Imprægnering
Imprægnering eller trykimprægnering betegner den proces, hvorved et (eller flere) kemikalier bringes ind i et træmateriale for at øge træets holdbarhed. Dette udføres industrielt i et trykkammer, hvor træemnet lægges i en opløsning, der indeholder det (eller de) pågældende kemikalie. Ved at påføre vacuum trækkes luft ud af emnet, hvorefter et tryk kan påføres så opløsningen trænger ind i emnet. I lokale eller private samenhænge gennemføres imprægnering i form af påsmøring eller maling med en imprægneringvæske eller maling, der indeholder kemikalier med tilsvarende effekter.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d1/Teredolites.jpg/220px-Teredolites.jpg)
Formålet er sædvanligvis at øge træets modstandsdygtighed mod biologisk nedbrydning (af fx svampe eller insekter) og/eller at mindske træets affinitet overfor fugt.
Traditionelt bruges som kemikalier kobberforbindelser, som giver det imprægnerede træ en grønlig farve ofte sammen med krom- eller arsenforbindelser. En anden mulighed, der blev brugt til sveller, var kreosot. Krom, arsen og kreosot er ikke længere tilladte i Danmark. I stedet bruges borforbindelser eller organiske svampemidler. Alternative og mere miljøvenlige metoder findes som fx imprægnering med furfurylalkohol (og en kemisk katalysator), der under efterfølgende opvarmning danner en polymer i træcellerne. Sådant "furfuryleret" træ er typisk brunligt i farven og modstandsdygtigt overfor biologisk nedbrydning.
Eksterne henvisninger
redigér- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |