Vilhelm Bissen

dansk billedhugger (1836-1913)

Christian Gottlieb Vilhelm Bissen (5. august 1836 i København20. april 1913 i København) var dansk billedhugger og søn af billedhuggeren Herman Wilhelm Bissen.

Christian Gottlieb Vilhelm Bissen
Vilhelm Bissen fotograferet af Frederik Riise
Personlig information
Født 5. august 1836(1836-08-05)
København
Død 20. april 1913 (76 år)
København, Danmark Rediger på Wikidata
Nationalitet Dansk
Uddannelse og virke
Felt Skulptur
Kendte værker Rytterstatue af ærkebiskop Absalon på Højbro Plads, Storkespringvandet, Statue af Dronning Caroline Amalie opstillet i Kongens Have, En pottemagerske, En dame. Emilie Marie Rovsing, f. Raaschou
Inspireret af Bertel Thorvaldsen, Herman Wilhelm Bissen og senere i sin karriere fransk naturalisme
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Uddannelse redigér

Vilhem Bissen var opdraget i billedhuggertraditionen fra Bertel Thorvaldsen. Som 16-17-årig begyndte han som lærling i faderens værksted og medvirkede sidenhen på hans arbejder. Bissen førte værkstedet videre efter faderens død og fuldendte en række værker på baggrund af eksisterende modeller. Bissen fuldendte eksempelvis rytterstatuen af Frederik VII ved Christiansborg. Han modellerede på egen hånd hesten efter faderens skitse.

I 1853 blev Bissen indskrevet på Kunstakademiet.

Rejser redigér

Efter endt uddannelse på Kunstakademiet i 1857 opholdt Bissen sig i Rom indtil 1863.

Fra 1866 til 1867 arbejdede han i Carrara, Italien, hvor han studerede marmorteknik.

Senere var han en kort periode i Paris.

Karriere redigér

  • 1853: Begynder på Kunstakademiet
  • 1856: Tildeles den lille sølvmedalje for en modelfigur
  • 1857-1863: Ophold i Rom
  • 1859: Hjemsendte fra Italien sin første offentlige debut, springvandsfiguren Dreng der trykker paa en Vinsæk. Figuren indbragte ham Neuhausens præmie
  • 1871: Medlem af Kunstakademiet i København
  • 1885: Grundlagde Foreningen Hovedstadens Forskønnelse sammen med bryggeren Carl Jacobsen. Foreningen havde til formål “at virke til forskjønnelse af Hovedstaden”
  • 1887: Bliver medlem af Akademirådet
  • 1897-1901: Medlem af gallerikommissionen
  • 1889-1908: Professor i billedhuggerkunst ved Kunstakademiet
  • 1888-1890 og 1893-1899: Medlem af Charlottenborgs udstillingskomité
  • 1901-1913: Medlem af Thorvaldsens Museums bestyrelse
  • 1902: Rytterstatuen af Ærkebiskop Absalon opstilles på Højbro Plads
  • 1902-1905 og 1906-1908: Direktør for Kunstakademiet i København

Stil redigér

Bissen var skolet ind i en nyklassicistisk billedhuggertradition, stærkt påvirket af Bertel Thorvaldsens formsprog. Bissen fandt inspiration i den græske og romerske antikke kunst og mytologi.

1880 var et vendepunkt for Bissens formsprog, da han som den første billedhugger i Danmark begyndte at gå i en mere naturalistisk retning, efter at han havde stiftet bekendtskab med fransk naturalisme i Paris.

Bissens kunst peger i en mere naturalistisk retning end tidligere danske billedhuggeres stil, men overordnet set er hans formsprog grundfæstet i en klassicistisk tradition.

Værker redigér

Stående kvindeskulpturer redigér

 
Vilhelm Bissen, En pottemagerske. Stående ung, halvt draperet pige, der maler på en vase, 1881, Statens Museum for Kunst.
 
Vilhelm Bissen, En dame. Emilie Marie Rovsing, f. Raaschou,, 1891, Statens Museum for Kunst.

En pottemagerske. Stående ung, halvt draperet pige, der maler på en vase, 1881 redigér

Da Bissen kom hjem til Danmark efter sin rejse til Paris udførte han en række stående kvindeskulpturer, hvor En pottemagerske er en af disse. Skulpturen forestiller en kvindelig pottemagerske, som er ved at dekorere en lille vase. Kvindens livagtige ansigt med antydninger af rynker i panden og let sammenknebne øjne afspejler hendes koncentration med dekorationsarbejdet. Bissens møde med den franske naturalisme kom til at præge hans stil, hvilket i denne skulptur kommer til udtryk i detaljerigdommen i kvindens ansigt og den naturtro kropsgengivelse. Men selvom skulpturen har naturalistiske træk, er formen stadig udpræget klassicistisk.[1]

En dame. Emilie Marie Rovsing, f. Raaschou, 1891 redigér

Skulpturen En dame. Emilie Marie Rovsing, f. Raaschou, skiller sig ud fra Bissens andre stående kvindeskulpturer, som han udførte ud fra et græsk og romersk forbillede. Bissen har med denne skulptur skildret en kvinde fra sin egen tid, som er klædt i samtidens mode. Skulpturen peger ikke tilbage mod et den klassicistiske idealisme men peger i højere grad i retning mod det virkelighedsnære og realistiske. Bissen har arbejdet på at skabe en fornemmelse af, at kvindes krop er i bevægelse, idet hun løfter op i kjolen og blotter sin ene sko. Hun ser iagttagende ud og har et let svaj i kroppen, som bidrager til en fornemmelse af livagtighed og bevægelse. Bissen har med denne bevægelse forsøgt at skabe en fornemmelse af, at kvinden er skildret i et flygtigt øjeblik. [2]

Bissens skulpturer i det offentlige rum redigér

 
Portrætstatue af ærkebiskop Absalon (ca. 1128-1201), 1899-1900, Københavns Rådhus
 
Rytterstatue af ærkebiskop Absalon (ca. 1128-1201), Højbro Plads, opstillet 1902

Galleri redigér

 
Vilhelm Bissen: Merkur som dreng danner staven, 1879, Den Hirschsprungske Samling.

Referencer redigér

  1. ^ Nivaagaards Malerisamling Arkiveret 26. oktober 2020 hos Wayback Machine. Hentet 24. februar 2017.
  2. ^ Nørgaard Larsen, Peter (2005). Nørgaard Larsen, Peter; Bjerkhof, Sven (red.). SMK Highlights. Statens Museum for Kunst. s. 97. ISBN 87-90096-43-6.

Eksterne henvisninger redigér