredsrisikoen ved tobaksrygning hviler på epidemiologiske studier, dvs. på den sygdomsstatistik, der overordnet viser, at rygere får diagnosticeret visse sygdomme tidligere end ikke-rygere, og andre sygdomme senere. Disse sygdomme kaldes "ryge-relaterede sygdomme". Mekanismen for, hvordan tobaksrygning virker sygdomsfremkaldende, er imidlertid endnu ikke fundet (pr 2017). Man ved således ikke, hvilke stoffer i tobaksrøgen, der forårsager sygdom eller hvordan,[16] og der findes heller ikke en metode, der med sikkerhed kan afsløre, om en ryger er blevet syg af sin tobaksrygning eller af andre årsager.

Rygende avisdrenge i St. Louis. Foto: Lewis Hine, 1910.

Bivirkninger ved passiv rygning redigér

Mange ikke-rygere generes af passiv rygning, typisk irritation af øjne og slimhinder, hoste og hovedpine, samt lugtgener. Se hovedartikel: Passiv rygning

Tobaksrygning – indfødte amerikanere redigér

 
I starten brugte pawneerne udelukkende tobak for at behage himlens styrende magter med et røgoffer

Tobak – en hellig plante redigér

Ved verdens skabelse blev tobak skabt for at menneskene kunne ofre en røgelse af planten til universets styrende kræfter. Før pawneerne fik for vane at ryge socialt og for nydelsens skyld, tændte de udelukkende en pibe for at ære magterne i det høje med røgen af tobak.[17]:64 I en af hidatsaernes skabelsesmyter bar det første menneske med ekstraordinære evner en tom pibe, som First Creator beordrede Male Buffalo at frembringe tobak til. Med myten forklarede hidatsaerne deres brug af piberygning under en ceremoni og deres syn på tobak som noget helligt.[18]:298

Rygning – en ældgammel skik redigér

Indfødte folk i næsten hele Nord -, Mellem - og Sydamerika,[19] :1 specielt mænd,[20]:300 røg tobak både i forhistorisk tid og senere.[21]:247 Tobakken var ofte blandet med andre planter eller plantedele, som f.eks. bark, for at give den en mildere smag.[22]:71 Folk røg tobak socialt,[21]:246 som en edsafgivelse eller et bindende tilsagn[23]:132 og som en religiøs handling.[21]:246

I hvert fald nogle indianere inhalerede tobaksrøgen og pustede den ud gennem næsen.[24]:193 Traditionelt frygtede unge hidatsaer for de skadelige følger af daglig tobaksrygning,[25]:131 og de overlod vanen til stammens gamle mænd, der ikke skulle være i fysisk form til jagt og kamp.[25]:49

Andre måder at ryge tobak på redigér

Efter navnlig at have røget pibe gennem flere århundreder vandt cigaretrygning frem blandt indfødte folk i USA i starten af 1900-tallet.[22]:71 Pima drenge røg i en tidlig alder, men kun efter at de havde dræbt deres første prærieulv.[26]:119

Udbredelsen og følgerne af tobaksrygning redigér

Sidst i 1990erne var rygning mere udbredt blandt indfødte folk i USA end i alle andre befolkningsgrupper.[27]:538

I tiårs-perioden 2000-2009 var over 40 % af de indfødte på den nordlige prærie rygere (begge køn), mens kun halvt så mange røg i stammerne sydvestpå. Forskellen afspejlede sig i landsdelenes statistikker over lungekræft, hvor præriefolk som crower, siouxer og chippewaer var i fem gange højere risiko for at dø af sygdommen end f.eks. navajoer, apacher og pimaer.[21]:248

