Walter Volle (født 18. september 1913 i Mannheim, død 27. oktober 2002) var en tysk roer og olympisk guldvinder.

Walter Volle
Født 18. september 1913 Rediger på Wikidata
Mannheim, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 27. oktober 2002 (89 år) Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Roer, træner i rosport Rediger på Wikidata
Deltog i Roning ved Sommer-OL 1936 - Mændenes fire med styrmand Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Fortjenstkors af 1. klasse af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Volle roede for Ludwigshafener RV og blev tysk mester i firer med styrmand i 1936 i en båd med roere fra Ludwigshafen og MRV Amicitia fra Mannheim.[1] Denne båd deltog også i OL 1936 i Berlin. Båden vandt da også sit indledende heat i ny olympisk rekordtid, og i finalen vandt de ligeledes sikkert, efter at den schweiziske båd havde ført første halvdel af løbet; Schweiz fik sølv og Frankrig bronze. Den tyske båds øvrige besætning var Hans Maier, Ernst Gaber, Paul Söllner og styrmand Fritz Bauer.[2]

Senere skiftede Volle til otteren og blev tysk mester i denne båd i 1937 og 1938.[1] Han vandt desuden EM-sølv i båden i 1937 og EM-guld i samme disciplin i 1938.[3] Han blev tysk mester i firer uden styrmand i 1942 og 1947.[1]

Volle indstillede sin karriere i 1958 og kastede sig derpå over trænergerningen. Han blev cheftræner i Berlin Roklub og stod som sådan bag elleve vesttyske mesterskaber til roere i forskellige klasser. Hans elever vandt i firer med styrmand ved det første verdensmesterskab i 1962 og fulgte op med en EM-titel året efter, inden de satte kronen på værket med OL-guld i 1964.[1]

OL-medaljer redigér

  • 1936:   Guld i firer med styrmand

Referencer redigér

  1. ^ a b c d Walter Volle, olympedia.org, hentet 30. marts 2022
  2. ^ Coxed Fours, Men, olympedia.org, hentet 30. marts 2022
  3. ^ Rudern - Europameisterschaften (Herren - Achter) (tysk), sport-komplett.de, hentet 30. marts 2022

Eksterne henvisninger redigér