Tomasee (rætoromansk: Lai da Tuma eller Lag da Toma) er en sø på den nordlige side af Piz Badus, over landsbyen Tschamut/Sedrun i Kanton Graubünden i de Schweiziske Alper. Søen ligger 2.345 m over havet i nærheden af Oberalppasset. Søen har et overfladeareal på 2,5 ha.

Lag da Toma / Lai da Tuma / Tomasee
Overblik
LandSchweiz Schweiz
OmrådeKanton Graubünden
TilløbRein da Tuma
AfløbRhinen (Vorderrhein)
AfvandingslandeSchweiz
Maks. længde338 m
Maks. bredde145 m
Overfladeareal2,5 ha
Maks. dybde10 m
Vandspejlskote2.345 m
Oversigtskort
Tomasee ligger i Schweiz
Tomasee
Tomasee
Tomasees beliggenhed 46°37′N 8°40′Ø / 46.617°N 8.667°Ø / 46.617; 8.667
Søen set fra vest
Søen set fra vest
redigér

Navnet stammer fra det latinske ord Tumba, som betyder «grav» eller «trug».[1]

Geografi

redigér

Søen er kilde til Vorderrhein og dermed den officielle kilde til Rhinen. Søen får sit vand fra Rein da Tuma. Søen er optaget på den nationale schweiziske liste over betydningsfulde landskaber og naturlige monumenter. Om vinteren fryser søen til is og bliver dækket med sne.

Vandrerute til søen

redigér

Fra Oberalppasset kan man vandre til søen på en vandresti, som de fleste vandrere vil kunne gå begge veje på tre timer og tyve minutter, men det er stadig en bjergvandrerute med 500 meters højdeforskel.[2][3]

Skiltet med den forkerte længde for Rhinens løb

redigér
 
Skiltet ved Tomasee

På et skilt ved Rhinens udspring står der fejlagtigt, at Rhinen har en længde på 1.320 km og ikke 1.230 km. (Nu er længden 1.232 km.) Formodentlig en skrivefejl, da skiltet blev lavet. Det betød imidlertid, at der i årtier stod en forkert længde (1.320 km) på Rhinen i leksika, lærebøger og officielle opslagsbøger[4][5]

 
Vorderrheins udløb fra Tomasee.

Referencer

redigér

Eksterne henvisninger

redigér