Tyrafeltet
Tyrafeltet er et producerende gas- og oliefelt, der ligger i den danske del af Nordsøen. Feltet blev fundet i år 1968 og sat i drift i 1984. Det blev bestyret af Mærsk Oil, der havde investeret omkring 33,94 mia. kr. i feltet.[kilde mangler]
Der er 22 gasproduktionsbrønde og 29 olieproduktionsbrønde og 18 gasinjektionsbrønde. Reservoiret ligger på en dybde af 2.000 m i kalksten af Danien og Øvre Kridttid.
Indtil nu[hvornår?] er der produceret 27,407 mio. m3 olie og 90,994 mia. Nm3 gas samt 46,630 mio. m3 vand. Der er injiceret 36,514 mia. Nm3 gas.
Produktionen har sænket havbunden med 5 meter, så der var fare for at platformen kunne skades i storm.[1]
I 2019-2023 lukkes feltet mens det ombygges. 50.000 ton platforme genbruges i Frederikshavn.[2]
Lukningen afbrød også gasledningen fra Nordsøen til Danmark, så det meste fossilgas måtte importeres via Tyskland, og øgede dermed Danmarks forbrug af flydende gas (LNG) via Holland, og russisk gas.[3] En dansk modtageterminal for LNG blev afvist som for dyr.[1]
Danske politikere ønskede feltet genåbnet tidligere pga. høj gaspris i 2021 og 2022, men operatøren Total E&P afviste at det er teknisk muligt.[4] Grundet tekniske problemer i 2022 er åbningen udskudt til vinteren 2023/2024. Hovedplatformen når ikke at blive færdig inden den sejles fra Batam i Indonesien i september 2022,[5][6] og færdiggøres når den er monteret i feltet af det store kranskib Sleipner, som er det eneste skib der kan løfte så stor vægt.[7]
Noter
redigér- ^ a b "Gasforsyningen under genopbygning af Tyra-gasfeltets anlæg i 2019-2023". energinet.dk. Arkiveret fra originalen 6. august 2022.
- ^ "Vupti: Tyra løftet væk på 12 sekunder". Energy Supply DK. 3. august 2020. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2020.
- ^ FALKENGAARD, MATHIAS JULIUS (17. april 2020). "Danmark er historisk afhængig af russisk gas". energiwatch.dk. Arkiveret fra originalen 2. februar 2022.
- ^ "Hurtigere genåbning af Tyra er ikke muligt". energiwatch.dk. 25. februar 2022. Arkiveret fra originalen 25. februar 2022.
- ^ "Gas fra Tyra-feltet kommer først igen til næste vinter". energiwatch.dk. 3. august 2022. Arkiveret fra originalen 3. august 2022.
- ^ "Opstart af Tyra-feltet forsinket". Energy Supply DK. 3. august 2022. Arkiveret fra originalen 4. august 2022.
- ^ Pedersen, Maria Berg Badstue (4. august 2022). "Søger med lys og lygte: Virksomhed mangler 500 medarbejdere i Esbjerg". Energy Supply DK.