VM i landevejscykling 1931

VM i landevejscykling 1931 var den 11. udgave af VM i landevejscykling arrangeret af UCI. Arrangementet foregik den 26. august 1931 med udgangspunkt i danske hovedstad København. Danmark var VM-værtsland for anden gang, og det var ligeledes anden gang, at København var værtsby. Landevejsmesterskabet blev kørt under VM i banecykling 1931, som i perioden 21. - 30. august blev afviklet på Ordrupbanen.

VM i landevejscykling 1931
Henry Hansen vandt VM for amatører.
Detaljer
Udgave11. VM i landevejscykling
ArrangørUCI
DisciplinLandevejscykling
StedKøbenhavn, Danmark
Dato26. august 1931; 93 år siden (1931-08-26)
Antal løb2
1930
1932
Ruten var 168 km lang med start og mål ved Damhuskroen vest for København.

Mesterskabet bestod af to konkurrencer – begge for mænd – et løb for professionelle ryttere og et løb for amatører, begge i form af en enkeltstart, og de to løb blev afviklet samme dag på samme rute. Rytterne blev sendt af sted med to minutters mellemrum, og den første professionelle rytter startede kl. 07:00. Den første amatørrytter blev sendt afsted en time efter den sidst startende af de professionelle.

Ruten var 168 km lang og havde start og mål på Roskildevej ved Damhuskroen ud for 7,2 km-stenen. Fra startstedet gik ruten vestpå mod Roskilde, sydpå over Ringsted, Næstved og vendepunktet i Bårse, inden turen gik tilbage mod mål via Rønnede, Køge og Taastrup.[1] Ved løbets start skinnede solen, men der blæste en kraftig nordenvind, så der var medvind på den første halvdel af ruten og modvind på den sidste halvdel.[2] I Køge havde den lokale politimester Ritzau meddelt arrangøren, Dansk Bicycle Club, at politiet ved cykelrytternes passage gennem byen ville håndhæve den lokale politivedtægts hastighedsbegrænsning for cyklister på 15 km/t, på trods af arrangørernes anmodning om at se bort fra dette i forbindelse med VM-løbet. Men den lokale politimester stod fast på, at VM-rytterne måtte finde sig i at overholde samme regler som almindelige mennesker, og opfordrede arrangørerne til at diskvalificere de deltagere, der overtrådte denne bestemmelse. På Køge-egnen mødtes politimesterens standpunkt med sympati og forståelse på grund af de vanskelige trafikforhold i byen, og fordi en cykelrytter nogle dage inden løbet havde kørt en fodgænger ned bagfra på landevejen nord for byen. Desuden var der på løbsdagen et stort grisemarked i Køge.[3] På løbsdagen havde Køge Politi imidlertid sørget for orden og regulering, så rytterne kom godt igennem byen.[4]

De professionelles løb havde deltagelse af 18 ryttere og blev vundet af italienske Learco Guerra knap fem minutter foran franskmanden Ferdinand Le Drogo og schweizeren Albert Büchi, der kom i mål med blot 11 sekunders forskel. Den eneste danske deltager, Oswald Falck Hermansen, opgav kort efter vendepunktet ved Bårse på grund af krampe i benet.[4][2]

I amatørernes konkurrence sejrede den olympiske mester, Henry Hansen fra Danmark, med ca. seks minutters forspring til Italiens Giuseppe Olmo. Danskeren Leo Nielsen førte undervejs ved kontrolposten i Ringsted og vendepunktet i Bårse men måtte i mål nøjes med tredjepladsen og dermed bronzemedaljen. Den tredje danske deltager, Frode Sørensen, var også placeret i top tre ved vendepunktet, men i modvinden på hjemturen til København kneb det med kræfterne, og Sørensen endte til sidst på 10.-pladsen.[4] Amatørløbet havde 37 deltagere.[2]

Efter løbet blev der fra flere sider nedlagt protest mod Giuseppe Olmos andenplads. Italieneren blev beskyldt for at have modtaget pace efter biler og andre cyklister.[5] Protesten blev dog ikke taget til følge.

Titusindvis af tilskuere var mødt op langs opløbsstrækningen på Roskildevej, og kort efter at være kommet i mål, blev Henry Hansen omringet af mennesker, der sprængte afspærringerne og bar den nye verdensmester i guldstol over deres hoveder.[6] Cykelhandleren fra Smallegade blev for en dag hele landets centrum, og dagen efter bragte Politiken følgende håndskrevne ord fra mesteren: "Jeg takker hele det danske Sportspublikum for den storslaaede Hyldest, som blev mig til Del ved min Ankomst til Damhuskroen efter min kørsel i Verdensmesterskabet. Det var det største Øjeblik i mit Liv."[4]

