Valter Molea (født 8. juli 1966 i Napoli) er en italiensk tidligere roer og dobbelt verdensmester.

Valter Molea
Født 8. juli 1966 (57 år) Rediger på Wikidata
Napoli, Italien Rediger på Wikidata
Højde 192 cm Rediger på Wikidata
Vægt 90 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Roer Rediger på Wikidata
Deltog i roning ved sommer-OL 1988 - mændenes firer uden styrmand,
roning ved sommer-OL 1992 - mændenes otter,
roning ved sommer-OL 1996 - mændenes firer uden styrmand,
roning ved sommer-OL 2000 - mændenes firer uden styrmand Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Officer af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden (2000) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Molea blev som ung roer verdensmester for U/23 i firer uden styrmand i 1987,[1] og han var første gang med ved OL i 1988 i Seoul, hvor han i somme bådtype var med til at blive nummer fem.[2]

De følgende år kunne den italienske firer uden styrmand ikke holde blandt de allerbedste, og Molea roede et par år otter med samme resultat. Det blev til en række B-finaler ved VM i henholdsvis fireren og otteren samt en niendeplads ved OL 1992 i Barcelona i otteren. Efter OL 1992 vendte han tilbage til fireren, der derudover nu bestod af Carlo Mornati, Rafaello Leonardo og Riccardo Dei Rossi, og denne besætning fik nu et gennembrud med VM-guld i 1994 og 1995.[1] Kvartetten var derfor blandt favoritterne ved OL 1996 i Atlanta, og de vandt da også deres indledende heat, hvorpå de blev slået knebent af den franske båd i semifinalen. Disse to både kæmpede i finalen om føringen i begyndelsen, men de øvrige både var ikke langt væk, og italienerne havde brugt for mange kræfter i begyndelsen og endte på en sjette- og sidsteplads.[3]

Ved VM i 1998 var Leonardo udskiftet i båden med Lorenzo Carboncini, og her vandt italienerne bronze, en præstation de gentog året efter.[1] Ved OL 2000 i Sydney vandt samme besætning deres indledende heat, hvorpå de i semifinalen blev snævert besejret af den australske båd. Finalen blev en tæt kamp mellem italienerne og den britiske båd, der endte med at sejre med et forspring på 0,38 sekund, mens italienerne på andenpladsen var næsten et sekund foran australierne på bronzepladsen.[4]

OL-medaljer redigér

  • 2000:   Sølv i firer uden styrmand

Referencer redigér

  1. ^ a b c Valter Molea, worldrowing.com, hentet 30. september 2021
  2. ^ Valter Molea, olympedia.org, hentet 30. september 2021
  3. ^ Coxless Fours, Men, olympedia.org, hentet 30. september 2021
  4. ^ Coxless Fours, Men, olympedia.org, hentet 30. september 2021

Eksterne henvisninger redigér