Trebinje er en by i Bosnien-Hercegovina.

Trebinje ved den forsvundne flod Trebišnjica.

Området hvor byen ligger blev i gamle dage kendt som Travunija. Man ved ikke nøjagtigt hvor middelalderens Trebinje lå, men ifølge arkæologiske udgravninger, lå byen på den venstre bred af floden Trebišnjica. Selve navnet Trebinje er meget gammelt og findes på de historiske monumenter fra det 12. århundrede. Trebinje nævnes i loven af Kong Tvrtko Kotromanić fra den 10. april 1378 samt i dokumenterne af Dubrovnik-republikken fra det 14. århundrede. Det menes, at byens navn stammer fra det romerske, illyriske eller slaviske ord Travunija (trava betyder græs).

Ifølge de tilgængelige historiske kilder fra den første halvdel af det 19. århundrede, var Travunija-området en del af det kroatiske grevskab, og i 1377 blev det en del af Bosnien, hvor på det tidspunkt Kong Tvrtko Kotromanić (1353-1391) herskede. Det var den største stat på Balkan på det tidspunkt. Navnet Travunija forsvandt langsomt, da det i stedet begyndte at blive kaldt Trebinje med omegnen eller Trebinje grevskabet. I 1448 blev området kaldt Hercegovina efter titlen på daværende hersker i området, hertug Stjepan Vukčić.

Med Bosniens fald i 1463, under kommando af Mahmut-pasha Andjelović, begyndte tyrkerne langsomt at trænge ind i Hercegovina. I 1465 kom de ind i Źupče, i starten af 1466 falder byen Trebinje, i 1477 faldt Klobuk og i 1482 faldt Herceg Novi og hermed var hele Hercegovina under tyrkisk styre. Tyrkernes ankomst betød en radikal omvæltning i levemåden og religionen. Islamiseringen af Bosnien var for det meste frivilligt og ikke tvungen, og den mest intensive islamiseringsproces var i tiden fra det 15. til det 17. århundrede, hvor Tyrkiet var stærkest. Denne islamiseringsproces begyndte allerede inden erobringen af Bosnien, som kunne ses i det store antal muslimske indbyggere som levede i Sarajevo og Visoko inden tyrkernes ankomst. Islamiseringen var mest intensiv i byerne og landsbyerne ved de vigtige veje, og den muslimske befolkning dominerede storbyerne siden tyrkernes ankomst og til i dag. Denne islamisering og okkupering af Bosnien ændrede staten radikalt. Først blev der dannet tre religionsgrupper: muslimer, katolikker og ortodokse, og derefter tre forskellige folk: bosniere, kroatere og serbere.

Middelalderens Trebinje blev formentlig revet ned af tyrkerne af strategiske grunde og der blev bygget et nyt fort på den højre bred af floden Trebišnica. Fortet, eller kastellet som det bliver kaldt i dag, ligger i den gamle by (Stari grad). Fortet var meget betydningsfuldt efter af Herceg Novi fald. Fortet var et vigtigt forsvarspunkt i krigen mod venezianerne, som varede fra 1644 til 1669. Efter denne krig kom der til tilflytning af bosniere, som levede i Boka Kotorska, Risna og Herceg Novi.

Trebinje, som indtil nu tjente til at forsvare de sydlige tyrkiske grænser, begyndte at få store betydning: i 1701 blev den anerkendt som by og i 1710 som befalingssæde. Den største fortjeneste for fremskridt i Trebinje i starten af det 18. og i det første halvdel af det 19. århundrede, tilfalder Osman-pasha Resulbegović og især kapetan Osman og Hasan-beg. Kapetan Osman, som herskede med Trebinje fra 1713-1730, lagde grundlaget for den gamle by. Under hans regeringsperiode blev der bygget ny bymur med fire tårne, og omkring bymuren blev der bygget en vold. Disse byggerier varede helt op til 1737. På vej ud af den gamle by var der en mindetavle for byens grundlægger Osman-pasha Resulbegović, men den blev fjernet af Knin-generalen Nikola Jovanović, da Trebinje kom under Østrig-Ungarn i 1878. Osman-pasha Resulbegović byggede også to moskeer i byen, bibliotek, marked, flere handelsforretninger og andre historiske bygninger. Ifølge tyrkiske notater fra 1877 havde befalingssædet Trebinje 16.500 indbyggere. Størstedelen var muslimer (70 %). Dette bekræftes af Østrig-ungarske noteringer fra 1895, hvor det er oplyst, at 65 % af markerne tilhørte bosnierne.

Efter Berliner Kongressen i 1878 faldt Bosnien under Østrig-Ungarn. Bosniere i hele landet ydede kraftig modstand mod besættelsesmagten. Den Østrig-ungarske arme, under kommando af general Nikola Jovanović, startede offensiven midt i august 1878 med mål om at knuse bosniernes modstand og under svære tab erobrede de Trebinje den 26. august 1878.

Den anden kraftige modstand var fra bosnierne på Gorička-sletten hvor den Østrig-ungarske arme blev besejret og tvunget til at trække sig tilbage til Trebinje. Midt i september 1878 startede besættelsesmagten en nyt offensiv i retning mod Klobuk. Denne kamp varede fra den 24. til den 28. september. At denne kamp var heftig kan ses ifølge de Østrig-Ungarske noteringer. Under kampen blev der affyret: 1190 granater fra 800 lette og 390 svære kanoner – som var meget på den tid. Efter ordre fra general Nikola Jovanović blev byen Klobuk mineret og sprængt i luften den 29. september. Efter kampene blev mange bosniere henrettet af militæret, mens en stor antal bosniere flygtede til Tyrkiet af angst for repressalier. En lille del returnerede efter amnestiet sidst i det 19. århundrede, men størstedelen forblev i Tyrkiet.

Kilde redigér

  • Gamle jugoslaviske skolebøger
 
Wikimedia Commons har medier relateret til:

42°42′32″N 18°19′18″Ø / 42.7089°N 18.3217°Ø / 42.7089; 18.3217