Bomuld

tekstilfiber fra planter af Gossypium
(Omdirigeret fra Vat)
Bomuldsplukning i USA's sydstater i begyndelsen af det 20. århundrede

Bomuld er et tekstil af frøulden fra flere arter af Bomuld-slægten. Den mest brugte art er den oprindeligt mexikanske plante Gossypium hirsutum – såkaldt upland cotton – der bruges til produktionen af tøj. Andre arter i denne slægt er ikke lige så aktuelle som råstoffer til tøjproduktion. Af flere udvindes olie af frøene, som bruges som dyrefoder. Frøene indeholder giftstoffet gossypol, der skal fjernes, før det bruges som dyrefoder.

Om bomuldRediger

Bomuld er en fiber, der vokser rundt om frøene på bomuldsplanten. Fibrene bruges som råstof i tekstilindustrien. De spindes til tråde og bruges til åndbare tekstiler og er blandt verdens mest brugte til beklædning. Planten dyrkes på ca. 5% af verdens landbrugsarealer.

Man har dyrket og brugt bomuld i mindst 3.000 år [1], men man brugte ikke kemikalier i bomuld før efter 2. verdenskrig.

Når fibrene er forarbejdet, består de af næsten ren cellulose, hvilket er et naturligt polymer. Over 40% af tekstilerne stammer fra bomuld.

For at gøre planten insektresistent har man gensplejset bomuld med toxiner fra Bacillus thuringiensis, Bt-toxin. Kina indførte i 1997 gensplejset bomuld, og et ti-årigt studium af den frygtede bomuldsmøl Helicoverpa armigera på 38 millioner hektar i det nordlige Kina viser faldende antal bomuldsmøl og stigende udbytte af andre afgrøder.[2]

Vedligeholdelse af bomuldRediger

Ubehandlet bomuld kan normalt vaskes ved 95 °C. Men på grund af efterbehandling som tekstilfarve og tryk, er der adskillige stoffer, der kun tåler 30-40 °C. Kropsnære stoffer bør vaskes ved 60 °C for at blive rene.

Økologisk bomuldRediger

Økologisk bomuld bliver produceret uden sprøjtemidler og kemikalier, som ofte bliver brugt i produktionen af almindelig bomuld.

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger

 Stub
Denne artikel om et naturprodukt er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.