Wikipedia:Landsbybrønden/"Deep linking" og ophavsret i eksterne henvisninger

"Deep linking" og ophavsret i eksterne henvisninger

I Erhvervsbladet fra 14.11.2005 har advokat Peter Herskind svaret på et spørgsmål fra en webdesigner, der har modtaget et økonomisk krav fra krak.dk, fordi han har linket til en underside af www.krak.dk (linket fører til et kort og åbner i et nyt vindue). Advokaten svarer bl.a.: Der er tale om "deep linking", der medfører, at brugeren ikke kommer ind på Kraks forside og dermed ikke ser Kraks mange annoncører. Krak har en berettiget interesse i, at ingen leder brugerne uden om disse annoncer. Det faktum, at siden åbnes i et separat vindue, ændrer ikke noget i denne sammenhæng. Det er almindeligt anerkendt, at man ikke må foretage deep linking uden at have fået tilladelse dertil. Med andre ord er tommelfinger-reglen: Du må kun linke til hovedsiden. Vil du linke til en underliggende side, må du indhente tilladelse til det."

Den bør nok bemærkes og videregives derfor til orientering. --Sir48 (Thyge) 23. nov 2005 kl. 11:38 (CET)

Det er selvfølgeligt ikke rart, når Krak sender en regning ud, men jeg tror ikke ovenstående er korrekt - Efter sagen omkring dagbladende (Newsboostersagen ( Dansk-IT Netværk ->Afgørelser om ophavsret) var den almindelige konklusion at det kun var systematisk deep-linking der er ulovligt. Det er første gang siden at jeg har hørt det anfægtet.

Dansk IT Netværk skriver også i deres FAQ om ophavsret:

Der findes ikke regler for linking i ophavsretslovgivningen.

Det er almindeligt antaget, at linking er tilladt, når blot det sker loyalt. Brugeren skal fx kunne se, at man forlader et website og kommer over på et andet.

...

Man skal som udgangspunkt være varsom med at etablere en mere systematisk, automatisk og omfattende deep-linking, mens det antages, at der er et noget større spillerum for at etablere lovlige deep-links til enkelte konkrete artikler m.v., hvis dette i øvrigt sker på loyal vis.

I Danmark har vi kun én foreløbig retsafgørelse om deep-links i den såkaldte Newsbooster-sag. Under sagen blev der nedlagt forbud mod, at Newsbooster deep-linkede til artikler i diverse net-aviser.

Jeg mener det er almindeligt anerkendt at dybe links er en integreret del at internettets arkitektur, og at det kun er ulovligt i tilfælde af direkte og systematisk misbrug. -- vh. Nico 23. nov 2005 kl. 12:47 (CET)

Det er også min umiddelbare opfattelse, uden jeg har researcet ud over hvad jeg lige nåede at snuse til under sagen mod Newsbooster. Men det er da interessant, hvis Krak prøver at vende spørgsmålet igen. Mvh Malene Thyssen 23. nov 2005 kl. 18:06 (CET)

jeg forelagde indholdet af Nico's svar for det advokatfirma, som Peter Herskind arbejder for, hvilket gav følgende svar (/v. Hans-Henrik Kilfelt Queseth, advokat, LL.M.):

"Jeg kan supplerende oplyse, at det er generelt antaget i den foreliggende retspraksis at deep-linking godt kan foregå, men der stilles ganske store krav til loyal anvendelse, herunder at man reelt set skal have tilladelse til at deep linke. Det er denne loyale anvendelse, som bl.a. medfører, at det meget tydeligt skal fremgå, at man deep linker til en anden hjemmesides undersider. Det blev bl.a. fastslået ved de amerikanske ticketmasterdomme og Shetland times vs. Shetland news sagen.

I sidstnævnte tilfælde indgik man forlig om, at deeplinkeren tydeligt skulle anføre, at der var tale om et andet websites nyhed, som man linkede til. Dette skulle gøres ud for hvert link.

