Møllehjul
For alternative betydninger, se Møllehjul (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Møllehjul)
Et møllehjul er et kamhjul, som sættes i rotation ved brug af vandkraft og derfor kan drive en vandmølle. I Salmonsens betegnes det vandhjul. Den tidligst kendte type er et vandret stående hjul med skråtstillede vinger og en lodret aksel, der trækker direkte (uden gearing) på løberen i kværnen. Denne type var installeret i skvatmøllerne, (også kaldet horisontalmøller). Disse møller kunne placeres ved kilder og mindre vandløb, da de kun krævede mindre vandmængder og beskedent fald for at arbejde.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/92/Tadre-watermill-wheel.jpg/220px-Tadre-watermill-wheel.jpg)
Med vertikalmøllen skete der en teknologisk udvikling, idet den var forsynet med et mere komplekst system af hjul og akser. Møllehjulet i vertikalmøllen var ofte ret stort, 2–3 m i diameter. Det kunne udformes på flere måder: fastgjort i midten og da ofte udformet med blade, med sidestøtter for bladene eller som egentlige skovle. Denne hjultype er kendt i Europa fra 1200-tallet, men først ca. 1430 blev det almindeligt med opdæmninger i Danmark. Opdæmningerne muliggjorde udnyttelsen af brystfaldshjulet. [1] [2]
Funktionsmåde
redigérVertikalmøllen virkede oprindelig ved vandstrålens tryk på blade, men disse udvikledes med tiden til skovle. Møllen virkede således i kraft af vandets vægtfylde og tyngdekraften, idet den var forsynet med vandskovle, som opsamlede vandet. Vandet skulle påføres et stykke oppe i hjulet og derefter tvinge hjulet til at dreje i kraft af af den påførte vægt i de fyldte vandskovle for derefter i omtrent laveste stilling atter at lade skovlene afgive vandet. Et egnet arrangement findes kun få steder i naturen og denne mølletype blev derfor ofte ledsaget af vandopstemning i en møllesø (eventuelt stigbord) og en højtliggende vandkanal eller rende, der kunne sikre vandets påførsel på møllehjulets skovle så højt som muligt. [3]
Hjultyper
redigérVertikalmøllerne kan udstyres med tre forskellige typer møllehjul: Underfaldshjul, overfaldshjul, og brystfaldshjul.
Underfaldshjulet er konstrueret således, at vandet ledes ind nederst på hjulet. Det kræver i lighed med horisontalhjulet blot en lille faldhøjde, og kan derfor kun udnytte ca. 20-30 % af vandkraften.
Brystfaldshjulet leder også vandet ind i møllen i den underste del af hjulet, men lidt højere end underfaldshjulet. Det er normalt større end forgængeren og kræver opstemning af vandet. Det kan - afhængig af faldhøjden udnytte op mod 70 % af vandkraften. kraft.
Overfaldshjulet krævede en væsentlig større vandmængde, omkring ¾ m3/sek. for et enkelt overfaldshjul. Skulle der præsteres mere, måtte man installere flere møllehjul, men risikerede også oversvømmelser af de omgivende jorde. [3] [4]
-
Skvatmøllens møllehjul.
-
Brystfaldshjul, Belecke, Tyskland
-
Overfaldshjul, Frilandsmuseet, Neuhausen ob Eck
Se også
redigérReferencer
redigér- ^ [https://web.archive.org/web/20131113154509/http://www.tadremoellesvenner.dk/Vandenergi%20tadre.pdf Arkiveret 13. november 2013 hos Wayback Machine
- ^ Dansk kulturarv: ’’Knagmølle’’ Arkiveret 13. november 2013 hos Wayback Machine Hentet den 11. november 2013
- ^ a b Böcher, s. 14-21
- ^ "Vand- og vindmøller i Nordjyllands Amt Hadsund Egns Museum" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 3. juni 2015. Hentet 12. november 2013.
Litteratur
redigér- Steen B. Böcher: "Vandkraftens udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu; En erhvervsgeografisk Undersøgelse" Kulturgeografiske Skrifter bd. 3; Det kongelige danske Geografiske Selskab. (Disputats, Københavns Universitet 1942).
Eksterne henvisninger
redigér- Anders Linde-Laursen: "Danske skvatmøller – "Fup" eller "Fakta"?" (Fortid og Nutid, bind XXXVI (1989), s. 1-28) Arkiveret 14. marts 2016 hos Wayback Machine
- Dansk Mølle Forum, www.moelle-forum.dk
- Vand- og vindmøller i Nordjyllands Amt Hadsund Egns Museum Arkiveret 3. juni 2015 hos Wayback Machine
- Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXIV (1928), s. 499-503; opslag: Vandhjul