Aarhus Kommune

dansk kommune i Region Midtjylland

Aarhus Kommune eller Århus Kommune[3] er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere (2020)[2], kun overgået af Københavns Kommune. Kommunen har siden Strukturreformen i den offentlige sektor i 2007 været en del af Region Midtjylland. Kommunen er en del af Byregion Østjylland.

Aarhus Kommune
Kommune
Coat of arms of Aarhus.svg
Land Danmark Danmark
Region Region Midtjylland
Kommunesæde Aarhus
Areal 469,56 km² (2011)[1]
Indbyggertal 349.983 (2020)[2]
 - tæthed 745,3 indb./km²
Borgmester Jacob Bundsgaard (fra 2011) Rediger på Wikidata
Kommunekode 751
Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
Hjemmeside: www.aarhus.dk


Kort over Aarhus Kommune
Aarhus' gamle rådhus

Kommunen brugte i perioden 1948 (hvor bolle-å blev indført som del af Retskrivningsreformen i 1948) til 2010 stavemåden "Århus", men har siden 1. januar 2011 kaldt sig "Aarhus". I oktober 2010 stemte byrådet, ledt af borgmester Nicolai Wammen, for at ændre stavemåde.[4]

GeografiRediger

Kommunen har et areal på 469.56 km² og har 349.983 indbyggere (2020)[2].

Kommunens største byer[5]
Nr By Indbyggere (2020)
1 Aarhus 280.534
2 Lystrup 10.419
3 Beder-Malling 8.898
4 Løgten 8.541
5 Mårslet 5.036
6 Solbjerg 4.466
7 Harlev 3.884
8 Hjortshøj 3.714
9 Sabro 3.300
10 Trige 3.096
11 Elev 1.539
12 Lisbjerg 1.029
13 Spørring 1.008
14 Studstrup 842
15 Hårup 814

Udvikling i Aarhus Kommunes folketalRediger

I Aarhus by bor der 239.865 (2009) [6]. I Aarhus Kommune, som bl.a. omfatter de omkringliggende satellitbyer Løgten-Skødstrup, Hjortshøj, Lystrup, Trige, Lisbjerg, Sabro, Harlev, Solbjerg, Mårslet, Beder og Malling, bor der 349.910 indbyggere (1. januar 2020).[7] Aarhus Kommune befinder sig dermed netop inden for top 100 over de største subnationale administrative enheder i EU.

I årene 2012-2022 forventes folketallet i kommunen at stige med ca. 35.000 personer, så det i løbet af 2022 vil passere 350.000. Det svarer til en stigning på 11,2 %.[8]

Befolkningstallets udvikling i perioden 950–2020 for Aarhus Kommune
950 1620 1835 1860 1890 1900 1935 1945 1950 1980 1985 1990 1995 2000 2003 2006 2009 2012 2015 2016 2017 2018 2019 2020
ca. 500-1000 ca. 4000 ca. 6800 ca. 11.000 ca. 33.000 ca. 50.000 ca. 100.000 ca. 140.000 ca. 150.000 244.839 252.071 261.437 277.477 284.846 291.258 295.513 302.618 314.545 326.175 330.547 335.607 340.312 345.208 349.910

DemografiRediger

Aarhus Kommune er blandt de kommuner i landet, der har oplevet størst befolkningstilvækst.[kilde mangler][forklar yderligere] Kommunen fik den 28. august 2008 sin indbygger nummer 300.000.[9]

Aarhus Kommune beskæftiger 30.000 ansatte[10] og er dermed største arbejdsgiver indenfor kommunegrænsen samt én af Danmarks største offentlige arbejdsgivere. Det årlige budget er på ca. 13 mia. kr.

Byens styreRediger

Kommunen ledes af et 31 medlemmer stort byråd, og er sammen med Frederiksberg ene om at have magistratsstyre. Efter 4 år med Venstres Louise Gade i borgmesterstolen, lykkedes det i 2005 Socialdemokraterne at generobre posten, som partiet har beklædt, siden Aarhus i 1918 fik sin første folkevalgte borgmester. Aarhus' borgmester er Jacob Bundsgaard (S). Han afløste Nicolai Wammen, da denne i 2011 blev opstillet som kandidat til Folketinget.

