Uggerhalne
Uggerhalne er en by i Vendsyssel med 307 indbyggere (2022)[1], beliggende 1 km sydøst for Grindsted (Aalborg Kommune), 22 km sydøst for Brønderslev, 5 km nordøst for Vodskov og 14 km nordøst for Aalborg. Byen hører til Aalborg Kommune og ligger i Region Nordjylland.
Uggerhalne | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Stationsbygningen | |||||
Overblik | |||||
Land |
![]() | ||||
Region | Region Nordjylland | ||||
Kommune | Aalborg Kommune | ||||
Sogn | Hammer Sogn | ||||
Postnr. | 9310 Vodskov | ||||
Demografi | |||||
Uggerhalne by | 307[1] (2022) | ||||
Kommunen | 221.082[1] (2022) | ||||
- Areal | 1.143,99 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.aalborg.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Uggerhalnes beliggenhed 57°8′2″N 10°4′6″Ø / 57.13389°N 10.06833°ØKoordinater: 57°8′2″N 10°4′6″Ø / 57.13389°N 10.06833°Ø |
Uggerhalne hører til Hammer Sogn. Hammer Kirke ligger i Hammer Bakker.
FaciliteterRediger
Børnene går i skole i landsbyordningen Grindsted Skole, hvor der også er børnehave og to aldersopdelte SFO'er. Efter 6. klasse skal eleverne til Vodskov Skole.[2]
Frakørsel 17 Lyngdrup på motorvej E45 (Frederikshavnmotorvejen) ligger ½ km fra byen.
HistorieRediger
Det høje målebordsblad fra 1800-tallet viser den ensomt beliggende gård Uggerhaldne. På det lave målebordsblad fra 1900-tallet er det blevet til den lille landsby Ugerhalne med 4-5 ejendomme.
JernbanenRediger
Ved den lille bebyggelse blev der anlagt en station på Vodskov-Østervrå Jernbane (1924-50). Stationen havde et næsten 100 m langt omløbs-/læssespor. I 1934-37 var der betydelige transporter af mergel fra Kinnerup mergelleje, og en smalsporet mergelbane førte til en læsserampe ved jernbanens læssespor.[3][4]
Stationsbygningen er bevaret på Ledvej 7. Varehuset blev efter banens lukning flyttet til sportspladsen i Grindsted, men det blev i 2001 flyttet tilbage til Uggerhalne, dog ikke til sin oprindelige plads. Sydvest for stationen går en 2 km lang sti på banens tracé til Attruphøj nordøst for Vodskov gennem Hammer Bakker, der rummer fredede områder.
Årets landsbyRediger
Foreningen "Landsbyerne i Aalborg Kommune" udnævnte Uggerhalne og Grindsted, som er tæt på at vokse sammen til én by, til i fællesskab at være Årets Landsby 2004.
NoterRediger
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Ifølge SkoleIntra, der nu er afløst af Aula-systemet
- ^ Nordjyllands jernbaner Stationer Vodskov-Østervraa
- ^ EVP (Erik V. Pedersen): Vodskov-Østervraa Jernbane – VØ