Kilder redigér

  1. ^ Meta-analysis of the acute effects of nicotine and smoking on human performance, Psychopharmacology (Berl), 2010
  2. ^ Discovery of gatekeeper nerve cells explains the effect of nicotine on learning and memory, Uppsala Universitet, press release 7. oktober 2012
  3. ^ Forskere er sikre: Tobak øger arbejdsevnen, KlausKblog 25. februar 2011
  4. ^ An Analysis of the Role of Tobacco-Specific Nitrosamines in the Carcinogenicity of Tobacco Smoke, Sage Journals, Nonlinearity in Biology, Toxicology, Medicine, Volume: 1 issue: 2, 2003
  5. ^ The chemical composition of environmental tobacco smoke III. Identification of conservative tracers of environmental tobacco smoke, ScienceDirect, Environment International Volume 15, Issues 1–6, 1989
  6. ^ A Consideration of the Role of Gas/Particle Partitioning in the Deposition of Nicotine and Other Tobacco Smoke Compounds in the Respiratory Tract, Chem. Res. Toxicol. 2001, 14, 11, 1465-1481
  7. ^ Passive smoking
  8. ^ Mainstream and Environmental Tobacco Smoke Arkiveret 18. juni 2016 hos Wayback Machine, Regulatory Toxicology and Pharmacology, 1991
  9. ^ a b How does smoking cause cancer? | Cancer Research UK
  10. ^ Sundhedsskader ved rygning og passiv rygning, sundhed.dk
  11. ^ Graviditet og rygning, sundhed.dk
  12. ^ "Nikotin mod Parkinson - dr.dk/Videnskab/Noter". Arkiveret fra originalen 18. august 2006. Hentet 27. marts 2012.
  13. ^ Ulcerative colitis in smokers, non-smokers and ex-smokers, World J Gastroenterol. 2011 Jun 14; 17(22):2740–2747
  14. ^ The risk for cutaneous malignant melanoma, melanoma in situ and intraocular malignant melanoma in relation to tobacco use and body mass index, Br J Dermatol. 2007 Jan;156(1):99-105
  15. ^ Cigarette smoking and malignant melanoma: A case-control study, J Am Acad Dermatol. 2011 Jan; 64(1):84–90
  16. ^ Studies on the contributions of smoke constituents, individually and in mixtures, in a range of in vitro bioactivity assays, ScienceDirect. Toxicology in Vitro, Volume 42, August 2017, pages 222-246
  17. ^ Murie, James R.: Ceremonies of the Pawnee. Part I: The Skiri. Smithsonian Contributions to Anthropology. No. 27. City of Washington, 1981.
  18. ^ Bowers, Alfred W.: Hidatsa Social and Ceremonial Organization. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 194. Washington, 1965.
  19. ^ Linton, Ralph: Use of Tobacco among North American Indians. Field Museum of Natural History. Anthropology, Leaflet 15. Chicago, 1924.
  20. ^ Teit, James: The Jesup North Pacific Expedition. The Thompson Indians of British Colombia. Memoirs of the American Museum of Natural History. Vol. II. New York, April 1900.
  21. ^ a b c d Kunitz, Stephen J.: "Historical Influences on Contemporary Tobacco Use by Northern Plains and Southwestern American Indians." Public Health Then and Now. Vol 106, No. 2, (February 2016). Pp. 246-255.
  22. ^ a b Anderson, Jeffrey D.: One Hundred Years of Old Man Sage. An Arapaho Life. Lincoln and London. 2003.
  23. ^ Densmore, Frances: Chippewa Customs. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 86. Washington, 1928.
  24. ^ Kurz, Rudolph F.: Journal of Rudolph Friederich Kurz. An Account of His Experiences Among Fur Traders and American Indians on the Mississippi and the Upper Missouri Rivers During the Years 1846 to 1852. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 115. Washington, 1937.
  25. ^ a b Gilman, Carolyn and Mary Jane Schneider: The Way to Independence. Memories of a Hidatsa Indian Family, 1840-1920. St. Paul, 1987.
  26. ^ Russell, Frank: The Pima Indians. Smithsonian Institution. Twenty-Sixth Annual Report of the Bureau of American Ethnology, 1904-1905. Washington, 1908.
  27. ^ Margalit, R., S. Watanabe-Galloway, F. Kennedy, N. Lacy, K. Red Shirt, L. Vinson and J. Kills Small: "Lakota Elders’ Views on Traditional Versus Commercial/Addictive Tobacco Use; Oral History Depicting a Fundamental Distinction." Journal of Community Health. Vol. 38 (2013). Pp. 538-545.

Eksterne henvisninger redigér