Vașcău (ungarsk: Vaskoh) er en by i distriktet Bihor i Crișana, Rumænien. Den administrerer fem landsbyer: Câmp (Vaskohmező), Câmp-Moți, Colești (Kolafalva), Vărzarii de Jos (Alsófüves) og Vărzarii de Sus (Felsőfüves). Byen har 2.025 (2021) indbyggere.

  Vaşcău
Vașcău, Vaskoh Rediger på Wikidata
  Vaşcăus byvåben
Overblik
Land Rumænien Rumænien
Borgmester Florin-Ioan Porge[1] Rediger på Wikidata
Rumæniens distrikter Bihor
Postnr. 415800 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 2.025 (2021)
Andet
Tidszone UTC+2 (normaltid)
UTC+3 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h. 295 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside www.primariavascau.decnet.ro
Oversigtskort

Beliggenhed redigér

Vașcău ligger i det historiske landskab Crișana ved Crișul Negru (Sorte Kreisch/Körös) - en af Köröss hovedfloder - i dalsænkningen Depresiunea Beiuș, på den østlige ende af Codru-Moma-bjergene. Distriktets hovedstad Oradea ligger ca. 75 km mod nordvest.

Historie redigér

Vașcău blev første gang nævnt i et dokument i 1552.[2] Den var dengang en del af Det Osmanniske Riges indflydelsessfære. I 1699 gjorde Freden i Karlowitz byen til en del af Kejserriget Østrig. Efterfølgende begyndte man at drive intensiv minedrift i området, bl.a. efter jernmalm.[3] Desuden fandtes der indtil det 18. århundrede et guldvaskeri.[4] I 1833 blev der bygget en højovn.[5] Efter Østrigsk-ungarske kompromis i 1867 blev Vașcău (dengang under sit ungarske navn) hjemsted for et administrativt område i Komitat Bihar.

Ved afslutningen af Første Verdenskrig blev Vașcău en del af Rumænien. I 1956 blev stedet en by.[2] På det tidspunkt blev der i regionen foretaget intensiv uranudvinding under Sovjetunionen.[6]

Efter lukningen af uranminerne udvindes der nu kalksten og marmor i dag. Andre vigtige erhverv er landbrug, husdyravl og metalforarbejdning.

Kilder og henvisninger redigér

  1. ^ Rezultatele alegerilor locale din 2012, Central Electoral Bureau.
    Rezultatele alegerilor locale din 2016, Central Electoral Bureau (fra Wikidata).
  2. ^ a b Byens websted, via web.archive.org 24. april 2008, henteet 1. december 2022.
  3. ^ Martin von Schwartner: Statistikker for Kongeriget Ungarn. Königliche Universitäts-Schriften. Ofen 1809, s. 255.
  4. ^ Christian Andreas Zipser: Versuch eines topographisch-mineralogischen Handbuches von Ungern. Wigand-Verlag, Lausanne 1817, s. 174.
  5. ^ C. von Ernst, H. Hofer: Oesterreichische Zeitschrift für Berg- und Hüttenwesen 1806, nr. 8, s. 61.
  6. ^ David Turnock: The human geography of Eastern Europe. Taylor & Francis. 1989, s. 131.