Dagen inden mesterskabet havde Henry Hansen tilbragt i sengen for at komme af med en lettere forkølelse. Da han om aftenen stod op og cyklede en lille tur som sidste forberedelse til VM-løbet, fandt han på vejen en hestesko, hvilket forbedrede hans humør. Til Politiken udtalte han: "Jeg er egentlig ikke overtroisk, men man skulle da tro, at den hestesko betyder noget."[7] Proffernes mester, Learco Guerra, var inden løbet også meldt syg med leverproblemer, så begge titler blev vundet af ryttere, der lige havde rejst sig fra sygesengen.[2]

Resultater

redigér

Professionelle

redigér
Plac. Rytter Land Tid (t:m:s)[4] Afstand[8]
1 Learco Guerra   Italien 4:53:43 -
2 Ferdinand Le Drogo   Frankrig 4:58:20 +4:37
3 Albert Büchi   Schweiz 4:58:31 +4:48
4 Fabio Battesini   Italien 4:59:40 +5:57
5 Max Bulla   Østrig 5:00:06 +6:23
6 Alfredo Binda   Italien 5:02:25 +8:42
7 Gaston Rebry   Belgien 5:03:42 +9:59
8 Jules Vanhevel   Belgien 5:07:29 +13:46
9 Maurice De Waele   Belgien 5:08:04 +14:21
10 Ludwig Geyer   Tyskland 5:08:29 +14:46
11 Walter Blattmann   Schweiz 5:12:26 +18:41
12 Jean-Pierre Muller   Luxembourg 5:12:57 +19:14
13 Cesar Bogaert   Holland 5:13:49 +20:06

Amatører

redigér
Plac. Rytter Land Tid (t:m:s)[4] Afstand
Ringsted Bårse Køge Mål
1 Henry Hansen   Danmark 1:23:30 2:32:30 3:48:10 4:50:53 -
2 Giuseppe Olmo   Italien 1:26:30 2:39:00 3:51:05 4:56:54 +6:01
3 Leo Nielsen   Danmark 1:21:30 2:29:00 3:48:50 4:57:33 +6:40
4 Bernhard Britz   Sverige 1:23:45 2:34:00 3:56:20 4:58:43 +7:50
5 Gösta Carlsson   Sverige 1:28:00 2:38:00 3:56:45 5:03:29 +12:36
6 Gösta Björklund   Sverige 1:26:15 2:38:00 3:56:10 5:03:29 +12:36
7 Frank Southall   Storbritannien 1:30:45 2:40:00 4:04:30 5:06:30 +15:37
8 Raoul Hellberg   Finland 1:25:30 2:34:30 3:56:15 5:07:44 +16:51
9 Marco Cipriani   Italien 1:23:00 2:32:00 3:54:15 5:07:58 +17:05
10 Frode Sørensen   Danmark 1:23:45 2:32:00 3:57:30 5:08:12 +17:19
11 August Brandes   Tyskland 5:10:19 +19:26
12 Fritz Saladin   Schweiz 5:10:29 +19:36
13 Rudolf Risch   Tyskland 5:12:22 +21:29
14 Robert Rigaux   Frankrig 5:13:08 +22:15
15 René Le Grevès   Frankrig 5:15:32 +24:39
16 Karl Bossard   Schweiz 5:16:15 +25:22
17 Ragnvald Martinsen   Norge 5:20:53 +30:00
18 Bela Jalicz   Ungarn 5:22:35 +31:42
19 Thor Andreas Pörkö   Finland 5:22:44 +31:51
20 Leonard Cave   Storbritannien 5:23:30 +32:37
21 Hannes Munter   Finland 5:23:38 +32:45
22 Karl Thallinger   Østrig 5:24:18 +33:25
23 Josef Weissmayer   Østrig 5:24:25 +33:32
24 Jean Minsart   Belgien 5:27:35 +36:42
25 Jan de Reus   Holland 5:29:31 +38:38
26 Karel Frič   Tjekkoslovakiet 5:31:14 +40:21
27 John P. Woodcock   Irland 5:50:04 +59:11
28 James Masterson   Irland 5:56:36 +1:05:43

Referencer

redigér
  1. ^ Verdens 60 bedste Cyklister paa Sjællands Landeveje (Politiken, 26. august 1931, s. 10)
  2. ^ a b c d De Telegraaf, Amsterdam, 27. august 1931, s. 2. (nederlandsk/hollandsk)
  3. ^ Køge Politi bremser Verdensmestrenes Fart (Politiken, 26. august 1931, s. 10)
  4. ^ a b c d e f Igen en Dansk Verdensmester (Politiken, 27. august 1931, s. 4)
  5. ^ Protest mod Olmos Andenplads (Politiken, 27. august 1931, s. 4)
  6. ^ Da Verdensmesterskabet blev vundet af Henry (Politiken, 27. august 1931, s. 3)
  7. ^ Lykken gør Tegn til Henry Hansen (Politiken, 26. august 1931, s. 10)
  8. ^ CyclingFever - World Road Championship (ME) 1931 (CM) (engelsk)

Eksterne henvisninger

redigér
  • Artiklen har ingen egenskaber for sportsdatabaser i Wikidata