Troposfære

nederste lag af Jordens atmosfære
Atmosfære
Lagdelingen af Jordens atmosfære.
Magnetosfæren 800 - millioner km
Her er Jordens magnetfelt stærkt nok til at afbøje ladede partikler fra den kosmiske stråling. De to steder i rummet om Jorden, hvor partiklerne opkoncentreres og nedbremses kaldes Van Allen-bælterne.
Exosfæren 500 - 190.000 km
Sidste lag mellem atmosfæren og det ydre rum eller bare rummet. I denne højde forlader luftmolekyler Jorden.
Termosfæren 80 - 1000 km
Ionosfæren og Polarlys. Den Internationale Rumstation er i kredsløb her.
Mesosfæren 50 - 80 km
Meteoroider bliver til meteorer (stjerneskud).
Stratosfæren 8 - 50 km
Ozonlaget er i dette lag og højtflyvende fly som fx Concorden og U-2.
Troposfæren 0 - 16 km
Biosfære med klimazoner

Troposfæren (græsk: tropē for vending og sphaîra for kugle) er det nederste lag af Jordens atmosfære og dermed en del af biosfæren. Den indeholder omkring 80% af atmosfærens masse og 99% af dens vanddamp og aerosoler, som aldrig forlader Jorden, men ophobes heri, dvs. forbliver i biosfæren. I troposfæren findes næsten al det vand, der er i atmosfæren; dels som vanddamp, og dels kondenseret til skyer, tåge eller som nedbør. Det er også her, langt det meste vejr "foregår".

I troposfæren aftager temperaturen med højden; for hver kilometer, man stiger til vejs, aftager luftens temperatur med ca. 6,5 grader Celsius. Dette fortsætter hele vejen op til den øvre grænse for troposfæren, som ved polerne ligger i ca. 7 kilometers højde, ved ækvator i ca. 18 kilometers højde, og på vore breddegrader ca. 12 kilometer over havoverfladen. Ovenfor afgrænses troposfæren af den såkaldte tropopause, hvor temperaturen er konstant uanset højden.

Store cumulonimbus- eller "byge-skyer" kan til tider vokse sig så høje, at de når op til den øvre grænse for troposfæren. Da væksten i disse skyer bl.a. "drives" af, at temperaturen i troposfæren aftager med højden, virker tropopausen med dens konstante temperatur som et "låg", der forhindrer skyen i at vokse yderligere opad. Men hvis der bliver ved med at stige fugtig luft op nedefra, tvinges den øverste del af skyen til at brede sig ud i vandret retning, hvorved skyen får facon som en kæmpemæssig ambolt.

Galleri

redigér

Se også

redigér
 Spire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.