Kommunen brugte i perioden 1948 (hvor bolle-å blev indført som del af Retskrivningsreformen i 1948) til 2010 stavemåden "Århus", men har siden 1. januar 2011 kaldt sig "Aarhus". I oktober 2010 stemte byrådet, ledet af borgmester Nicolai Wammen, for at ændre stavemåde.[4]
Aarhus Kommune har gennem århundreder været blandt de kommuner i Danmark, der har oplevet størst befolkningstilvækst. Helt tilbage til 1801 er kommunens indbyggertal således vokset forholdsvist mere end landet som helhed.[6] Kommunen fik den 28. august 2008 sin indbygger nummer 300.000.[7]
I Aarhus by bor der 239.865 (2009) [8]. I Aarhus Kommune, som bl.a. omfatter de omkringliggende satellitbyerLøgten-Skødstrup, Hjortshøj, Lystrup, Trige, Lisbjerg, Sabro, Harlev, Solbjerg, Mårslet, Beder og Malling, bor der 349.910 indbyggere (1. januar 2020).[9] Aarhus Kommune befinder sig dermed netop inden for top 100 over de største subnationale administrative enheder i EU. I årene 2012-2022 forventes folketallet i kommunen at stige med ca. 35.000 personer, så det i løbet af 2022 vil passere 350.000. Det er en stigning på 11,2 %.[10]
Aarhus Kommune beskæftiger pr. januar 2024 mere 33.000 medarbejdere (knap 24.000 fuldtidsstillinger)[11] og er dermed kommunens suverænt største arbejdsgiver indenfor kommunegrænsen samt én af Danmarks største offentlige arbejdsgivere. Det årlige driftsbudget er på ca. 24 mia. kr.[12]
Kommunen ledes af et 31 medlemmer stort byråd og har som den eneste i landet magistratsstyre. Efter 4 år med VenstresLouise Gade i borgmesterstolen, lykkedes det i 2005 Socialdemokraterne at generobre posten, som partiet har beklædt, siden Aarhus i 1918 fik sin første folkevalgte borgmester. Aarhus' borgmester er Anders Winnerskjold (S). Han afløste Jacob Bundgaard, da denne i 2024 valgte at trække sig fra borgmesterposten.
Førend titlen som borgmester blev indført, hed byens øverste leder Proconsule, og repræsentanterne i byens råd var consules. Ordet consules nævnes første gang i Århus i 1284.
Længe var det kutyme, at kongen udpegede to borgmestre. Dette fortsatte også efter at byen fik folkevalgte borgmestre.
I 1619 indførte Kong Christian d. 4. et princip, hvor den ældste rådmand og borgmesteren byttede plads. Disse rådmænd, der var borgmestre midlertidigt, blev derfor kendt som "fastelavnsborgmestre". Ordningen blev afskaffet i midten af 1600-tallet.
(Nævnt som Proconsule) 1395 Johannes Smed
(Nævnt som Proconsule) 1395 Peder Vinmand
(Nævnt som Proconsule) 1404 Peder Vinmand
(Nævnt) 1404 Jens Brun
(Nævnt) 1416 Thyri Esbernsen
(Nævnt) 1416 Erik Litle
(Nævnt) 1418 Eskil Mogensen
(Nævnt) 1418 Bertel Gørval
(Nævnt) 1423 Jens Pedersen
(Nævnt) 1438 Mogens Nielsen
1440 - 1445 Jens Hvidsen
1440 - 1445 Peder Skytte
(Nævnt) 1445 Peder Litle
1456 - 1474 Christian Mandrup
(Nævnt) 1459 Jens Hvidsen
1462 - 1470 (måske frem til 1476) Mathias Pedersen
1471 - 1491 Claus Pedersen
1476 - 1497 (måske frem til 1504)
1496 - 1512 Erik Pedersen
1507 - 1521 Niels Andersen
1521 - 1540 Mogens Lauritsen
1526 - 1546 (måske frem til 1552) Michel Jensen
1540 - 1557 Knud Galthen
1552 - 1574 (måske frem til 1579) Laurids Fog
1559 - 1575 (måske frem til 1579) Peder Knudsen Skriver
1579 - 1584 Lauritz Christensen
1580 - 1588 Dines Thøgersen
1584 - 1615 Niels Pedersen Bording
1588 - 1608 (måske frem til 1612) Jørgen Jørgensen Sommerfeld
I begyndelsen af 1960'erne førte den daværende Århus Købstadskommune en række drøftelser med forstadskommunerne om sammenlægning. Det førte dog ikke nogen sammenlægning af kommunerne med sig i første omgang. Den 1. april1962 blev Aarhus dog udvidet med dele af de nordlige forstadskommuner, Hasle, Tilst-Kasted og Vejlby Risskov kommuner, som overgav et areal på 19,03 km² med 1.150 indbyggere til Århus Købstadskommune. Kommunes areal blev dermed næsten fordoblet fra 19,81 km² til i alt 38,45 km².
Med kommunalreformen mistede begrebet købstad sin betydning. 19 sognekommuner blev lagt sammen med Århus Købstadskommune til Aarhus Kommune i dens nuværende udstrækning:
Aarhus Kommune ændrede ikke omfang ved strukturreformen. Men Samsø Kommune var på grund af sit indbyggertal i fare for at blive tvangsfusioneret med en anden kommune, så ø-kommunen benyttede sig af muligheden for at indgå en øsamarbejdsaftale med Aarhus Kommune, som derfor løser en række opgaver for Samsø.
Danmark
Socialdemokratiet - 10 mandater
Det Konservative Folkeparti - 5 mandater
Socialistisk Folkeparti - 4 mandater
Venstre - 4 mandater
Radikale Venstre - 3 mandater
Enhedslisten - 3 mandater
Nye Borgerlige - 1 mandat
Dansk Folkeparti - 1 mandat
Danmarksdemokraterne
Liberal Alliance
Alternativet
Moderaterne
