Wikipedia-diskussion:Navngivning/Archive 3

ArkivDette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia-diskussion:Navngivning.
Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Plantenavne redigér

Jeg vil foreslå at vi fjerner plantenavnenes sære skrivning og flytter artiklerne til navne, der er i overensstemmelse med dansk retskrivnings almindelige regler. Jeg ved udmærket at en sådan flytning er en større opgave, men så er det jo bare med at komme i gang - og der er heller ikke her noget krav om at vi skal være færdige til nogen bestemt tid. --Palnatoke 17. maj 2011, 19:38 (CEST)Svar

Når plantenavne er så almindelige at de findes i retskrivningsordbogen, bør man anvende dens stavemåde. Man bør tillige anvende Dansk Sprognævns regler for store og små bogstaver (retskrivningsreglernes §12), som i korte træk går ud på at danske artsnavne skrives med småt, latinske med stort begyndelsesbogstav i føste ord (fx "Viola cornuta"). Emnet er udførligt behandlet i §12 stk. 4. Med hensyn til stavemåden synes jeg at prioriteringen bør være: retskrivningsordbogen, Nudansk Ordbog, det angivne referenceværk. Hvis arten har flere stavemåder eller betegnelser bør man benytte referenceværkets betegnelse.
Med hensyn til brugen af bindestreg bør man følge retskrivningsreglernes §54 og normalt ikke sætte bindestreg som nu angivet.
Jeg tror at der er enighed om at sætninger a la "Krydderurten Hvid-Løg vokser ..." ikke er gavnlig for hvordan Wikipedia opfattes. Men man har vel altid mulighed for at omstille fra synonymer, officielle videnskabelige betegnelser, alternative (korrekte) stavemåder, latinske navne osv. Jeg må lige lede efter, hvor politikken for dette står.
--Madglad 17. maj 2011, 23:46 (CEST)Svar
Som jeg læser diskussionen fra sidste år ovenfor, så er der vel ikke rigtigt nogen, der er imod ændringen. Så jeg er helt enig med Palnatoke og Madglad. Det er vel bare at tage fat på Kategori:Planter og flytte fra ende af. Hvis vi beholder de nuværende navne som omdirigeringer, mister vi jo ikke nogle links, men kan lige så stille ændre på henvisningerne, når vi alligevel retter i andre artikler. --Arne (Amjaabc) 18. maj 2011, 00:00 (CEST)Svar
Endnu en gang vil jeg gerne protestere imod, at man uden videre gør Retskrivningsordbogens og Dansk Sprognævns regler og stavemåder til den evigtgyldige sandhed. Som her hvor fagfolk konsekvent benytter andre stavemåder og faktisk har gode grunde til at gøre det. Det er muligt, at DS ved en masse om sprog, men nogle gange er de altså fuldstændig på vildspor og aldeles ude af trit med dem, der faktisk bruger ordene. Jeg har betydelig mere respekt for de fagfolk, der faktisk beskæftiger sig med tingene til daglig, og som vitterligt ved noget om tingene. Og det er vel at mærke dem, der langt hen ad vejen både skal skrive artiklerne og står til rådighed med yderligere information. Information som man vel at mærke lige så godt kan hjælpe læserne på rette vej til med det samme med netop fagfolkenes stavemåder og betegnelser.
Dertil kommer så naturligt alle de tilfælde, hvor et givent ord netop ikke står i RO. Nudansk Ordbog er irrelevant i denne sammenhæng, for den er beregnet til at forklare ordenes betydning, ikke stavemåder, der kan afspejle redaktionens og de enkelte skribenters skøn og holdninger. Så er der altså kun fagfolkenes stavemåder tilbage. Så vil det mest logiske jo være også at bruge deres til resten, i hvert fald hvis man fastholde den ensretning i navngivning, som nogle her på dansk Wikipedia åbenbart har stirret sig blind på.
