Wikipedia:Dagens artikel/8. februar 2005

Folketinget
Folketinget

Folketingsvalgene er reguleret i lov om valg til Folketinget, men en række hovedprincipper om valgret, valgbarhed og valgmåde er fastlagt i grundloven fra 1953. Grundloven overlader til Folketinget at fastsætte de nærmere regler for valgrettens udøvelse og selve valgmåden. Det sker i lov om valg til Folketinget. Bestemmelsen om, at kongen til enhver tid kan udskrive nyvalg, indebærer, at visse af valglovens tidsfrister må vige for grundlovens ord, såfremt valget udskrives med kort varsel. Minimumstiden mellem valgets udskrivelse og dets afholdelse bestemmes således alene af praktiske hensyn.