Vestgrønlandske jagtområder

Aasivissuit – Nipisat, Inuit jagtområde mellem indlandsis og hav eller Vestgrønlandske jagtområder er ét af de tre områder i Grønland, der er optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Aasivissuit – Nipisat. Inuit Hunting Ground between Ice and Sea blev godkendt som verdensarv den 30. juni 2018.

UNESCO Verdensarvsområde Aasivissuit – Nipisat, Inuit jagtområde mellem indlandsis og hav Aasivissuit – Nipisat. Inuit Hunting Ground between Ice and Sea
Maligiaqfjorden
Land	Grønland
Type	Kultur
Sted	Grønland
Kriterium	(V)
Reference	1557
Indskrevet	2018
Oversigtskort
Aasivissuit – Nipisat Aasivissuit – Nipisats beliggenhed i Grønland 67°3′50.15″N 51°25′59.94″V

Grønlands andet verdensarvsoråde er 1000 års landbrug i Arktis i Sydgrønland, der blev verdensarv i 2017.

I 2004 blev Ilulissat Isfjord anerkendt som Grønlands første verdensarvssted.

Under polarcirklen

Det vestgrønlandske jagtområde blev optaget på optaget på UNESCOs liste over kandidater til verdensarv den 29. januar 2003.

Det foreslående verdensarvssted er et rektangulært område på 10.210 kvadratkilometer i det midterste Vestgrønland mellem Indlandsisen øst for Kangerlussuaq Lufthavn og vestkysten syd for Sisimiut. Dette vestgrønlandske jagtområde består af tre dele: Aasivissuit, Arnangarnup Qoorua (Paradisdalen) og vestkysten.

Jægerkultur på 4.000 år

Saqqaq-folket kom til Grønland for over 4.000 år siden. Om sommeren drev de jagt i indlandet, og om vinteren drev de fangst ved vestkysten. De folkeslag, der kom til Grønland senere, brugte området på den samme måde.

Ved kysten findes der rester fra vinterbopladserne. I indlandet er det rester fra sommerfangsten. Der findes fx varder, teltringe og grave – især omkring Aasivissuit og Arnangarnup Qoorua.

Nedslidning af området

Tidligere var der en omfattende jagt på rensdyrene i indlandet. I de senere år er bestanden af moskusokser vokset. Dette giver overgræsning og nedslidning af fortidsminderne.

Referencer

• Kulturstyrelsens side om verdensarv Arkiveret 6. marts 2016 hos Wayback Machine
• UNESCOs side om kandidater til verdensarv (engelsk)