Og nej, jeg er ikke botaniker. Men jeg er i høj grad imod en præcedens, hvor man uden videre trækker RO's stavemåder ned over hovedet på folk uden hensyn til virkeligheden. --Dannebrog Spy 18. maj 2011, 12:24 (CEST)Svar
Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen: Fagfolk kan ikke stave - med undtagelse af de fagfolk, der arbejder med sprog. De har så til gengæld andre ting, de ikke kan, er jeg sikker på. Og hvis respekt for fagfolk er emnet, må jeg sige at det er trist med manglen på respekt for sprogfolk... Skal vi komme tilbage til sagen? --Palnatoke 18. maj 2011, 13:11 (CEST)Svar
Det er jo i virkeligheden snarere retskrivningsreglerne end uoverensstemmelse med retskrivningsordbogen, der er problemet. Hvis retskrivningsreglerne blev fulgt, ville fagfolkenes og RO's stavning stemme overens i stort set alle tilfælde, gætter jeg på. Mht. Nudansk Ordbog tror jeg at Dannebrog Spy bør læse forordet og se hvad ordbogens formål er. Jeg kan i øvrigt ikke købe argumentet at det skulle være smart at skrive fx Szechuan-Peber, Cayenne-Peber (jeg ved ikke om disse artikler findes), de har jo lige så lidt med peber at gøre som rosa peber (Brasiliansk Pebertræ) og peberfrugt. Der er masser af planter, der ikke er logisk navngivet på dansk. Vi lærte i øvrigt også en masse dårligt fagsprog, da jeg gik på uni. --Madglad 18. maj 2011, 17:04 (CEST)Svar
Vi er ude i et formidlingsærinde her. Dvs. der er tale om et projekt, hvor der formidles viden fra specialiserede områder til bredere kredse. Derfor er det, at vi i højere grad bør tage hensyn til læserne end skribenterne. Jeg har altid studset over, hvorfor man skriver Hvid-Kløver og Ager-Tidsel, når disse planter i hverdagsbrugen vil være skrevet som Hvidkløver og Agertidsel. En løsning er naturligvis at lave henvisninger, men det generer mit øje, når jeg ser fagskrivemåden, hvis jeg har slået op via det naturlige Hvidkløver. For mig er det i øvrigt ikke et spørgsmål om at sætte Retskrivningsordbogen eller Dansk Sprognævn på en piedestal, men mere netop at tage højde for almindelig dagligdags sund fornuft. --Arne (Amjaabc) 18. maj 2011, 17:14 (CEST)Svar
Er der nogen, der har Den Store Danske Encyklopædi stående, som kan fortælle, hvordan den håndterer problemstillingen? Encyklopædien er et gennemarbejdet værk skrevet af en bred skare af virkelig kloge hoveder fra mange fagområder, herunder både sprog og planter. --C960657 18. maj 2011, 22:55 (CEST)Svar
Jeg talte lige med min bror, som har studeret biologi på KU om emnet. Han er enig med flertallet her, at man lærer en underlig særskrivning på Uni. Jeg har stor respekt for at professionelle botanikere skriver her på Wikipedia. Men kan vi så ikke også sige at det skal være respekt om de 99,9% der ikke har studeret biologi og som formidler for de 99,9% der ikke har studeret biologi, så vi kan omskrive artiklerne til gældende dansk retskrivning? Det vil være en salomonsk løsning. --Madglad 20. maj 2011, 12:36 (CEST)Svar
Og hvorfor er det så lige, at botanikerne foretrækker at skrive på en særlig måde? Det er vel næppe fordi, de sov i dansktimerne. Derudover: hvis jeg skal acceptere det her, vil jeg først godt vide på hvilke andre områder, man så til gengæld kan tillade sig at blæse på RO, fordi den er åbenlyst ude af trit med enten fagfolk eller den almindelige befolkning? Jeg har ikke noget specielt forhold til botanik, men jeg har en hel del mod en præcedens, hvor en bestemt gruppe menneskers måde at gøre tingene på skal diktere tingene på en masse områder, som de umuligt kan have forstand på. Og det synes jeg ærlig talt, det her lugter gevaldigt af. --Dannebrog Spy 20. maj 2011, 23:15 (CEST)Svar
Hej D.S. Du skriver "Og hvorfor er det så lige, at botanikerne foretrækker at skrive på en særlig måde? Det er vel næppe fordi, de sov i dansktimerne." Det er et retorisk spørgsmål, men svaret er desværre ikke helt klart, men er vist forsøgt afdækket under der denne diskussion. Hvis du har flere argumenter, kan vi så ikke få dem på banen? Jeg forstår heller ikke helt den anden del af dit indlæg - Wikipedia skal vel henvende sig til 99,9%, der følger retskrivningsreglerne, ikke de 0,1%, der ikke vil følge dem.--Madglad 21. maj 2011, 08:19 (CEST)Svar
