Verkhojansk

lille by nær polarcirklen i republikken Sakha i Rusland

Verkhojansk (russisk: Верхоя́нск) er en by i republikken Sakha i Rusland. Den ligger ved floden Jana, nær polarcirklen, omkring 650 km nord-nordøst for Jakutsk. Indbyggertal: 1.434 (folketælling 2002). Byen er dermed den tredjemindste by i Rusland, kun større end Magas og Tjekalin.

Verkhojansks byvåben.

Historie redigér

En kosak-bosætning blev grundlagt i 1638, 90 km sydvest for den nuværende by. I 1775 blev den flyttet til venstre bred af floden Jana, for at gøre skatteindkrævning enklere. Den fik bystatus i 1817. Mellem 1860'erne og 1917 blev byen brugt som et politisk eksilsted.

Erhvervsliv og transport redigér

Verkhojansk har en flodhavn, en flyveplads, et depot for pelse, og er center for et rendriftsområde.

Klima redigér

 
Klimadiagram for Verkhojansk (tysk tekst).

Verkhojansk er hovedsagelig kendt for sine exceptionelt lave vintertemperaturer, med en gennemsnitstemperatur i januar på -50° C. Byen ligger på det koldeste område på den nordlige halvkugle, og bliver sammen med Ojmjakon anset som den nordlige kuldepol. Den laveste temperatur som har været registreret her var -67,8° C i 1892. Verkhojansks højest registrerede temperatur om sommeren er 39 °C, en temperaturforskel på 107° C mellem højeste og laveste. I januar 2006 kom temperaturen meget tæt på rekorden, da den nåede -66,7° C.

I dette område dannes ofte temperaturinversioner om vinteren, hvor temperaturen stiger med højden, i stedet for det modsatte.

 Spire
Denne artikel om russisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 

Koordinater: 67°33′N 133°23′Ø / 67.55°N 133.38°Ø / 67.55; 133.38