Mandatfordeling 1970–2017Rediger

ValgårABCDFGIKKOVYZØÅØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
1970172813
17283
3170.3
27
19741324212412
13242242
3158.1
256
1978132532312
13253232
3168.7
238
19811116151321
116532
3168.6
2011
198512177121
12772
3165.6
1912
1989121516312
125632
3163.1
2011
199315134611
15346
3168.4
1912
199713134271
133427
3170.5
1813
2001112231111
1122311
3185.13
256
2005132121111
132211
3171.80
238
200914135251
143525
3163.70
1912
2013132221263
13222263
3170.49
2110
20171321312621
1323262
3170.50
1813
Nu103342621
10334262
31
1813
  • Øvrige Nu: Løsgænger (1)
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Kongeligt udpegede borgmestreRediger

Førend titlen som borgmester blev indført, hed byens øverste leder Proconsule, og repræsentanterne i byens råd var consules. Ordet consules nævnes første gang i Århus i 1284.

Længe var det kutyme, at kongen udpegede to borgmestre. Dette fortsatte også efter at byen fik folkevalgte borgmestre.

I 1619 indførte Kong Christian d. 4. et princip, hvor den ældste rådmand og borgmesteren byttede plads. Disse rådmænd, der var borgmestre midlertidigt, blev derfor kendt som "fastelavnsborgmestre". Ordningen blev afskaffet i midten af 1600-tallet.

  • (Nævnt som Proconsule) 1395 Johannes Smed
  • (Nævnt som Proconsule) 1395 Peder Vinmand
  • (Nævnt som Proconsule) 1404 Peder Vinmand
  • (Nævnt) 1404 Jens Brun
  • (Nævnt) 1416 Thyri Esbernsen
  • (Nævnt) 1416 Erik Litle
  • (Nævnt) 1418 Eskil Mogensen
  • (Nævnt) 1418 Bertel Gørval
  • (Nævnt) 1423 Jens Pedersen
  • (Nævnt) 1438 Mogens Nielsen
  • 1440 - 1445 Jens Hvidsen
  • 1440 - 1445 Peder Skytte
  • (Nævnt) 1445 Peder Litle
  • 1456 - 1474 Christian Mandrup
  • (Nævnt) 1459 Jens Hvidsen
  • 1462 - 1470 (måske frem til 1476) Mathias Pedersen
  • 1471 - 1491 Claus Pedersen
  • 1476 - 1497 (måske frem til 1504)
  • 1496 - 1512 Erik Pedersen
  • 1507 - 1521 Niels Andersen
  • 1521 - 1540 Mogens Lauritsen
  • 1526 - 1546 (måske frem til 1552) Michel Jensen
  • 1540 - 1557 Knud Galthen
  • 1552 - 1574 (måske frem til 1579) Laurids Fog
  • 1559 - 1575 (måske frem til 1579) Peder Knudsen Skriver
  • 1579 - 1584 Lauritz Christensen
  • 1580 - 1588 Dines Thøgersen
  • 1584 - 1615 Niels Pedersen Bording
  • 1588 - 1608 (måske frem til 1612) Jørgen Jørgensen Sommerfeld
  • (Nævnt) 1608 Oluf Rasmussen
  • 1615 - 1618 Villum Johansen Worm
  • 1617 - 1620 Hans Hansen Grønbæk
  • 1619 - 1622 Peder Pedersen Borum
  • 1622 - 1624 Villum Johansen Worm
  • 1623 Clemen Jensen Smagbier (Fastelavnsborgmester)
  • 1624 - 1625 Morten Jensen
  • 1624 - 1626 Rasmus Pedersen Gius
  • 1625 - 1626 Jens Sørensen Stigsen
  • 1626 Søren Jensen Frost (Fastelavnsborgmester)
  • 1628 Jens Lauridsen Bording
  • 1629 - 1641 Peder Pedersen Borum
  • 1632 Rasmus Pedersen Gius
  • 1632 - 1640 Søren Jensen Frost
  • 1641 - 1642 Jens Lauridsen Bording
  • 1641 - 1642 Jens Christensen (Fastelavnsborgmester)
  • 1642 Christen Carlsen
  • 1646 Rasmus Nielsen Skriver
  • 1646 Hans Pedersen Flensborg
  • 1648 Anders Lydichsen
  • 1648 - 1649 Wulff Baltzersen
  • 1649 - 1650 Hans Pedersen Flensborg
  • 1650 - 1652 Hans Jostsen
  • 1650 - 1652 Rasmus Nielsen Skriver
  • 1653 - 1658 Christen Carlsen
  • 1653 - 1659 Anders Lydichsen
  • 1659 - 1666 Christen Jensen
  • 1664 - 1667 Christen Henrik Pedersen
  • 1666 - 1679 Jesper Nielsen Hutfeld
  • 1668 - 1670 Jacob Søren Schandorph
  • 1670 - 1678 Jacob Michelsen
  • 1670 - 1681 Jørgen Rasmussen Juel
  • 1676 - 1680 Niels Madsen
  • 1679 - 1695 Jens Rasmussen Laasbye
  • 1681 - 1701 Michel Michelsen Malling
  • 1695 - 1708 Jens Christensen Basballe
  • 1701 - 1726 Hans Jensen Winther
  • 1708 - 1710 Anders Henriksen Vendelboe
  • 1710 - 1740 Christian Jensen Basballe
  • 1726 - 1735 Ditlev Eggers
  • 1735 - 1760 Peder Jensen Laasbye
  • 1739 - 1749 Søren Michelsen Gylling
  • 1740 - 1769 Mogens Andreas Geertsen
  • 1762 - 1783 Frederik Christian Gleerup
  • 1783 - 1800 Niels Rohde
  • 1801 - 1813 Niels Hviid
  • 1813 - 1818 Jens Leegaard Schumacher
  • 1818 - 1847 Hans Alstrup Fleischer
  • 1848 - 1866 Christian Ehlers Hertz
  • 1866 - 1885 Ulrich Christian von Schmidten
  • 1886 - 1905 Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard
  • 1905 - 1919 Ernst Christopher Lorentz Drechsel
  • 1926 - 1939 Knud Ørbæk Holch
  • 1939 - 1941 Erik Høgstrøm