Jeg er ikke enig i den udledning, som der foretages i forbindelse med newsbooster-sagen. Det er efter min opfattelse et skærpende forhold, at man systematisk deep linkede til flere artikler i diverse netaviser. Men det afgørende i sagen, efter min opfattelse, er, at man deep linkede og dermed omgik de pågældende netavisers bannerannoncer. Dermed er der tale om en krænkelse uanset om der kun deep linkes til 1 artikel eller flere hundrede.

Problemstillingen er ligeledes blev drøftet af Prof. Mads Bryde Andersen i hans bog "IT-retten", 2. udg., Gjellerup. Heri behandles bl.a. i detaljer spørgsmålet om robottering og indeksering via søgemaskiner. I samme bog behandler Mads Bryde Andersen også en lang række andre domme vedrørende spørgsmålet om deep linking.

Det er korrekt, at ophavsretsloven ikke specifikt behandler netop problemstillingen om deep linking eller for den sags skyld almindelig linking.

Problemet er dog sjældent særlig stort, fordi de fleste sites ikke ser nogen problemer med, at der deep linkes til undersider på sitet."

Det er jo nærmest sidste sætning, vi lever efter, men man skal altså være opmærksom på deep linking - det er jo mildest talt ret flydende, hvem som anser deres websted for en indtægtskilde og pludselig sender regning på manglende præsentation af banner-annoncer. Vi skal nok være noget mere forsigtige, end vi har været, bl.a. med at linke til aviser og tidsskrifter... --Sir48 (Thyge) 23. nov 2005 kl. 19:16 (CET)

Som jeg ser problemet nu, kan man desværre godt påstå at vi deep-linker systematisk. IMHO er en meget stor del af vores eksterne henvisninger deep-links, og f.eks. artiklerne om politikerne, har alle en link til Folketinget, hvis de nu sidder der. Men hvis hver link skal vise, hvis der deeplinkes, må det indføjes i stilmanualen at man skal skrive links som:

[http://www.url.dk/underside.htm www.url.dk/underside.htm] beskrivende tekst

--Jørgen 23. nov 2005 kl. 19:35 (CET)

I de sammenhænge (jeg husker) hvor der har været tale om systematisk deep-linking, har der været tale om robotprogrammer som udnyttede en konkret database systematisk, og det er der jo slet ikke tale om her . Jeg kan ikke se at vores måde at lave henvisninger på er anderledes end som resten af nettet fungerer, eller forsåvidt også almindelige analoge literaturhenvisninger: se denogden bog side 97. Vi skal vel ikke være pionerer indenfor at begrænse et frit spillerum på nettet.

Forøvrigt har vi tilladelse til at anvende Folketingets materiale. -- vh. Nico 23. nov 2005 kl. 21:30 (CET)

Stadig enig med Nico :-) - Desuden har vi jo på Wikipedia en yderligere markering af når vi linker til eksterne sider med den lille pil for enden af linket. Men derudover synes jeg det er en god ide at man tydeliggør hvor man linker til ved at angive adressen som Jørgen har skrevet det herover. De fleste steder nøjes vi jo med at linke til eksterne sider i Kilder/Henvisninger-afsnittet, og der mener jeg ikke det ville virke udpræget forstyrrende at gøre det på den måde. (Vi har tilladelse til at anvende Folketingets materiale med kildeangivelse og tidsstempel - tidsstemplet var ret vigtigt for dem!). Hvad siger juristerne til kildeangivelser, der samtidig er deep-links? Man skulle umiddelbart tro at præcise kildeangivelser var af det gode? Mvh Malene Thyssen 23. nov 2005 kl. 21:40 (CET)

Efter et hurtigt sandkasseeksperiment har jeg genopdaget, at hvis man laver URL'er uden wikiformatering, bliver de genkendt som disse og man kan nøjes med at skrive beskrivelsen bagefter. Eksempel: http://dr.dk/idiot – Junior. Rune Magnussen 23. nov 2005 kl. 22:23 (CET)

Translation

Can anyone translate this (Blev stiftet som et arbejderhold fra Fiat Motor Co-fabrikken.) danish sentence - I need it for a new article. Thank you -- 80.121.13.210 24. nov 2005 kl. 16:35 (CET)

translates to: "Was founded as a team of workers from the Fiat Motor Company". --Sir48 (Thyge) 24. nov 2005 kl. 19:56 (CET)