Transkraniel Magnetisk Stimulation

Transkraniel Magnetisk Stimulation (TMS) er en non invasiv procedure som bruger magnetiske felter til at stimulere neuroner, hvilket effektivt kan skabe midlertidige virtuelle læsioner som er komplet reversible[1]. Teknologien er blevet brugt inden for neurovidenskab til at studere kausale sammenhæng mellem hjerneområder og funktioner. En version af teknikken kaldet Repetitiv Transkraniel Magnetisk Stimulation (rTMS) eller repetitiv høj frekvens (TMS) har vist positive resultater inden for psykiatrien, blandt andet er behandlingen effektiv imod svær depression.[2]

Transkraniel Magnetisk Stimulation
Klassifikation
Information
Navn Transkraniel Magnetisk Stimulation
Medicinsk fagområde neuroteknologi,
neuropsykologi,
neurofysiologi Rediger på Wikidata
MeSH D050781 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Neurovidenskabens brug af TMS redigér

TMS er bleven brugt, inden for neurovidenskaben, til at undersøge funktioner i hjernen. TMS tillader forskere at skabe midlertidlige virtuelle læsioner uden kirurgi som er komplet reversible[1].

Læsionsstudier har været en populær måde at undersøge korrelationer mellem skadede hjernedele og manglende funktioner[1]. Eksempelvis viste studiet om Henry Molaison hvordan korttidshukommelse var direkte afhængig af eksempelvis hippocampus[3].

Teorier om hjernen baserer sig også på neuroimaging teknikker såsom fMRI. Neuroimaging tillader forskere at undersøge hvordan hjernen fungerer, uden kirurgisk indgreb. Her kan der eksempelvis undersøges hvilke dele af hjernen bruger ilt under en bestemt opgave. I modsætning til fMRI mm. kan TMS derimod vise et direkte kausalt sammenhæng mellem hjernedele og de funktioner der mistes når TMS aktivt forstyrrer[1]. Hvis en patients tale bliver forstyrret når et bestemt område bliver stimuleret af TMS kan det altså konkluderes at det område har en vigtig funktion i produktionen af tale.

Fysikken bag TMS redigér

rTMS bruger elektromagnetiske pulser til at stimulere bestemte områder i hjernen. De magnetiske felter ændrer på spændingen i en gruppe af neuroner hvilket skaber et aktionspotentiale og får dem til at fyre. Dette er kendt som direkte neuronal aktivering via TMS. Når det magnetiske felt er aktivt stopper funktioner i det aktiverede felt. Dette er dog komplet reversibelt.[4]

De magnetiske felter bliver generet via en spole hvor der bliver ført en stor mængde strøm igennem. De magnetiske felter ændrer på spændingen i en gruppe af neuroner hvilket skaber et aktionspotentiale[5] og får dem til at fyre. Der menes at pulser med en frekvens på under 1 Hz inhiberer affyringer mens frekvenser større end 1 Hz provokerer affyringer[6].

Behandling mod depression via rTMS redigér

Depression vil typisk blive behandlet med en blanding af medicinske eller terapeutiske behandlinger[7]. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt med andre behandlinger. Dette drejer sig om patienter hvor behandling ikke har vist sig effektiv eller i livstruende situationer (selvmord) hvor hurtig lindring er nødvendig[8]. I disse tilfælde kan behandling med ECT (Elektrokonvulsiv behandling) eller rTMS være fordelagtig[8].

rTMS bruger kraftige magnetiske pulser til at stimulere den dorsolaterale præfrontale cortex (DLPFC eller DL-PFC) som menes at være ansvarlig for humør regulering. De magnetiske pulser ændrer på spændingen i neuronerne, og får dem til at fyrre. Behandlingen varer højest i 20 minutter og giver i 50% af patienter en lindring af symptomerne på depression[2][9]

Psykiatrien i region Midtjylland er den eneste psykiatriske behandlingsenhed i Danmark som i 2021 tilbyder denne form for behandling til patienter med depression.[10]

Referencer redigér

  1. ^ a b c d Sliwinska, M. W., Vitello, S., & Devlin, J. T. (2014). Transcranial magnetic stimulation for investigating causal brain-behavioral relationships and their time course. Journal of visualized experiments : JoVE, (89), 51735. https://doi.org/10.3791/51735
  2. ^ a b Berlim MT, Van den Eynde F, Jeff Daskalakis Z. Clinically meaningful efficacy and acceptability of low-frequency repetitive transcranial magnetic stimulation (rTMS) for treating primary major depression: a meta-analysis of randomized, double-blind and sham-controlled trials. Neuropsychopharmacology. 2013 Mar;38(4):543-51. doi: 10.1038/npp.2012.237. Epub 2012 Nov 19. PMID: 23249815; PMCID: PMC3572468.
  3. ^ Schmolck, Heike ; Kensinger, Elizabeth A ; Corkin, Suzanne ; Squire, Larry R Hippocampus, 2002, Vol.12 (4), p.520-533 "Semantic knowledge in patient H.M. and other patients with bilateral medial and lateral temporal lobe lesions"
  4. ^ Sliwinska, M. W., Vitello, S., & Devlin, J. T. (2014). Transcranial magnetic stimulation for investigating causal brain-behavioral relationships and their time course. Journal of visualized experiments : JoVE, (89), 51735. https://doi.org/10.3791/51735
  5. ^ Luber, B., & Deng, Z. (2016). Application of Non-Invasive Brain Stimulation in Psychophysiology. In J. Cacioppo, L. Tassinary, & G. Berntson (Eds.), Handbook of Psychophysiology (Cambridge Handbooks in Psychology, pp. 116-150). Cambridge: Cambridge University Press. doi:10.1017/9781107415782.007
  6. ^ Cusin, C., & Dougherty, D. D. (2012). Somatic therapies for treatment-resistant depression: ECT, TMS, VNS, DBS. Biology of mood & anxiety disorders, 2, 14. https://doi.org/10.1186/2045-5380-2-14
  7. ^ "Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for unipolar depression hos voksne, 2007" (PDF). https://web.archive.org/web/20120114112104/http://www.sst.dk/publ/Publ2007/PLAN/SfR/SST_Dep.rapport.pdf
  8. ^ a b Dansk Psykiatrisk Selskabs vejledning https://www.dpsnet.dk/wp-content/uploads/2021/02/dps-ect-vejledning-2020.pdf
  9. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 16. november 2021. Hentet 17. november 2021.
  10. ^ 'TMS-behandling' Arkiveret 16. november 2021 hos Wayback Machine hos Psykiatrien.rm.dk (Psykiatrien i Region Midtjylland)

Eksterne henvisninger redigér