Borgmestre i nuværende Aarhus KommuneRediger

Nuværende byrådRediger

Valgte til kommunalvalget 2017 i Århus kommune
Navn Parti
Jacob Bundsgaard (Borgmester) Socialdemokratiet - 13 mandater
Anders Winnerskjold
Camilla Fabricius
Kristian Würtz
Anette Poulsen
Steen B. Andersen
Lone Hindø
Hüseyin Arac
Peder Udengaard
Louise Lindskrog
Mahad Yussuf
Dorthe Borgkvist
Ango Winther
Bünyamin Simsek Venstre - 6 mandater
Gert Bjerregaard
Lene Horsbøl
Heidi Bank
Hans Skou
Peter Sporleder
Thomas Medom SF - 3 mandater
Jan Ravn Christensen
Mette Bjerre
Keld Hvalsø Enhedslisten - 2 mandater
Maria Sloth
Jette Skive Dansk Folkeparti - 2 mandater
Knud N. Mathiesen
Rabih Azad-Ahmad Radikale Venstre - 2 mandater
Eva Borchorst Mejnertz
Marc Perera Christensen Konservative - 1 mandat
Almaz Mengesha Liberal Alliance - 1 mandat
Liv Gro Jensen Alternativet - 1 mandat
Skiftet parti i perioden
Navn Skiftet fra Skiftet til Dato
Dorthe Borgkvist[11] Socialdemokratiet Løsgænger 8. oktober 2019
Almaz Mengesha[12] Liberal Alliance Løsgænger 30. juni 2019
Almaz Mengesha[13] Løsgænger Venstre 16. november 2019
Peter Sporleder[14] Venstre Konservative 7. februar 2020
Liv Gro Jensen[15] Alternativet SF 27. juni 2020
Mahad Yussuf[16] Socialdemokratiet Radikale Venstre 26. august 2020
Ango Winther[17] Socialdemokratiet Konservative 19. november 2020
Udtrådt i perioden
Dato Udtrådt Indtrådt Parti
2. februar 2018 Maria Sloth Lone Norlander Smith Enhedslisten[18]
13. oktober 2018 Marc Perera Christensen Mette Skautrup Konservative[19]
30. august 2019 Camilla Fabricius Ali Nuur Socialdemokratiet[20]
1. april 2020 Keld Hvalsø* Peter Hegner Bonfils Enhedslisten[21]

*= Keld Hvalsø har søgt orlov på ubestemt tid, men forventer ikke, at genoptage arbejdet i Århus byråd, og er derfor de facto udtrådt.

Magistraten har følgende medlemmer:[22]

Derudover har magistraten tre magistratsmedlemmer

  • Lone Norlander Smith (Stedfortræder for Keld Hvalsø) (Ø)
  • Mette Skautrup (C)
  • Anders Winnerskjold (A)

Kommunens historieRediger

I begyndelsen af 1960'erne førte den daværende Århus Købstadskommune en række drøftelser med forstadskommunerne om sammenlægning. Det førte dog ikke nogen sammenlægning af kommunerne med sig i første omgang. Den 1. april 1962 blev Aarhus dog udvidet med dele af de nordlige forstadskommuner, Hasle, Tilst-Kasted og Vejlby Risskov kommuner, som overgav et areal på 19,03 km² med 1.150 indbyggere til Århus Købstadskommune. Kommunes areal blev dermed næsten fordoblet fra 19,81 km² til i alt 38,45 km².

