Tordenskjoldsgade (Aarhus)

gade i Aarhus

Tordenskjoldsgade i det nordlige Aarhus er en central handelsgade på Trøjborg, beliggende mellem Trøjborgvej og Skovvangsvej. Foruden mode-, delikatesse- og livsstilsbutikker indeholder gaden flere restauranter og caféer samt Nordisk Film Biografer Trøjborg. Da Trøjborg i gamle dage var et udpræget arbejderkvarter, var gaden bl.a. domineret af bagere, købmænd, fiskehandlere, og slagtere, mens den i nyere tid er blevet mere café- og takeawayfyldt, grundet de mange studerende i bydelen. [1]

Tordenskjoldsgade i Aarhus
Der er flere lokaliteter med dette navn, se Tordenskjoldsgade.

Tordenskjoldsgade er opkaldt efter den danske admiral Peter Wessel (1691-1720), der blev adlet og fik navnet "Tordenskiold". Gaden fik fastlagt sit navn i forbindelse med et møde i Aarhus Byråd den 11. april 1901. [2]

Kilder og henvisninger

redigér

56°10′18″N 10°12′59″Ø / 56.1718°N 10.2163°Ø / 56.1718; 10.2163


 Spire
Denne artikel om geografi i Aarhus Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.