Uvs Nuur (mongolsk: Увс Нуур; russisk: Убсу-Нур, tr. Ubsu-Nur) er den arealmæssigt største sø i Mongoliet, beliggende i landets nordvestlige del. Søen ligger 753 moh. og har en overflade på 3.350 km². Den største by ved søen er Ulaangom. Søens nordøstlige del ligger i Republikken Tyva i Rusland.

Uvs Nuur
Satellitfoto af Uvs Nuur
Satellitfoto af Uvs Nuur
Overblik
Land Mongoliet Mongoliet
Rusland Rusland
Område Asien
Type saltsø
Afvandingsareal 700.000 km²
Maks. længde 85 km
Maks. bredde 80 km
Overfladeareal 3.350 km²[1]
Middeldybde 10,1 m
Maks. dybde 20 m
Vandvolumen 35,7 km³
Salinitet 18,5 - 19,7[1]
Vandspejlskote 753 m[1]
Oversigtskort
UNESCO Verdensarvsområde
Uvs Nuur-bækkenet
Land Mongoliet Mongoliet
Rusland Rusland
Type Natur
Sted Asien
Kriterium (ix, x)
Reference 769
Region Asien-Australasien
Indskrevet 2003

Uvs Nuur, som er lavandet og har høj saltholdighed, er den sidste rest af et hav, som for flere tusind år siden dækkede et område omkring 16.000 km².[1] Søen er midtpunkt i Uvs Nuur-bækkenet, som med et areal på 700.000 km² udgør et af de bedst bevarede naturlige steppelandskaber i Eurasien. Ud over Uvs Nuur er der flere mindre søer i afvandingsområdet, så som Ureg Nuur der ligger i 1.450 meters højde. Da disse søer ligger nord for mange andre søer i Centralasien, har de betydning for fugletræk i området.

Bækkenet strækker sig over grænsen mellem Sibirien og Centralasien, og temperaturen varierer fra −58 °C om vinteren til 47 °C om sommeren. På trods af det strenge klima lever der 173 fuglearter og 41 pattedyrsarter, deriblandt den udrydningstruede sneleopard, argalifåret og asiatisk stenbuk.

År 2001 oplistede Unesco Uvs Nuur-bækkenet som verdensarv og biosfærereservat. Området er arealmæssigt et af verdensarvslistens største.

Noter redigér

  1. ^ a b c d Den store sovjetiske encyklopædi: Ubsu-Nur, hentet 31. oktober 2015 (russisk)

Eksterne henvisninger redigér