Dunhammer

planteslægt
(Omdirigeret fra Typha)

Dunhammer (Typha) er en slægt med ca. 10 arter, som er udbredt i alle klodens tempererede egne, men med hovedvægten i Eurasien. Det er flerårige, urteagtige vand- og sumpplanter med kraftige, underjordiske rodknolde. De danner ofte tætte bestande. Stænglerne er hårløse, og de bærer spredtstillede blade i toradet orden. Bladene er ustilkede og hele, stift oprette og fyldt med et svampet, luftfyldt flydevæv. Bladene de er meget lange (op til 4 m), og de er linjeformede og helrandede med parallelle ribber og et halvcirkelformet tværsnit. Blomsterne er samlet i adskilte stande på samme stængel. Nederst sidder en kugleformet eller cylindrisk stand af hunlige blomster, og øverst er de hanlige blomster samlet i en mere smal stand. De enkelte blomster er 3-tallige og uregelmæssige, uden blosterblade og avner. Frugterne er nødder med frøuld. Her beskrives kun de arter, som er vildtvoksende i Danmark, eller som dyrkes her.

Dunhammer
Dværgdunhammer (Typha minima).
Dværgdunhammer (Typha minima).
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Liliopsida (Énkimbladede)
Orden Poales (Græs-ordenen)
Familie Typhaceae (Dunhammer-familien)
Slægt Typha
Hjælp til læsning af taksobokse
Beskrevne arter


Andre arter
  • Typha angustata
  • Typha domingensis
  • Typha elephantina
  • Typha laxmannii
  • Typha lugdunensis
  • Typha orientalis


Søsterprojekter med yderligere information: