Wikipedia:Dagens artikel/19. juli 2005
Et bogbind beskytter bladene i en bog. I antikken beskyttedes bøgerne, dvs. pergamentkodekserne, med skindfoderaler, ombundne med remme. Bogbind i nutidens forstand kendes derimod først fra den tidlige middelalder. Man har fundet egyptiske papyrusbøger med bind lavet af kasseret papyrus og betrukket med ornamenteret læder.
I Europas klostre indbandt munkene håndskrifterne i træplader, som var betrukket med skind og beslået med søm med store halvkugleformede hoveder. De kostbareste skrifter fik dog bind af drevet metal, forsynet med relieffer eller med indlagte ædelstene, broderede stoffer eller endelig kunstfærdigt emaillearbejde.
Man anvendte allerede tidligt lædersnit til dekoration af bindenes sider; i slutningen af middelalderen begynder man at bruge graverede stempler til blindtryk. I det 15. århundrede synes bogbinderiet enkelte steder at være drevet som selvstændigt håndværk, men i øvrigt var bogtrykkerne længe efter bogtrykkerkunstens opfindelse tillige bogbindere og boghandlere.