Kommunalreformen i 1970Rediger

Med kommunalreformen mistede begrebet købstad sin betydning. 19 sognekommuner blev lagt sammen med Århus Købstadskommune til Aarhus Kommune i dens nuværende udstrækning:

Kommune Folketal 1. januar 1970[23]
Århus købstad 110.118
Beder-Malling 4.267
Borum-Lyngby 795
Brabrand-Sdr. Årslev 12.240
Elev 237
Elsted 2.465
Harlev-Framlev 2.568
Hasle 4.393
Hjortshøj-Egå 6.070
Holme-Tranbjerg 17.489
Mårslet 1.788
Ormslev-Kolt 3.403
Sabro-Fårup 1.803
Skødstrup 2.967
Solbjerg 3.041
Tilst-Kasted 2.741
Todbjerg-Mejlby 1.666
Trige 1.865
Vejlby-Risskov 16.709
Viby 22.302
Åby 12.087
I alt 231.014

Hertil kom Fastrup ejerlav i Vitved Sogn, som ellers kom til Skanderborg Kommune. Aarhus Kommune afgav derimod 15 matrikler i Hvilsted Sogn til Odder Kommune og et lille areal i Skødstrup Sogn til Rosenholm Kommune.[24]

Strukturreformen i 2007Rediger

Aarhus Kommune ændrede ikke omfang ved strukturreformen. Men Samsø Kommune var på grund af sit indbyggertal i fare for at blive tvangsfusioneret med en anden kommune, så ø-kommunen benyttede sig af muligheden for at indgå en øsamarbejdsaftale med Aarhus Kommune, som derfor løser en række opgaver for Samsø.

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ De Kommunale Nøgletal. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Sidst læst: 2014-01-05
  2. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  3. ^ Jf. Retskrivningsordbogen, § 3.2
  4. ^ År­hus skif­ter navn fra Børsen
  5. ^ "BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn". Danmarks Statistikbank. Danmarks Statistik. 
  6. ^ Danmarks Statistikbank
  7. ^ Aarhus i Tal
  8. ^ Befolkningsfremskrivning for Aarhus Kommune, 2012-2022
  9. ^ Aarhus-borger nr. 300.000 er ankommet  (Website ikke længere tilgængelig)
  10. ^ Aarhus Kommune: Karriereportalen
  11. ^ https://jyllands-posten.dk/aarhus/politik/ECE11671739/sbyraadsmedlem-dorthe-borgkvist-bliver-loesgaenger/
  12. ^ https://stiften.dk/artikel/uenig-i-ny-politisk-linje-byr%C3%A5dsmedlem-forlader-liberal-alliance
  13. ^ https://www.altinget.dk/navnenyt/aarhus-byraad-faar-endnu-et-v-medlem
  14. ^ https://aarhus.lokalavisen.dk/nyheder/2020-02-07/-Pr%C3%A6st-skifter-parti-forts%C3%A6tter-i-Aarhus-Byr%C3%A5d-7157034.html
  15. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/alternativets-eneste-byradsmedlem-i-aarhus-skifter-til-sf
  16. ^ https://www.altinget.dk/navnenyt/s-mister-byraadsmedlem-i-aarhus
  17. ^ https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/aarhus/ECE12574032/ango-winther-forlader-socialdemokratiet-og-bliver-byraadsmedlem-for-de-konservative/
  18. ^ https://aarhus.lokalavisen.dk/2018-02-02/Efter-en-m%C3%A5ned-EL-profil-stopper-erstattes-af-tidligere-byr%C3%A5dsmedlem-2014423.html
  19. ^ https://www.denoffentlige.dk/toppolitiker-i-aarhus-stopper-skal-vaere-direktoer
  20. ^ https://www.altinget.dk/navnenyt/nyvalgt-folketingsmedlem-traekker-sig-fra-byraad-efter-kritik-af-dobbeltloen
  21. ^ https://aarhus.lokalavisen.dk/nyheder/2020-03-03/-Enhedsliste-profil-stopper-i-byr%C3%A5det-7219664.html
  22. ^ Aarhus Kommune: Byrådets medlemmer
  23. ^ Hvem Hvad Hvor 1971, Politiken 1970, s. 139
  24. ^ Bekendtgørelse om landets inddeling i amtskommuner og kommuner, 1970

Eksterne henvisningerRediger


Koordinater: 56°10′00″N 10°15′00″Ø / 56.1667°N 10.25°Ø / 56.1667; 10.25