Er det ikke i strid med Lov om dansk retskrivning, hvis ansatte ved danske universiteter benytter andre retskrivningsprincipper end de af sprognævnte fastlagte (dermed ikke sagt, at det er ulovligt at lære de studerende dem)? Eller de er måske undtaget i henhold til lovens § 2, stk. 2? --C960657 22. maj 2011, 22:29 (CEST)Svar
Du render ind i et metodisk problem: Det er RO's redaktører, der har materialet til at vurdere om RO er åbenlyst ude af trit med den almindelige befolkning - vi andre har kun berøring med en forsvindende lille del af korpus og slet ikke nok til at kunne lave fornuftig statistik. Hvad fagfolks sprogmishandling angår, så har vi i alt fald i to tilfælde besluttet at fravige RO: "DNA" og "shock". --Palnatoke 21. maj 2011, 00:09 (CEST)Svar
Madglad: Vi har efterhånden en del gange stået med diskussionen, om man altid skal følge Retskrivningsordbogen, eller om man godt kan tillade sig at afvige, når fagfolk reelt bruger andre stavemåder. Og her handler det altså ikke kun om den promille af befolkningen, der for alvor ved noget om botanik, men også om f.eks. så forskellige områder som kemi og sport. RO skriver således ætanol, mens Kemisk Ordbog kalder det forældet og holder på ethanol. Tilsvarende skriver RO triatlon, men sporten dækkes ikke desto mindre af Dansk Triathlon-Forbund. Dertil kan så nævnes Palnatokes eksempler med DNA og shock, hvoraf jo i hvert fald førstnævnte er en jævnlig gæst i medierne. Med andre ord: RO er ikke nær så altdominerende, som nogle synes at tro. Og som fagmand på et par andre områder foretrækker jeg altså at lytte til dem, der faktisk beskæftiger sig med tingene, og som vitterligt ved noget om dem. Og i den forbindelse vil jeg stadig gerne vide (spørgsmålet var ikke retorisk), hvorfor botanikerne benytter afvigende stavemåder. De må vel have en fornuftig grund til det?
Hvis du orker kan du i øvrigt også læse Wikipedia:Landsbybrønden/Koncensus omkring navngivning og Wikipedia:Landsbybrønden/Wegge misbruger admin-status (den del der handler om Å kontra Aa i stednavne, ikke Wegges opførsel). --Dannebrog Spy 21. maj 2011, 22:48 (CEST)Svar
Hej D.S. Jeg synes at det er et befriende ærligt svar du giver (Mange gange sviner folk hinanden til på det anonyme internet). Jeg kan ikke få mit pis i kog om man skriver ætanol eller ethanol. Jeg synes at det er vigtigt, om man skriver efter samme standarder. Det er vel også det DS forsøger at regulere? Jeg mener at retskrivningsreglerne er vigtigere end RO. De markerer på den lange bane, hvad konsensus om retstavning er, RO er kun et øjebliksbillede. Mvh. Lars --Madglad 22. maj 2011, 17:57 (CEST)Svar
Jeg synes egentlig problemet er at wiki ikke kan have flere ligeværdige navne på samme artikel - at ét navn skal udnævnes til "artikelnavnet" og de andre er så henvisninger. Men OK, sådan er det jo bare. Derfor synes jeg også at man som udgangspunkt skal vælge fagfolkenes stavemåde fremfor ordbogens - for folk læser jo et leksikon for at lære om det givne emne - hvis de ville vide hvordan ordet staves ville de jo kigge i ordbogen. Når det så er sagt synes jeg faktisk vores nuværende stavemåde er en kende sær og sjovt nok ikke i overensstemmelse med Anbefalede plantenavne. Jeg ville hellere skrive Hvidpil end Hvid-Pil - men jeg synes ikke det er vigtigt nok til at bruge tid på at lave om. Måske man kunne ændre det de værste steder, og jeg ser at artiklen for hvidløg faktisk hedder Hvidløg og ikke Hvid-Løg. Sagen er at løg jo ikke "bare" er et slægtsnavn på dansk, men også et mere "almindeligt" dansk ord. Så jeg ser slet ikke noget problem i at have en artikel med navnet Nåle-Sumpstrå fremfor Nålesumpstrå. --Honymand 21. maj 2011, 23:37 (CEST)Svar
Tilbage til projektsiden »Navngivning/Archive 3«.