Mesterskabet blev vundet af Skotlands hold bestående af Bobby Lammie og Eve Muirhead, som i finalen vandt med 9-7 over Schweiz, og som dermed gik ubesejret gennem mesterskabet.[1]Skotland vandt dermed VM-guld i mixed double for andet år i træk og anden gang i alt. Schweiz vandt VM-medaljer for sjette gang, men det var første gang, at schweizerne vandt sølvmedaljer.
I grundspillet var de 20 hold opdelt i to grupper med 10 hold i hver gruppe. I hver gruppe spillede holdene alle-mod-alle, og de tre bedste hold i hver gruppe gik videre til slutspillet om medaljer.
Holdene, der sluttede på 1.- til 7.-pladsen i de to grupper (i alt 14 hold).
Vinderne af to playoff-kampe mellem holdene, der sluttede på 8.- eller 9.-pladsen i de to grupper (i alt 2 hold).
Holdene, der ikke kvalificerede sig direkte til næste VM, måtte spille VM-kvalifikation om de sidste fire pladser ved næste VM mod de øvrige tilmeldte hold.
Holdene, der sluttede på 8.- eller 9.-pladsen i deres gruppe i den indledende runde, spillede playoff-kampe på tværs af grupperne. De to vindere af playoff-kampene, Sydkorea og England, endte på 15.- hhv. 16.-pladsen og kvalificerede sig til næste VM i mixed double, mens de to tabere, Spanien og Finland, måtte spille kvalifikation til det næste verdensmesterskab.