Voergaard Slot
Voergaard er en herregård i renæssancestil, der ligger i Voer Sogn, Dronninglund Herred, Brønderslev Kommune i det sydøstlige Vendsyssel, nærmere betegnet i den tidligere Dronninglund kommune. Slottets ældste del kan dateres til 1481 og det yngste til 1590.[1]
| Voergaard Slot | |
|---|---|
 Voergård Slot, 2008 | |
| Region | Region Nordjylland |
| Kommune efter 2007 | Brønderslev Kommune |
| Herred | Dronninglund Herred |
| Sogn | Voer Sogn |
| Nuværende ejer | Det grevelige Oberbech-Clausen-Péanske familielegat |
| Nuværende ejer (år) | 1963 |
| Websted | http://www.voergaardslot.dk |
| Oversigtskort | |
.svg)  Voergaard Slot | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Historie
redigér
I 1510 overdrog væbneren Jens Andersen Voergaard til biskoppen på Børglum Kloster, Stygge Krumpen.[2]
Under Grevens Fejde erobrede Skipper Clements bondehær Voergaard, og ved Reformationen overgik den til kongen.[2][3]
I 1578 overdrog Frederik 2. slottet til Karen Krabbe, hvis datter Ingeborg Skeel overtog slottet og opførte renæssancehuset,[2] der stod færdigt i 1588. Sandstensportalen, der var tiltænkt Frederiksborg slot, er en gave fra Frederik 2. Ingeborg Skeel oplevedes af sine bønder som en tyran, og hun er blevet Voergaards stadig tilbagevendende spøgelse.[4]
Efter en lang periode med skiftende ejere erhvervede Peter Brønnum Scavenius Voergaard i 1872. Han gennemførte store renoveringer og tilbagekøbte meget af den frasolgte jord.[2] Ved hans død i 1914 henlå ca. 3.500 tdr. land (1944,4 hektar) under Voergaard, der dermed var et af landets største godser og er i dag på 605 tdr. land (336,1 hektar).
Udenrigsminister mm. Erik Scavenius ejede Voergaard fra 1914 til 45.[2]
I 1955 købte den dansk-franske greve Ejnar Oberbech-Clausen Voergaard. Han blev født i Nyborg som søn af en isenkræmmer og gjorde karriere i Frankrig og i den katolske kirke. Han blev rigsgreve af Rom. Han giftede sig med en datter af den franske kirurg Jules-Émile Péan, der opfandt péan-tangen. Hun var enke efter grev Chenue-Lafitte, og fra disse to familier stammer størstedelen af den rige og enestående kunstsamling, der nu forefindes på Voergaard.
I december 2022 offentliggjorde Den grevelige Oberbech-Clausen-Peanske Familiefond, der ejer Voergaard Slot, en plan for renovering og fremtidssikring af slottet, hvor der ikke er udført store renoveringer i 60 år.[5] Planen omfatter bl.a. Ingeborg Skeels sandstensportal fra 1588, genopretning af renæssanceankomsten til slottet, etablering af en ny broforbindelse over den vestlige del af voldgraven, opførsel af et orangeri og anlæggelsen af en turneringsbane. Sandstensarbejderne har en anslået pris på godt 28 mio. kr. er den største enkeltpost i planen, der samlet beløber sig til mindst 60 mio. kr.[6] Renoveringen forventes finansieret af et 140 hektar solcelleanlæg som kan give en indtægt på 2,5 mio kr/år.[7]
Kunstsamlingen
redigér
_20190407-002.jpg)
Kunstsamlingen omfatter værker tilskrevet Francisco Goya, Peter Paul Rubens, Raphael, El Greco, Watteau og Frans Hals[8] samt møbler fra Ludvig 14., Ludvig 16. og Marie-Antoinettes eje. Desuden møbler og et glasservice med Napoleons monogram indgraveret. Blandt de kostbare møbler kan nævnes to skænke fra Ludvig 14.s tid. Der findes tilsvarende på Versailles og på Louvre.
8. marts 2008 blev to malerier Den gale af Goya og Portræt af Maria af Medici af Rubens stjålet fra samlingen. Tilskrivningerne er yderst tvivlsomme og aldrig bekræftet af kunsthistorikere.[9]
Da Oberbech-Clausen døde i 1963, overgik slottet til en familiefond.[2]
Væsentlige årstal
redigér- 1520: Tårnhus, nuværende nordfløj opført på voldsted
- 1534: Delvis ødelagt af skipper Clement
- 1586-91: Østfløjen opført i to stokværk med hjørnetårne, to trappetårne og portgennemkørsel ved Philip Brandin
- Ca. 1611: Nordfløjen forlænget
- Ca. 1738: Østfløjen istandsat
- 1872: Nordfløjen restaureret
- 1874: Ny avlsgård opført
- 1876: Vestgavlen på nordfløj opført med kamtakker
- 1908: Den gamle ladegård delvis nedbrændt
- 1918: Slottet fredes
- 1955-60: Hovedbygningen gennemgribende restaureret
- 2018: Slottet bliver af foreningen Historiske Huse præmieret som ”Danmarks smukkeste herregård”
- 2022: Bestyrelsen offentliggør omfattende renoveringsplan
Ejerliste
redigér- (1481-1509) Anders Pedersen
- (1509-1518) Erik Grøn og Jakob Andersen
- (1518-1519) Niels Stygge
- (1519-1536) Stygge Krumpen
- (1536-1578) Kronen
- (1578-1586) Karen Krabbe (Skeel)
- (1586-1608) Ingeborg Skeel
- (1608-1611) Hans Axelsen Arenfeldt
- (1611-1661) Jørgen Arenfeldt
- (1661-1670) Chrf. Fr. Buck og Tage Høg
- (1670-1686) Jens Juel
- (1686-1694) Frederik Vind og Holger Reedtz
- (1694-1732) Holger Reedtz (eneejer)
- (1732-1780) Peder Reedtz
- (1780-1791) Holger Reedtz-Thott
- (1791-1825) N. og J. Andersen Steenild
- (1825-1841) J. Fr. Schultz
- (1841-1872) Forskellige ejere
- (1872-1914) Peter Brønnum Scavenius
- (1914-1946) Erik Scavenius
- (1946-1955) P.E. Rytzebeck
- (1955-1963) Ejnar Oberbech-Clausen
- (1963-nu) Den grevelige Oberbech-Clausen-Péanske familiefond
Se også
redigérReferencer
redigér- ^ Voergaard Slot. VisitBrønderslev. Hentet 29/10-2021
- ^ a b c d e f Voergaard. danskeherregaarde.dk. Hentet 29/10-2021
- ^ "Voergaard". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2011-10-20.
{{cite web}}: Mere end en|titel=og|title=angivet (hjælp) - ^ Spøgelser og sagn Arkiveret 5. december 2021 hos Wayback Machine. Voergaard Slot.dk. Hentet 29/10-2021
- ^ Stor plan skal fremtidssikre Voergaard Slot. Nordsøposten
- ^ Voergaard Slot skal renoveres for 60 millioner kroner. TV2 Nord
- ^ Smidt, Henrik (18. oktober 2023). "Slot vil etablere 140 hektar solcellepark". Energy Supply DK.
- ^ "Gå på opdagelse i kunsten". Voergaard. Arkiveret fra originalen 30. januar 2018. Hentet 29. oktober 2021.
- ^ Kunsttyveri fra slot i Nordjylland – tv2.dk 8. marts 2008
