Vedbæk

by ved Øresund
Denne artikel omhandler Vedbæk på Sjælland. Opslagsordet har også en anden betydning, se Vedbæk (Sydslesvig).

Vedbæk ligger ca. 20 kilometer nord for Københavns centrum . Den voksede sammen med Trørød den 1. januar 2010, og Trørød går nu under Vedbæks postnummer, som ét samlet byområde. Vedbæk er en by i Rudersdal Kommune ved Øresund langs jernbanen Kystbanen.

Vedbæk
Vedbæk Kirke
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Hovedstaden
KommuneRudersdal Kommune
Postnummer2950
Demografi
Vedbæk forstad3.000
Hørsholm by45.873 (2011)
Andet
TidszoneUTC +1
Oversigtskort
Vedbæk ligger i Region Hovedstaden
Vedbæk
Vedbæk
Vedbæks beliggenhed 55°51′3″N 12°34′8″Ø / 55.85083°N 12.56889°Ø / 55.85083; 12.56889

Vedbæks tilhørende sogn er, per 2021, det rigeste område i Danmark, hvor indbyggerne har en gennemsnitsindkomst på 1.580.532 kr.[1][2]

Historie

redigér

Vedbæk nævnes første gang i 1613.[3]

I 1682 bestod Vedbæk af 5 gårde, 5 huse med jord og 1 hus uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 26,4 tønder land skyldsat til 14,52 tønder hartkorn.[4] Dyrkningssystemet var alsædebrug[5]. I 1635 var udsædens relative fordeling: 50% rug, 50% byg, 0% havre.[6]

 
Anders Andersen-Lundby, Stranden ved Vedbæk med fiskere og fiskerbåde, 1875
Foto:  Hampel Fine Art Auctions

Vedbæks havn blev bygget i 1917-19.[3]

Vedbæk blev omkring år 1900 karakteriseret som et "Fiskerleje (1894 fiskedes af 15 Fiskere, med 4 Dæksfartøjer og 10 mindre Fartøjer, for en Værdi af 5000 Kr.) med Kapel, privat Skole, Hotel, Baadehavn med Fyr, Landgangsbro og Anløbssted for Sunddamperne, Telegrafstation, Toldkontrolsted og mange Landsteder."[7]

I 1897 anlagdes Kystbanen med station ved Vedbæk. Allerede på daværende tidspunkt var der bygget villaer langs hele Øresundskysten, og denne bebyggelse bredte sig i løbet af få år til at omfatte stort set hele arealet mellem Kystbanen og kysten til Smidstrup i nord, ligesom bebyggelsen blev sammenbygget med Rungsted.[8] I 1906 omfattede Vedbæk 125 huse med 785 indbyggere,[9], i 1911 142 huse med 822 indbyggere,[10] i 1916 151 huse med 922 indbyggere (Vedbæk regnedes da som en del af en samlet bebyggelse langs Strandvejen omfattende Vedbæk, Skodsborg og Taarbæk),[11] i 1921 145 huse med 921 indbyggere,[12] i 1930 var der 348 husstande med 1.198 indbyggere,[13] i 1935 366 husstande med 1.283 indbyggere (Vedbæk regnedes nu for en del af Storkøbenhavn),[14] i 1940 408 husstande med 1.275 indbyggere,[15] i 1945 480 husstande med 1.444 indbyggere.[16]

Først efter kommunalreformen i 1970 blev området vest for Kystbanen inddraget til bebyggelse, og her blev opført et antal etagehuse.[17]

Tidligere gik Nærumbanen fra Kongens Lyngby (ved Nordbanen) via Nærum til Vedbæk. Strækningen fra Nærum til Vedbæk blev nedlagt i 1923 som følge af dårlig økonomi. Banestrækningen er siden blevet asfalteret, og hver år afholdes et halvmaraton kaldet "Griseløbet" på strækningen.[18]

Vedbækfundene

redigér

Byen er bl.a. kendt for Vedbækfundene, der blev fundet i 1975 nær Vedbæk Maglemose, hvor Vedbæk Skole nu ligger. De er i dag udstillet på Gammel Holtegaard i Gammel Holte.[19]

Samfærdsel

redigér

Kystbanen stopper på Vedbæk Station. Vedbæk ligger i Region Hovedstaden.

  1. ^ Neupert, Steffen (2021-04-06). "Danskernes indtægt opgjort for hvert sogn - det tjener de rigeste og de fattigste". TV2. Hentet 2021-04-06.
  2. ^ Caspersen, Sune (3/4 2021), I det rigeste lokalområde tjener de fem gange mere end bunden. Analyse, Geografisk Ulighed. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hentet 6/4 2021
  3. ^ a b Tønsberg, s. 20
  4. ^ Petersen, s. 6
  5. ^ Frandsen, bilagskort
  6. ^ Frandsen, s. 101
  7. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 279
  8. ^ Målebordsblade 1898, 1947
  9. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 7
  10. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 105
  11. ^ FT 1916, s. 63
  12. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 69
  13. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 172
  14. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 163
  15. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 114
  16. ^ FT 1945, s. 64
  17. ^ Målebordsblade 1969 og senere
  18. ^ Information om Griseløbet/Den Grønne Halvmaraton Arkiveret 24. august 2013 hos Wayback Machine, griseloebet.dk Arkiveret 27. maj 2013 hos Wayback Machine, hentet 34/5-2013
  19. ^ Vedbækfundene En del af Rudersdal Museum Arkiveret 4. juli 2013 hos Wayback Machine, holtegaard.org, hentet 1/7-2013

Litteratur

redigér
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
  • Jeppe Tønsberg (red.): "Taarbæk som det var engang" (Lyngby-Bogen 2014; ISBN 978-87-87298-47-6)

Eksterne henvisninger

redigér